Rektor kalder partiernes gymnasieaftale for »drastisk« og »formynderisk«, men det er netop, hvad der er behov for

Rektoren for Ørestad Gymnasium mener, at der bestemt er problemstillinger ved partiernes nye aftale om elevfordelingen på landets gymnasier, men der er brug for både drastiske – og måske formynderiske – metoder, siger han.

Ørestad Gymnasiums rektor kalder partiernes forslag »drastisk«, men det er også fornuftigt, siger han. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt (arkivfoto)
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det høster skarp kritik, at et flertal blandt partierne i Folketinget nu har valgt at lovgive om fordelingen mellem danske elever og elever med anden etnisk baggrund på landets gymnasier, blandt andet fordi forældrenes indkomst fremover har noget at skulle have sagt, når de gælder, hvilket gymnasium eleverne kan komme ind på.

I de store byer skal eleverne fremover fordeles efter deres forældres indkomst, fordi regeringen og partierne bag aftalen mener, at elevsammensætningen på en række gymnasier er »ude af balance«. Balancen, mener de, er udfordret af gymnasier med en høj andel af elever med ikkevestlig herkomst, som kan »skabe parallelsamfund«.

Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Nye Borgerlige er blandt de stærke kritikere, som mener, at man fratager eleverne deres eget frie valg om, hvor og hvordan de ønsker at tage deres gymnasiale uddannelse.

Rektor er positiv over aftalen

Mads Lyngby Skrubbeltrang er rektor på Ørestad Gymnasium, som ifølge rektoren har en andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk på 42 procent.

Fordelingen på gymnasiet er sådan set fin nok, mener han, men problemet med »ubalance« er mærkbart for mange gymnasier, og flere års fokus på området har ikke løst det. Derfor tror han, at partiernes model kan være en løsning, skønt den ikke er uden problemstillinger.

»Jeg ser positivt på aftalen, fordi jeg tror, vi får en mere balanceret elevsammensætning. Jeg synes egentlig, at sammensætningen, vi har nu, er fin nok. Men jeg kan se, at de etnisk danske elever inden for de seneste fire-fem år har valgt vores gymnasium fra, og at der kommer flere med ikkevestlig baggrund til,« siger Mads Lyngby Skrubbeltrang.

På en liste over gymnasier, som Berlingske i går omtalte, var andelen af elever med anden etnisk baggrund for Ørestad Gymnasium 49 procent i 2020, og med den nye model anslås det, at andelen for gymnasiet vil komme ned på 33 procent.

Problemet er for skæv fordeling mellem elevgrupperne er ifølge Mads Lyngby Skrubbeltrang, at gymnasierne risikerer at blive ubalancerede, og at gymnasier med en uforholdsmæssig stor andel af én gruppe, vil tiltrække flere af samme gruppe.

Vil gerne indskrænke »noget af friheden«

I Berlingske torsdag sagde De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, at den nye aftale i høj grad vil begrænse eleverne.

»Vi ønsker ikke, at elever skal have deres uddannelsesvalg begrænset af, hvor meget forældrene tjener. Uanset om de tjener meget eller lidt, så skal det være elevernes ønske, der skal være førsteprioriteten, når de søger en uddannelse. Det er en helt vild logik at bruge,« sagde hun.

Mads Lyngby Skrubbeltrang, fratager man i samme ombæring ikke eleverne en del af det frie valg, de ellers har haft?

»Som jeg forstår aftalen, har man stadigvæk fire prioriteter. Man kan så blive placeret efter ens forældres indkomst, og det er selvfølgelig at indskrænke noget af friheden – det kan jeg godt se. Det håber jeg ikke skaber en masse ballade,« siger han:

»Som udgangspunkt vil jeg gerne gå med til at indskrænke den mulighed for i stedet at få et mere balanceret gymnasium.«

Fornuft og mange ubekendte

I en e-mail til Berlingske skriver Bjarne Edelskov, rektor for Gammel Hellerup Gymnasium, at han ser fornuftige linjer i hensigten med den nye politiske aftale.

»På Gammel Hellerup Gymnasium byder vi muligheden for en større mangfoldighed i elevsammensætning velkommen,« skriver han indledningsvis.

I dag kan landets unge som udgangspunkt frit søge ind på et gymnasium. Er der flere ansøgere end pladser, vil afstanden mellem hjemmet og skolen afgøre, om man bliver optaget.

Den del ser Bjarne Edelskov »for mange ubekendte« ved, »når et Excelark eller en lodtrækning skal afgøre om elever skal sendes til et andet og ikkeønsket gymnasium«, skriver han:

»Det bryder også med princippet om, at man går i skole, hvor man bor. Det må kunne løses på en måde, hvor geografi stadig tænkes ind som en rimelig faktor. Jeg håber derfor, der bliver tænkt noget rimelighed og logik ind i lovforslaget.«

»Drastisk« og »formynderisk«

Ifølge Ørestad Gymnasiums rektor er der en tendens til, at eleverne for ofte søger gymnasier, hvor de øvrige elever »ligner én selv«. Det er en udfordring, det har været svær at få bugt med gennem årene, mener han.

Er det ikke formynderisk at gå ud fra, at elever ikke træffer faglige valg om, hvor de vil gå i gymnasium henne, og at man derfor fordeler dem efter forældrenes indkomst?

»Jo, i og med at det er forældrenes indkomst, er det selvfølgelig ikke eleven, man kigger på, men elevens forældre, men vi har i mange år set på, hvordan man kan skabe en bedre balance mellem eleverne på gymnasierne, og der er altså ikke sket så meget. Det kan måske godt virke lidt drastisk og formynderisk, det er jeg enig i, men jeg tror, at vi er nødt til at tage det skridt,« siger Mads Lyngby Skrubbeltrang.

Er problemet med sammensætningen virkelig så stort, at man skal tage et skridt, som du kalder »drastisk«?

»Ja, det synes jeg egentlig. Nu kaldte jeg det drastisk, men jeg vil bestemt også kalde det fornuftigt. Har man først fået ry for at være et gymnasium med mange tosprogede, er det meget svært at komme væk fra, og der er brug for en ny start,« siger han.