Rektorer: Elever skal vænne sig til mindre skriftlig feedback

Eleverne er utilfredse med kun at få rettet første side i deres opgaver. De skal bare vænne sig til en ny form for feedback, der giver bedre læring, lyder det fra Gymnasieskolernes Rektorforening.

Den nye overenskomst betyder, at gymnasielærere ikke har samme tid til at rette i dag, som de havde tidligere. Det betyder, at elever får færre opgaver for, og at lærere på nogle gymnasier kun retter opgavens første side. Her Kiri Ginnerup og Asta Boisen der begge går i 3G fra Gammel Hellerup gymnasium. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Det vækker utilfredshed blandt landets gymnasieelever, at der ofte kun er røde streger på første side i deres skriftlige opgaver, mens resten af opgaven er ulæst.

Det kan gå ud over elevernes læring, advarer gymnasielærerne, men hos Gymnasieskolernes Rektorforening mener formand Anne-Birgitte Rasmussen ikke, at kritikken er berettiget.

»Det er en forkert oplevelse, for eleverne får en anden form for feedback, som faktisk er bedre for deres læring. Men det tager tid for eleverne at vænne sig til den nye form,« siger hun.

Den nye form for feedback kaldes »omlagt skriftlighed« og går ud på, at eleverne bruger timerne i skolen på at skrive opgaverne med hjælp fra både læreren og de andre elever.

»Der er rigtig mange gymnasier, der arbejder med omlagt skriftlighed. Det giver bedre læring for eleverne at få fremadrettet feedback, end hvis de sidder alene derhjemme og skriver opgaven for så at få en skriftlig feedback fra læreren efterfølgende,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Hun afviser samtidig den kritik, Gymnasieskolernes Lærerforening har fremsat omkring den nye overenskomst fra sidste år. Ifølge gymnasielærerne betyder overenskomsten, at det er hvert enkelt gymnasiums rektor, der udstikker, hvor lang tid lærerne har til at rette opgaverne.

»Det er ikke rigtigt. Overenskomsten betyder, at det er op til læreren selv at prioritere de opgaver, der er, og det må de selv bestemme i de teams, de arbejder i. Nogle gange giver det mening at bruge meget tid på forberedelse, andre gange på feedback eller andre opgaver,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

I den tidligere overenskomst var det fastlagt centralt, hvor meget rettetid lærerne havde.