Rekordmange unge vil læse videre: »En festdag for Danmark«

Både ingeniør- og læreruddannelserne melder om en markant stigning i ansøgertallet. Flere unge søger mod uddannelser med gode jobmuligheder.

Foto: Jens Nørgaard Larsen. Arkivfoto.
Læs mere
Fold sammen

»Du skal først tage høreværn på. Så vil jeg udstøde et råb, som får Tarzan til at ryste i bukserne.«

Berlingske har fået dekan Martin Vigild fra DTU i røret. Det er en glad mand, der går og lægger an til jubelbrøl. Og han er ikke alene. For smilene blev bredere og bredere på mange uddannelsesinstitutioner tirsdag, da dette års ansøgertal til studierne begyndte at tikke ind.

Med et rekordstort ansøgertal på 94.061 er der ingen tvivl om de unges lyst til uddannelse, og efter de første meldinger at dømme, er strømmen af ansøgere især kommet nogle af de uddannelser til gode, som i de senere år har kunnet reklamere med gode jobmuligheder.

På DTU er der 17 pct. flere ansøgere, heraf 11 pct. flere 1. prioritetsansøgere end for et år siden.

»Det er pragtfuldt. Vi går frem for 15. år i træk. Det er en festdag på DTU. Det er en festdag for Danmark,« siger Martin Vigild.

Han kalder det resultatet af et langt sejt træk, hvor alle omkring ingeniørfaget har haft fokus på at øge opmærksomheden ved ingeniøruddannelserne.

»Det er lykkedes, og ordet ingeniør bliver brugt på en mere attraktiv måde nu. Danmark og resten af Europa råber efter ingeniører, og den nuværende mangel på ingeniører lægger en dæmper på den økonomiske udvikling,« siger Martin Vigild.

En prognose viste sidste år, at Danmark kommer til at mangle 9.300 ingeniører i 2025. VIA University College, der driver ti ingeniøruddannelser i Jylland, melder om 26,4 pct flere ansøgninger i forhold til sidste år.

Skolereform afskrækker ikke

Søgningen til læreruddannelsen har også været ventet med spænding, fordi uddannelsen i flere år har lidt af for lav søgning og for stort frafald. Andelen af kommuner, der har meget svært ved at finde lærere til de ledige stillinger, er næsten tredoblet fra sidste år til i år.

Derfor er det opmuntrende læsning på landets skoler, at 3.194 har søgt ind på læreruddannelsen, hvilket er 15 pct. flere end sidste år. Dermed er antallet af ansøgere »ved at være på niveau med for fem-ti år siden«, da der var 3.200-3.500 ansøgere om året, vurderer rektor for UCL og formand for Danske Professionshøjskolers uddannelsespolitiske udvalg, Erik Knudsen.

Ifølge ham virker en folkeskole med ny reform og arbejdstidsaftale ikke længere så afskrækkende på de unge. Dertil kommer, at de er blevet mere opmærksomme på, at de ikke nødvendigvis behøver at opfylde kravet om et karaktergennemsnit på mindst 7, men også kan komme ind på uddannelsen gennem f.eks. optagelsessamtaler.

»En tredje mulighed er, at højere karakterkrav på en række universitetsuddannelser smitter positivt af på læreruddannelsen,« siger han.

Valg med hjerte og hjerne

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) håber, at »de unge har valgt med både hjerte og hjerne«.

»Med hjerte, fordi det handler om at have et godt og interessant studieliv. Med hjerne, fordi det alt andet lige også handler om at få et godt jobliv. Det er vigtigt, at vi får et bedre match mellem uddannelse og job. Derfor håber jeg, at de unge har valgt at søge ind, der hvor vi ved, der er mangel på arbejdskraft, eller der hvor der er udsigt til stigende mangel på arbejdskraft,« siger hun.

Aarhus Universitet melder om det største ansøgertal i universitetets historie og en fremgang i antallet af 1. prioritetsansøgere på fem pct i forhold til 2015, mens Aalborg Universitet kan notere en tilsvarende fremgang på 4,8 pct.

Den forholdsvis nye medicinuddannelse, der på sigt skal være med til at afhjælpe lægemanglen i Nordjylland, har trukket mange ansøgere. Her er 27 pct. flere 1. prioritetsansøgere end sidste år.