Regler for indvandring overrasker de unge

Unge med minoritetsbaggrund er ikke altid opmærksomme på alle regler, når de vil have en partner til landet.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De unge med indvandrerbaggrund har helt styr på 24-års-reglen – mens andre regler i det komplekse danske system for familiesammenføringer resulterer i overraskelser.

Det konkluderer seniorforsker Garbi Schmidt fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), der er en af forskerne bag en ny undersøgelse om 24-års-reglen og dens konsekvenser for ægteskabsmønstrene blandt minoritetsunge.

- Folk kender 24-års-reglen rigtig, rigtig godt. De ved, at indtil de er 24 år, er der begrænsede muligheder. Men vi har at gøre med et stort kompleks af regler, og andre regler er folk mindre opmærksomme på. Det vil sige, at de godt kan gå hen og blive overraskede, siger hun og fortsætter:

- Det gælder eksempelvis tilknytningskravet eller formodningsreglen, altså formodningen om, at gifter man sig med en nært beslægtet, så er der nok tale om tvangsægteskab, forklarer seniorforskeren i et interview på SFIs hjemmeside.

Til Sverige
Både blandt den voksende gruppe af unge, der flytter til Sverige for at bosætte sig, og blandt de unge, der lever i såkaldte »pendler-ægteskaber synes reglerne at overraske.

Antallet af unge med minoritetsbaggrund, der vælger at flytte til Sverige, er efter indførslen af 24-års-reglen blevet tidoblet, viser SFIs undersøgelse.

- I nogle grupper er stigningen mere udtalt end i andre. Blandt pakistanerne ser vi en betydningsfuld stigning, og at det netop er dem, ser vi som udtryk for, at den gruppe i høj grad bor i Hovedstadsområdet. Og det er folk fra hovedstaden, der flytter til Sverige, forklarer Garbi Schmidt, der samtidig påpeger, at det kræver ressourcer for de ægtepar, der rykker til den anden side af sundet.

Pendling giver ustabile familier
- Det kræver ressourcer at flytte sin familie, få sin ægtefælle op fra det land, det nu måtte være, og så bosætte sig i Sverige. Blandt dem med færre ressourcer gør en anden type ægteskaber sig især gældende, siger seniorforskeren og henviser til betegnelsen »Pendler-ægteskaber«.

De bygger på, at den ene part er bosat i Danmark og den anden i oprindelseslandet. Ægtefællerne pendler så frem og tilbage, ikke mindst på turistvisum.

SFIs undersøgelse har ikke resulteret i et præcist overblik over, hvor mange familier, der lever på denne måde, men seniorforsker Garbi Schmidt peger på, at pendler-ægteskaber kan skabe problemer.

- Det giver nogle ganske ustabile familier - ikke mindst hvis det er familier med børn. Børnene kan få svært ved at følge en ganske almindelig børnehave, og hvad vil effekten af de her familier blive på sigt? spørger hun retorisk.