Rektorer, lærere og elever afviser karakterkrav

Karakterkrav kan gå ud over gymnasiets evne til at bryde den negative sociale arv, lyder det fra elever og lærere.

Translokation på Viborg Katedralskole, hvor de nybagte studenter lyttede til en tale af gymnasiets nok mest kendte tidligere student, generalsekretær i NATO, Anders Fogh Rasmussen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I en folkeskoleklasse med 25 elever vil de 18 i dag vælge at fortsætte i gymnasiet. I midten af forrige århundrede var det kun én, måske to, der gik efter en studenter­eksamen.

Tallene fortæller sin klare historie om en succes. Målt i antal, i procenter og andele. Men bag den historie gemmer sig en anden historie, som i de senere år har fået især borgerlige debattører og politikere til at kræve, at gymnasiernes vokse­værk bremses. For fagligheden lider, når gymnasiet er blevet en masseuddannelse, og når der på gymnasierne går selv unge, der ikke har evner eller interesse i en boglig ungdomsuddannelse, har kritikken lydt.

I forbindelse med forhandlingerne om erhvervsskolereformen, ønskede de borgerlige partier, at der blev indført højere adgangskrav til gymnasiet end til erhvervsskolerne, hvor kravet med reformen er blevet 02 i dansk og matematik. Men det ville regeringen ikke ville gå med til. De politiske drøftelser genoptages dog igen i slutningen af april, når Undervisningsministeriet er klar med en analyse af effekten af adgangskrav.

»Gymnasiet er en boglig uddannelse«

Én af dem, der ser frem mod en kraftig opstramning, er den tidligere direktør i Undervisningsministeriets Gymnasieafdeling, Uffe Gravers Pedersen. Han mener, at eleverne bør kunne præstere mindst 7 i gennemsnit i de boglige fag i folkeskolen for at kunne komme direkte ind på gymnasiet. Det svarer til ca. 8,5 i karakter på den gamle karakterskala, og i dag er det næsten halvdelen af gymnasieeleverne (44 procent), der ikke ville kunne klare kravet.

»Gymnasiet er en boglig uddannelse, og hvis man ikke er i stand til at få 7 i de boglige fag i folkeskolen, så er man formentlig ikke gymnasieegnet. Det vil få eleverne i folkeskolen til at mande sig op, så de får 7, og det vil derfor også få en meget positiv virkning på elevernes indsats i folkeskolen, som ofte er problemet. Hvis der ikke er adgangskrav til gymnasiet, hvorfor skulle man så bruge tiden på boglige aktiviteter i stedet for sine sociale aktiviteter? Derfor vil det givetvis være færre, der ikke vil kunne klare kravet fremover, for eleverne vil stramme sig an, hvis der er adgangskrav,« mener Uffe Gravers Pedersen.

Men ude på gymnasierne er de nok interesserede i mere velforberedte og interesserede elever. Adgangskrav er dog ikke den rette vej at gå, lyder det samstemmende fra rektorernes, lærernes og eleverners organisationer. For med adgangskrav, der baserer sig på elevernes karakterer fra folkeskolen, risikerer man snarere at fastholde de sociale strukturer i samfundet, end man løfter kvaliteten og det faglige niveau i gymnasiet.

»Selvfølgelig skal man have nogle faglige kvalifikationer for at kunne klare gymnasiet. Men vi har mange erfaringer med, at unge fra ikke-studievante miljøer kommer med lidt lave karakterer fra folkeskolen, men klarer sig rigtig godt i gymnasiet og siden får en god uddannelse. Det ville være ærgerligt at fratage dem den mulighed med et rigidt og forsimplet karakterkrav. Nogle unge har brug for den nye start, som gymnasiet kan give dem. Andre har brug for en anden måde at lære på end i folkeskolen, og for nogle betyder det utrolig meget, at de oplever et miljøskift. Endelig er der nogle drenge, som er lidt senere modne, og derfor ikke har de bedste karakterer med fra folkeskolen, men de modnes måske først et år inde i gymnasiet,« forklarer Annette Nordstrøm Hansen, der er formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.­


Lærerne: Social mobilitet vigtig

Det er netop den sociale mobilitet, som gennem årene har fundet sted på gymnasierne, som ifølge Annette Nordstrøm Hansen vil lide under et karakterkrav, hvad enten politikerne bestemmer sig for 4, 5 , 6 eller 7. I dag kan fattige folks kvikke børn køre med hestevogn og fejre deres studentereksamen – måske som den første i familien – mens det i efterkrigstiden snarere var forældrenes uddannelse, pengepung og position, der afgjorde, hvem der senere skulle blive blandt de få procent, der fik den eftertragtede hue på hovedet.

»Min bekymring går på de unge fra ikke-uddannelsesvante miljøer. Jeg synes, at vi i gymnasiet har en god erfaring med at bryde den sociale arv og få dem videre i uddannelses­systemet. Vi kan gøre en forskel for dem, vi har et lille frafald, fordi vi har nogle foranstaltninger, som sikrer, at de kommer videre. Der er rigtig mange af mine tidligere elever, som har fået et skub, som er kommet ud med en studentereksamen, er blevet folkeskolelærere og har klaret sig rigtig godt, selv om de ikke gik videre på universitetet. Men det skal de jo heller ikke alle sammen,« siger Annette Nordstrøm Hansen.

Også fra Gymnasieskolernes Rektor­forening lyder der afvisende toner.

»Hvis man indfører et karakterkrav på 7, kommer man til at udelukke nogle, der har mulighed og interesse for senere at tage en videregående uddannelse og bidrage til Danmarks udvikling. Hvis karakterkravet er 4, vil man signalere, at det er nok med 4, og det er det slet ikke for alle,« siger rektorernes formand, Anne-Birgitte Rasmussen.

