Rekordmange københavnere siger nej til folkekirken

Folkekirken i København bliver udfordret af indvandring og sekularisering, og blot 57,2 procent af københavnerne er medlem. Kirken forsøger at vende udviklingen, men må formentlig se frem til endnu mere medlemstilbagegang.

I Tingbjerg Sogn er kun 16 procent af beboerne medlem af folkekirken. Her er det Tingbjerg Kirke. Fold sammen
Læs mere
Foto: Liselotte Sabroe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Folkekirken må som aldrig før kæmpe med andre trossamfund og moderne tider om sjælene i Københavns Kommune, hvor der i dag er historisk få folkekirkemedlemmer.

Blot 57,2 procent af de cirka 570.000 indbyggere i Københavns Kommune er i dag medlemmer af folkekirken, hvilket er 6,2 procentpoint færre end i 2007 og hele 20,2 procentpoint færre end landsgennemsnittet i dag.

Udviklingen i de små 60 sogne i hovedstaden afspejler en storby med mange højtuddannede og unge, der vælger kirken fra og mange muslimer og udlændinge, der ikke har et forhold til folkekirken. Udviklingen afspejler også en europæisk tendens med storbyer som Hamburg og London, hvor indbyggerne i endnu større omfang end i København vælger de etablerede, kristne trossamfund fra.

De nye tal stammer fra Danmarks Statistik og er bearbejdet af Berlingske Research. De afslører, at der i et sogn som Tingbjerg blot er 16 procent folkekirkemedlemmer, mens medlemsprocenten i Danmarks folkerigeste sogn, Vesterbro, er nede på 55.

Ifølge religionssociolog Peter Lüchau, Københavns Universitet, vil den for folkekirken negative udvikling fortsætte de kommende år og først »senere begynde at flade ud«.

»Der er mange indvandrere i København, og de har betydning for medlemstallet,« siger han:

»Så vi bort fra dem, ville medlemstallet være et andet, men vi vil komme til at se et yderligere fald.«

Peter Lüchau har dog ikke et bud på hvor meget. Han har tidligere i Berlingske vurderet, at tallet på landsplan vil falde til omkring 70 procent, før det begynder at stabilisere sig. I dag er 78 procent af alle danskere medlem af folkekirken.

»Det er ikke sådan, at der er en modstand mod folkekirken. Heller ikke i København. Faktisk kommer der i dag flere i kirke end tidligere, og en stor del af danskerne siger om sig selv, at de er troende, akkurat som de gjorde for 30 år siden,« forklarer han.

Rynker i biskoppens pande

Selv om de nye tal ikke overrasker biskop i Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen, så giver de ham dog rynker i panden.

»Det er da ikke den bedste historie for os, men vi er mere aktive i kirken end nogensinde før, og det har helt sikkert bidraget til, at faldet ikke er større,« siger han.

Biskoppen kalder København »en ung by« og forklarer, at »det ofte er de yngre, der melder sig ud af kirken«. Dertil kommer, at »København er en metropol, og i metropoler vil der altid være flere, der vælger det ene eller andet fra eller til«.

»Det betyder, at vi hele tiden skal argumentere for vores tilstedeværelse. Der er ingen selvfølgeligheder for os her i metropolen,« siger han:

»Og så er der selvfølgelig også kvarterer her i byen, hvor folk tror på noget helt andet.«

Ifølge biskoppen går det dog langt bedre for kirken i København end i byer som Hamburg, Berlin og London. I Hamburg er »opbakningen til kirken ikke meget mere end 30 procent«, og i London er det »næppe muligt at finde ti procent, der bekender sig fuldt ud til Church of England«.

For biskoppen handler det om fremover at gøre folkekirken endnu mere synlig i København og frigøre ressourcer til mere undervisning, formidling og andre former for kirkeliv. Ressourcer, der bl.a. kunne være kommet fra nogle af de meget omdiskuterede kirkelukninger. Som tidligere omtalt indstillede biskoppen og stiftsrådet i Købehavn sidste år til den dengang fungerende kirkeminister, Marianne Jelved (R), at 14 kirker blev lukket. Det endte dog kun med seks lukninger.

»Vi prøvede at justere vores organisation efter, hvad vi mente var det bedste for kirken,« siger Peter Skov-Jakobsen.

Ifølge Dansk Folkepartis (DF) kirkeordfører, Christian Langballe, »gælder der helt særlige vilkår for København«, som derfor »ikke kan sammenlignes med Viborg Stift, hvor medlemsprocenten er oppe mod de 90«.

Han foreslår, at Københavns Stift gør endnu mere ud af konfirmand- og minikonfirmandundervisning, og han opfordrer til, at undervisning i højere grad bliver lagt først på dagen i stedet for om eftermiddagen, »hvor der er så mange andre tilbud«.

»Noget andet er forholdet til præsten. Det er vigtigt, at man møder præsten, et menneske i kød og blod, og at præsten er til stede, så kirken ikke bare bliver oplevet som en koncern eller en administrerende enhed, der forvalter fødsler og dåb og den slags,« mener han.

Sjælesorg på en bænk

Formanden for Vesterbro Sogns menighedsråd med 43.052 indbyggere, Jens Andersen, kalder det »ikke godt nok« med en medlemsprocent på 55 på Vesterbro.

»Det er ikke tilfredsstillende. Jeg synes jo, at kirken har meget at sige til folk,« siger han:

»Vi arbejder seriøst på at komme i kontakt med dem, vi ikke snakker med i dag. Vi tilbyder et fællesskab og en livstolkning, som andre også har glæde af.«

Ifølge Jens Andersen forsøger kirken sig med alt fra ungdomsgudstjenester og jazzgudstjenester til natkirker og sågar gadepræster for at skabe nye kontakter på Vesterbro.

»Vi opslår en stilling som gadepræst, der skal ud på gader og stræder, institutioner og cafeer for at møde folk dér, hvor de er. Her i byen ved man ikke altid, hvem præsten er, og gadepræsten skulle gerne blive et kendt ansigt, som er lige til at komme i dialog med,« fortæller han.

Det betyder, at sjælesorg kan foregå på en bænk. Men, understreger Jens Andersen, gadepræsten kommer hverken til at gå rundt i fuldt ornat eller forestå ritualer i det fri. Det hører stadig kirkerummet til.

Mens den lave medlemsandel i Tingbjerg Sogn kan forklares med mange indvandrere med muslimsk baggrund, er der ifølge Jens Andersen flere forklaringer på medlemsprocenten på Vesterbro.

»Jeg tror, at sekulariseringen er hovedforklaringen på udviklingen på Vesterbro,« siger han.