Rektor: »Uddannelserne må aldrig blive elfenbenstårne«

Selv om universitetsrektorerne ikke vil kalde det for uddannelsessnobberi, når optaget på lange videregående uddannelser er blevet højere, frygter flere rektorer et fald i kvaliteten, når »alle pludselig skal være forskere«.

30 pct. af en årgang bliver optaget på en lang videregående uddannelse, men på den anden side af gærdet står nogle fagområder fortsat og skriger på kvalificerede folk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Læssøe

Når professor Flemming Besenbacher advarer mod uddannelsessnobberi i dagens Berlingske tænder han op under en debat, som flere af landets rektorer gerne ser stå i lys lue.

Optaget på de danske universiteter er for højt, når over 30 pct. af alle unge vælger at starte på en lang videregående uddannelse, mener nanoscience professor på Aarhus Universitet og formand for Carlsberg og Carlsbergfonden, Flemming Besenbacher. Den kritik mener prorektor på Københavns Universitet (KU), Lykke Friis, er berettiget.

»Vi hilser Besenbachers synspunkt velkommen hos os på Vor Frue Plads. KU har ikke ønsket at sætte optaget af studerende op, det er skiftende regeringers ønske,« siger hun og henviser desuden til sidste efterårs udspil om at reducere optaget på ledighedstruede uddannelser:

»Vi mener, at det er sundt at tilpasse optaget af studerende med arbejdsmarkedet, men den model, som kvalitetsudvalget er kommet frem til, er blevet alt for bureaukratisk og rigid. Man kigger kun ud ad bagruden og glemmer foruden,« siger hun

Kvalitet koster

Det har ifølge Lykke Friis været en politisk dagsorden at optage flere på universiteterne og ikke et ønske fra KU. Flere studerende kan være med til at sænke det faglige bundniveau, mener hun. Især når midlerne ikke følger med.

»Det højere optag er en udfordring, fordi vi optager en mere varieret gruppe studerende, end vi gjorde før. Når vi ser på det helt overordnet, så er det ikke en blomst, der er vokset i vores have. Nu skal det handle om kvalitet, men hvis kvaliteten skal løftes skal universiteterne have flere ressourcer. Ikke færre,« siger hun og henviser til regeringens plan om at skære i forskningsmidlerne.

Siden 1979 er optaget på universiteterne tredoblet. Antallet af unge, som vælger en erhvervsuddannelse, er samtidig faldet med 10 procent siden 2001.

Lykke Friis og KU har et konkret forslag til, hvordan man kan hæve den faglige kvalitet nemlig at kræve en fast minimumskarakter. Det har de ad flere omgange anmodet både den nuværende og forhenværende regering om at få indført på udannelserne.

»Ved at sætte krav om et karaktergennemsnit på minimum seks eller syv på kvote 1, vil det sende et signal til alle studerende om, at vores uddannelser er krævende og akademiske. Det vil løfte barren,« siger hun.

Respekt for det gode håndværk

Påstanden in at fagligheden skulle være blevet ringere holder vand, hvis man spørger rektor på Danmarks Tekniske Universitet DTU, Anders Bjarklev.

»Når jeg ser på mit eget universitet, er der ingen tvivl om, at de studerende er mindst ligeså dygtige, som de plejer at være,« siger han.

Hvis Anders Bjarklev kigger på tallene for, hvor mange som fravælger erhvervsuddannelserne, kan han godt set en tendens til uddannelsessnobberi.

»Hvis det er fordi, de unge ikke betragter erhvervsuddannelserne som ligeså fine, så er det ikke optimalt. Det at lave et godt og dygtigt stykke arbejde, det er fint, uanset om det er et stykke håndværk eller akademisk. Det bør der herske respekt omkring fra samfundets side,« siger han.

Hoved og hænder som råstof

Rektor på Roskilde Universitet, RUC, Hanne Leth Andersen, er ikke enig med Flemming Besenbacher. Men han har en klar pointe i, at kombinationen af videns- og produktionssamfund er den helt rigtige cocktail, som kan sikre Danmarks fremtid, mener hun.

»Det går ikke, at vi skyder os selv i foden,« siger hun og tilføjer:

»Evnen til at kombinere teori med praksis har altid været vores råstof i Danmark. Det skal fortsat være vores forretningshemmelighed, for når man tænker uddannelser rigtigt skaber det vækst, og derfor skal vi sætte krav til vore uddannelser.«

Optaget på ph.d.-uddannelserne er mere end fordoblet de seneste 10 år. Det bekymrer RUC-rektoren, som savner dengang, en magistergrad var nok.

»Før i tiden uddannede man en magister. Nu skal alle være forskere, og det rammer da skævt nogle gange. Når det bliver bestemt politisk, hvor mange der skal lave en ph.d., kan man godt undre sig over, hvorfor alle pludselig skal være forskere. Vi har nærmere brug for folk, som kan se tingene fra flere vinkler med en bredere dannelse og viden,« siger hun.

De enkelte fagområder skal skilles ad

Så længe forskningen førrer til ansættelser og dygtiggørelse, kan DTU-rektor, Anders Bjarklev, ikke se problematikken i den eksplosive stigning på ph.d.-optaget.

»Inden for det teknisk videnskabelige felt, der er DTU's område, er der på ingen måde uddannet for mange ph.d.er. Det kan vi se ved, at de får arbejde i det danske erhvervsliv, og at mange af dem arbejder med forskning,« siger han og tilføjer:

»På DTU er over halvdelen af vores ph.d. studerende udenlandske, og mange af dem ender med at arbejde i landet bagefter. Det er en rigtig god måde at tiltrække talent, som er med til at sikre værdiskabelse i samfundet.«