Rektorer: Politikerne har gjort universitet til et kapløb

Politiske regler gør de videregående uddannelser til et kapløb og efterlader de studerende uden tid til faglig fordybelse, mener rektorer fra KU og RUC.

I et indlæg i Berlingske taler rektor på Københavns Universitet Ralf Hemmingsen og rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen for at afskaffe de politiske reformer og regler, der tvinger studerende til at ræse gennem studiet. Foto: Mathias Bojesen Fold sammen
Læs mere

Hvis en gruppe studerende er blevet mindre motiverede, fagligt ringere og mindre selvstændige, er det ikke uddannelsesinstitutionernes, men politikernes skyld.

I et indlæg i dagens Berlingske skriver rektor på Københavns Universitet Ralf Hemmingsen og rektor på Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen, at man fra politisk side fokuserer på »kvalitet gennem kapløb« i stedet for »kvalitet gennem fordybelse«, og at det fremmer en overfladisk læring, hvor studerende ikke når at tænke selvstændigt, kritisk og analytisk.

»De her krav om hurtighed har omkostninger for nogle studerendes resultater. Når fokus er på målstyring i stedet for den proces og læring, der går forud, så forsøger de studerende at aflæse systemet – hvad er det, I vil have? – og det bliver ofte overfladisk og fremmer ikke en kvalitetskultur,« siger Hanne Leth Andersen.

Skru ned for tempoet

Indsparket kommer efter, at Berlingske kunne berette, at hver 10. studerende ifølge lektorer og professorer ikke har fagligheden og motivationen til at studere på universitetet.

Ifølge Ralf Hemmingsen og Hanne Leth Andersen er løsningen på problemet at afskaffe de politiske reformer og regler, der tvinger studerende til at ræse gennem studiet.

»Den selvstændige, anderledes og nogle gange snørklede vej frem til resultatet bliver ligesom saboteret, når man politisk vælger at belønne den lige vej. Det fremelsker en form for udenadslære hos de studerende, som er stik imod traditionerne i det danske uddannelsessystem, hvor vi gerne vil, at studerende selv når frem til et resultat,« siger Hanne Leth Andersen.

I indlægget foreslår rektorerne et farvel til 1,08-bonussen, som tillader kommende studerende at gange deres snit med 1,08, hvis de påbegynder en videregående uddannelse senest to år efter, at de har færdiggjort gymnasiet.

Målet er kvalitet

Derudover vil rektorerne afskaffe fremdriftsreformen, der i dag forhindrer studerende i at framelde sig eksamener og komme bagud på studiet, samt den såkaldte færdiggørelsesbonus, hvor en del af bevillingerne i dag kun bliver udbetalt, hvis den studerende hurtigt får sin eksamen. Alle studerendes færdiggørelser er nemlig nødt til at give et afkast, for at institutionerne fortsat kan sikre et stærkt studie- og forskningsmiljø.

Er det urimeligt, at politikerne laver regler og reformer, der skal sikre, at studerende kommer i gang med og færdiggør en uddannelse inden for en vis årrække?

»Det er bestemt ikke urimeligt, men vi vil bare gerne, at der ikke er kunstigt opskruede tempokrav. Vores forslag betyder slet ikke, at vi ikke er interesserede i, at de studerende færdiggør deres uddannelse på noget, der minder om normeret tid. Det betyder bare, at det ikke kan blive et mål i sig selv. Målet er fagligheden, målet er kvalitet, og det kræver nogle gange en mere personlig vej. Hertil hører også et relevant studenterjob, praktik eller udlandsophold,« siger Hanne Leth Andersen.

Hun mener, at den stramme styring fra politisk hold fratager det personlige initiativ, som ellers skaber motivation, fordybelse og vedholdenhed:

»Vi tror, det er vigtigt for kvalitet, at man ser på og har tiltro til individet. Det er jo individet, der skal tage en høj videregående uddannelse, så vi er nødt til at tro på individets egen omtanke. I dag føler de studerende sig drevet af sted.«