Regionerne lover hurtig kræftindsats

Regionerne vil om få uger være klar med nye skrappe tidsfrister for indsatsen for patienter med de mest aggressive kræftsygdomme. Det danske sundhedsvæsen kan ikke holde til, at vi ikke løser disse problemer, siger formanden.

48 timer! Længere tid må der ikke gå, før arbejdet med at stille diagnosen og finde frem til den rette behandling går i gang, når danskere henvender sig til sundhedsvæsenet med begrundet mistanke om at lide af lunge-, tarm eller hoved-halskræft.

Sådan lyder løftet nu fra Danske Regioner, der med en ny syvpunktsplan lægger op til at give en stor gruppe kræftpatienter en langt hurtigere behandling, end de får i dag. Planen kommer, efter at bl.a. Kræftens Bekæmpelse skarpt har kritiseret de lange ventetider, som anklages for at koste flere hundrede liv om året. Desuden bebudede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) for nylig, at kræft fremover skal betragtes som en akut sygdom.

»Vi har set tilfælde med rædselsfuldt lange forløb, og politisk er der vilje til at sætte de livstruede patienter forrest. Uhensigtsmæssige, ikke fagligt-betingede ventetider skal væk. Det danske sundhedsvæsen kan ikke holde til, at vi ikke løser disse problemer,« siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S).

Lange ventetider
En opgørelse viste for nylig, at der er problemer med såkaldt interne ventetider, hvor patienten venter på at blive undersøgt og behandlet. Patienter med lungekræft må i gennemsnit vente 42 dage, mens patienter med endetarmskræft må vente hele 69 dage. Regionerne lover, at de vil være klar til at tage de nye skrappe tidsfrister i brug om seks uger, når det gælder lunge- og hoved-halskræft. Om 12 uger kommer løftet om akut udredning og behandling også til at omfatte patienter med tarmkræft, mens patienter med brystkræft kommer ind under ordningen, når der indføres landsdækkende mammografiscreening, hvilket skulle ske sidst pååret.

I planen indgår også, at der for hvert kræftforløb skal udpeges såkaldte forløbs- koordinatorer, der over for ledelsen har ansvar for at følge behandlingerne og slå alarm, hvis der opstår flaskehalse undervejs.

Prioriteret behandling
Med planen lægges der op til at prioritere behandlingen af særligt aggressive kræftsygdomme frem for mindre alvorlige sygdomme, hvor behandlingen kan udskydes og udføres andre steder. Regionerne vil desuden undersøge, hvordan der kan skaffes ekstra kapacitet i sundhedsvæsenet. Det kan være med overarbejdsaftaler, og der skal nu være drøftelser med de ansattes organisationer om, hvordan aktiviteten kan sættes i vejret, uden at arbejdsmiljøet forringes.

På dagsordenen er også en større brug af udenlandske klinikker og privathospitaler.

»Det er yderst glædeligt, at Danske Regioner nu melder sig på banen med en national kræftplan, der også indtænker brug af privathospitaler for at løse opgaven. Privat-hospitalerne vil gerne tage deres del af ansvaret for hurtig og effektiv kræftbehandling,« siger chefkonsulent Stine Pilegaard Jespersen, Dansk Erhverv.