Rektor: Rysensteen er et elitegymnasium

Rysensteen Gymnasium er et af de gymnasier, der optager de dygtigste elever fra folkeskolen, og rektor er ikke bange for at betegne sit gymnasium som et elitegymnasium. "Jeg synes, at vi generelt i det danske samfund kræver for lidt af de unge og giver dem for få udfordringer," siger rektor Gitte Transbøl, der beklager, at elite er blevet et skældsord i Danmark.

»Elite er blevet et skældsord,« siger Gitte Transbøl, der er rektor på Rysensteen Gymnasium, hvis internationale profil, globalt medborgerskab, tiltrækker nogle af landets dygtigste skoleelever. Men gymnasiet håndplukker ikke anssøgerne. Vi optager dem, der opfylder kriterierne for at blive optaget på vores profil, siger hun. Det kan fx være unge, der har boet i udlandet eller har arbejdet i internationale organisationer. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen

»Ja - Rysensteen Gymnasium er et elitegymnasium. Der både gør eleverne fagligt og socialt kompetente. Og hvert år udklækker studenter, der ønsker at gøre verden bedre og godt er klar over, at dette kræver både engagement og flid. Og det er vi egentlig stolte af. ;-)«

Sådan skrev rektor Gitte Transbøl fra Rysensteen Gymnasium i København på sin blog i 2014. Og det mener hun stadig. Som rektor på et af de gymnasier i landet, der optager nogle af de allerdygtigste elever fra folkeskoler og privatskoler, er hun godt træt af, at elite længe har været noget, man skal undskylde, med mindre det altså lige handler om sport eller musik.

»Ordet elite kan defineres forskelligt, og elite er blevet brugt som et skældsord. Men det vil jeg ikke være med til. Jeg synes faktisk, at elite kommer af, at man knokler for det, fuldstændig lige som vores elite i sportens og musikkens verden knokler for at blive så dygtige som muligt. Det er da for tosset, hvis det skal forbindes med noget negativt,« siger Gitte Transbøl.

Hun har været rektor på Rysensteen Gymnasium i 17 et halvt år, og gymnasiet har i stadigt stigende grad tiltrukket og optaget særligt dygtige elever. I 2015 blev Rysensteen udpeget til et af landets blot tre profilgymnasier, der fra Undervisningsministeriet har en særlig tilladelse til at dispensere fra Optagelsesbekendtgørelsens nærhedskriterium, så gymnasiet kan optage elever, der bor langt væk fra skolen. Det gælder dog kun elever, der opfylder kriterierne for at blive optaget på profilen, der på Rysensteen hedder »Global Citizenship Programme«.

I år optager disse profilelever godt en femtedel af det samlede antal pladser i de kommende 1.g-klasser på Rysensteen - 83 ud af 390. Gymnasiet er samlet blevet søgt af 548 unge i år, det næsthøjeste antal i Region Hovedstaden.

Rysensteen har ligesom de to andre profilgymnasier, Sankt Annæ Gymnasium og Aurehøj Gymnasium, mange privilegerede elever med stærk socioøkonomisk baggrund. Samtidig stiller gymnasiet dog også store faglige krav til sine elever i form af ekstra A-niveau fag og talentprogrammer, og det understreges i gymnasiets vision, at alle skal stå på tæer og gøre en indsats.
»De unge mennesker skal tage sig alvorligt sammen for at følge med hos os. Jeg synes, at vi generelt i det danske samfund kræver for lidt af de unge og giver dem for få udfordringer. Sådan er det bestemt ikke her hos os,« siger Gitte Transbøl og tilføjer: »Vi skal selvfølgelig også sikre en balance, for vi har også elever, der må kæmpe med næb og kløer for at følge med.«

Rysensteen har med sin profil forsøgt at gøre elevskaren mere etnisk blandet. Men det er hidtil ikke lykkedes.
»Vi havde håbet, at vi som profilgymnasium ville blive søgt af flere elever med anden etnisk baggrund end dansk. Men der bor jo stort set ingen danskere med anden etnisk baggrund inden for de kilometergrænser, vi kan optage indenfor, og vores profil er ikke blevet søgt af mange med en to-kulturel baggrund.«

Hvilken betydning har det haft for jeres elevsammensætning, at I blev profilgymnasium i 2015?

»Vi har de seneste par år fået flere med en international ballast. Det kan være elever, der har boet i udlandet, eller som kan dokumentere at de har arbejdet interkulturelt i for eksempel Ungdommens Røde Kors, CISV eller andre internationale organisationer.«

De tre profilgymnasier optager alle elever med meget høje karakterer. Har I optaget flere dygtige elever, efter I blev profilgymnasium?
»Nej, de er ikke dygtigere, end de var før. De har længe været meget dygtige, og det bliver de ved med at være, uanset om de kommer ind på profilen eller ej. De dygtige elever søger os. Nogle af dem, der kommer ind på profilen, er ikke specielt dygtige, men har en interkulturel baggrund, som gør, at de bliver optaget.«

I 2012 indgik politisk forargelse over Rystensteens optagelseskriterier i beslutningen om at ændre gymnasiernes optagelsesbekendtgørelse, så gymnasierne fra skoleåret 2012/13 kun måtte optage de elever, der havde den korteste transporttid til gymnasiet. De nye regler betød, at de motiverede ansøgninger fra interesserede unge - ofte omtalt som »fedterøvsbreve« - som Rysensteen hidtil havde benyttet sig af, ikke længere kunne anvendes som grundlag for at udvælge og optage eleverne.
»Optagelsesbekendtgørelsen blev blandt andet lavet for at begrænse os, men i dag kan vi konstatere, at det ikke er lykkedes. De nye regler har til gengæld skabt store problemer på andre gymnasier, for nærhedskriteriet er med til at ghettoisere vores gymnasier. Det, synes jeg, er et kæmpeproblem,« siger Gitte Transbøl og fortsætter:
»Det produkt, vi har her på Rysensteen, tiltrækker åbenlyst elever, der er engagerede både fagligt og globalt. De er ofte også meget dygtige. Vi har arbejdet som små heste for at etablere det faglige miljø her på skolen, og det er vi faktisk stolte af. I Danmark er vi så gode til at problematisere alting, og det har betydet, at begrebet elite gennem mange år er blevet underløbet og udskældt. Det er en stor skam, for når man rejser rundt i verden og ser, hvor vigtig uddannelse er for landenes og den enkeltes udvikling, så er det da en skam, hvis vi ikke anerkender dygtige unge i Danmark.«