Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En tidligere rektor ved University College Vest i Esbjerg føler sig så krænket af Carl Holst, at han har stævnet ham for ærekrænkende ytringer. Det skriver jv.dk.
Holst er ud over at være regionsrådsformand i Region Syddanmark og nykåret folketingskandidat for Venstre i Esbjerg Omegnskredsen også bestyrelsesmedlem for netop University College Syddanmark.
Forholdet mellem de to mænd har været anspændt, siden den tidligere rektor Tyge Skovgaard Christensen blev afskediget fra sin stilling som rektor og uddannelsesdirektør, selvom han i december 2012 fik 200.000 kroner i et økonomisk forlig med uddannelsescenteret.
Hverken Carl Holst eller Tyge Skovgaard Christensen har ønsket at kommentere sagen over for JydskeVestkysten, og det har ikke været muligt for avisen at få klarhed over, præcis hvilke udtalelser, der skulle være tale om.