Eleverne: Krav vil gøre det sværere at bryde social arv

I elevernes organisation, DGS, frygter formanden, Phillip Dimsits Lerer, at adgangskrav i højere grad vil få indflydelse på, hvilken social baggrund gymnasiets elever har, end det vil hæve kvaliteten.

»Det er en snæversynet måde at betragte gymnasiet på, at man udelukkende vælger, at det er karaktererne, der betyder noget for de unges adgang til ungdomsuddannelserne. Adgangskrav vil gøre det sværere for unge at bryde den negative sociale arv. Forældrenes baggrund siger noget om sandsynlig­heden for at få gode karakterer, men det bør ikke være forældrenes baggrund, der skal bestemme, om en ung skal have en erhvervsuddannelse eller en studentereksamen. Elever, der har fået gode karakterer i folkeskolen, har også bedre chancer for at klare sig godt på deres ungdomsuddannelser. Men det handler også om, hvilket hjem de kommer fra, og at de kan få hjælp derhjemme,« siger Phillip Dimsits Lerer.

Et adgangskrav på 7 vil især ramme mange af de unge, der efter gymnasiet læser videre på mellemlange uddannelser som professionshøjskolerne i stedet for universitets­uddannelser med høje adgangskrav. Samtidig er det særligt gymnasier i udsatte boligområder, der vil opleve en kraftig udtynding i elevbestanden, hvis den kun skal bestå af unge med mindst 7 i gennemsnit.­

Uffe Gravers Pedersen vil dog ikke være bekymret over færre gymnasieelever.

»Men hvis man mener alvorligt, at man vil have flere i erhvervsuddannelserne, så skal der gå færre i gymnasiet. For gymnasiets ledere og lærere handler det om det daglige brød, for adgangskrav vil helt klart betyde lukning af gymnasier. Men tænk på, hvor voldsom en stigning der har været i tilgangen til gymnasierne de seneste tyve år. Vi kan lige så godt se i øjnene, at det er ikke kvalificerede unge, der kommer ind. Det er både med hensyn til faglig viden og manglende motivation, fordi de har evner på andre områder. Det vil være overordentligt fordelagtigt, også for de videregående uddannelser, hvis man sikrer, at niveauet i gymnasiet stiger. For det er faldet temmelig kraftigt – især efter indførelsen af gymnasiereformen,« siger Uffe Gravers Pedersen.

Gennem årene er det blevet stadig mere normalt, at unge fra »uddannelses­fremmede« hjem kommer i gymnasiet og får en studentereksamen. I 2007 viste en undersøgelse fra SFI – Det Nationale Center for Velfærd, at antallet af unge fra ufaglærte hjem er steget kraftigt i gymnasiet i takt med, at gymnasierne optager en større del af de unge. I 2002 gik 45 procent af pigerne fra ufaglærte hjem i gymnasiet, mens det tyve år tidligere var knap 30 procent af pigerne. For drengenes vedkommende var andelen 25 procent i 2002 og 15 procent tyve år tidligere.

Et adgangskrav kan ramme netop den gruppe af unge, bekræfter professor Martin Munk, der forsker i social mobilitet på Aalborg­ Universitet.

»Hvis man indfører adgangskrav, vil der være nogle, der ikke kommer ind, og så vil man øge betydningen af den sociale baggrund. Men omvendt har gymnasierne det problem, at kvaliteten er blevet for lav, fordi man får elever ind uden tilstrækkelige forudsætninger. På de højere læreanstalter tales der en del om, at de, der kommer fra gymnasierne i dag, ikke kan det samme, som tidligere generationer kunne,« forklarer Martin Munk.

Forslag: Mere kontant kurs i gymnasiet

Selv ville han foretrække en model, hvor der stort set var fri adgang, men til gengæld en mere kontant kurs over for eleverne, så det i højere grad fik konsekvenser, hvis elever har meget fravær, undlader at lave lektier o.s.v.

»Fri adgang er med til at mindske betydningen af de unges sociale baggrund, for vi ved, at der er en klar sammenhæng mellem elevernes sociale baggrund og deres karakterer i folkeskolen. Unge med ikke-akademisk baggrund kræver ofte en længere modnings­proces. Det er noget med sproget og med erkendelse af sociale sammenhænge. Man lærer nogle koder og tankesæt, som er forudsætning for at kunne klare sig godt akademisk, og det tager tid. Uddannelse er ikke kun et spørgsmål om karakterer, men også en dannelsesrejse, hvor man får nogle værdier, bliver dannet og modnet,« forklarer Martin Munk.

Men hvis gymnasiet fortsat skal kunne fremme den sociale mobilitet, skal de unge også møde engagement og arbejdsiver på skolerne. Det er ikke de historier om gymnasierne, man hører mest om.

»Læringskulturen på gymnasierne er afgørende for, om man kan kompensere for, at der er nogle elever, der ikke har de bedste forudsætninger. Hvis ikke gymnasiet er præget af omhu, ildhu og engagement går det især ud over de elever, der kommer fra ikke-akademiske miljøer. Men det løser man ikke med adgangskrav. Hovedproblemet er, at de elever, der gerne vil arbejde og opnå et højt akademisk niveau, bliver forstyrret af de andre elevers lal. Men det er ikke nødvendigvis unge fra uddannelsesfremmede miljøer, der laller. Det kan lige så vel være unge fra hjem med akademisk baggrund, der er præget af laissez faire,« siger Martin Munk.