Rektor om guide til kultursammenstød: »Det er inden for skiven«

Rektor for Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann, siger, at skolens guide til lærernes håndtering af kulturforskelle ikke har noget med krænkelsesdebatten at gøre.

Rektor for Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann, afviser, at skolens guide om kultursammenstød har noget med krænkelsesdebatten at gøre. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Der skal på ingen måde tages særlige hensyn til de studerendes religiøse, politiske eller kulturelle ståsted på læreruddannelsen i København.

Sådan lyder det fra Stefan Hermann, rektor på Københanvs Professionshøjskole.

Meldingen kommer, efter Berlingske torsdag beskrev en guide fra skolen med titlen »Den mangfoldige læreruddannelse«, som skal bidrage til, at institutionens undervisere bliver bedre til at håndtere mulige kultursammenstød i undervisningen.

»Det er inden for skiven at sige, at det kan være vigtigt at afmontere uhensigtsmæssige forforståelser, når man agerer som lærer,« siger Stefan Hermann:

»Men det er også helt inden for skiven at afvise enhver form for optræk til, at der skal tages særlige hensyn i pensum, diskussioner eller øvelser til folks religiøse, politiske og kulturelle baggrund.«

Rektoren understreger, at han har ikke har gennemgået idekataloget indgående, men siger, at han »ikke ser det som et udtryk for særhensyn, men et udtryk for, at man gerne vil tage eleverne alvorligt«.

Kulturel sensitivitet

I det omtalte idekatalog lyder det blandt andet, at dets baggrund »er det øgede optag af lærerstuderende med minoritetsbaggrund«, samt at »dette nødvendiggør, at man som underviser forholder sig til den komplekse studentersammensætning og udvikler et blik for kulturel sensitivitet i mødet med alle studerende«.

Ifølge rektor Stefan Hermann er »kulturel sensivitet« ikke lig med særhensyn.

»Det begreb handler for mig om, at det altid er enormt klogt at vide, hvem du som underviser har med at gøre. Men hvis kulturel sensivitet er det samme, som at vi tager hensyn, der er undervisningen uvedkommende, så går den ikke,« siger han.

Hvorfor er der behov for, at undervisere bliver bedre til at håndtere kulturelle sammenstød?

»Jeg fortæller mine ansatte, at det ikke handler om at give sig i forhold til at tage hensyn, der er uvedkommende. Det handler i stedet om, hvordan man løser eventuelle udfordringer med at integrere de unge med minoritetsbaggrund ved, at man blandt andet sammen lærer at håndtere uenigheder, der kan være frygteligt ubehagelige.«

Hvilken effekt håber du helt konkret, at sådant et idekatalog har?

»Jeg håber, at det kan være med til at fremme, at lærerne er rustet til, at holde fast i folkeskolens integritet ved at erkende, at den har en mere broget sammensætning, end den havde for bare 30 år siden. Antallet af børne med etnisk baggrund er måske tidoblet i den periode. Det afgørende er, at man holder fast i de grundlæggende idealer.«

I idekataloget er der en beretning fra en underviser, som i et forsøg på at inkludere en gruppe piger med tørklæde udskiftede billedet af en hvid kvinde i sine powepoint-slides med et billede af kvinde med tørklæde. Er det en måde at tage hensyn på?

»Når man laver et powerpoint behøver vi jo ikke altid, at lade det være repræsenteret ved stereotypen af en ung, hvid mand eller pige. Man kan fint bruge andre stereotyper. Men jeg bryder mig generelt ikke om, at man går efter, at det skal passe med nogens etniske, kulturelle eller politiske identitet. Meningen med dannelse er jo ofte, at vi skal kunne forbinde os til noget, der ikke ligner os selv.«

Tidligere på ugen udtalte rektoren i et interview med Berlingske, at han er bekymret for, at krænkelseskulturen er gået over gevind. Han mener ikke, at idekataloget, som skal ruste hans undervisere til kulturelle sammenstød, har noget med den debat at gøre.

»Men ligesom man ikke skal tage særskilte hensyn til, at en studerende er muslim eller kommer fra et belastet område, så skal man heller ikke gøre det modsatte og fængsle dem i, at det netop er dét, de er.«