Regeringens skattestop er forsynet med indlagt elastik

Samlet og formelt er regeringens skattestop intakt. Men virkningen er individuel. Fogh beskyldes for at gøre præcis, hvad han kritiserede den tidligere regering for.

Betyder de kommende års højere afgifter på energi, at skattestoppet er brudt? Nej, siger regeringen, for selv om energiafgifterne stiger med fire milliarder kroner, og selv om sænkningen af arbejdsmarkedsbidraget udebliver, så falder skatten på arbejde med hele 10 milliarder kr.

Alligevel mener nogle økonomer, som eksempelvis Danske Banks chefanalytiker Steen Bochian, at de højere energiafgifter er brud påånden i skattestoppet.

Det samme mener direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen. »Alle andre end Anders Fogh Rasmussen mener, det er et brud. I 1990erne tordnede Venstre mod daværende finansminister Mogens Lykketoft, fordi regeringen satte de grønne afgifter op og satte trækprocenterne ned,« påpeger han.

Fogh gør som Nyrup
Fra den modsatte kant af det politisk-økonomiske univers er cheføkonom i den borgerlige tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen, enig med Lars Andersen i, at regeringen Fogh Rasmussen er ved at gøre, som Nyrup Rasmussens regeringer gjorde, da den satte grønne afgifter op og indkomstskatten ned.

»Det er en betydelig ændring af den måde, hvorpå skattestoppet hidtil er praktiseret. Venstrefolk har tidligere kategorisk afvist at hæve energiafgifterne for at sænke indkomstskatten,« siger Lundby Hansen, der ligesom Lars Andersen medgiver, at regeringens definition på skattestoppet rummer muligheden for at hæve energiafgifterne, når blot indtægterne går ubeskåret til skattesænkninger andre steder.

»Så der er ikke tale om et brud på skattestoppet, men det er alligevel overraskende, at statsministeren foreslår det,« siger Lundby Hansen.

Fra regeringen vil forsvaret utvivlsomt lyde på, at når Nyrup-regeringen og daværende finansminister Mogens Lykketoft byttede rundt på energiafgifter og trækprocenter, steg afgifterne uvægerligt mere end skatterne faldt. Når regeringen Fogh Rasmussen gør samme operation, er det omvendt. Skatterne falder betydeligt mere, end afgifterne stiger.

Ordholdende
Og ser man efter, hvad Anders Fogh Rasmussen sagde, før han blev statsminister, har han holdt ord. »En skatteomlægning, der medfører lavere skat, er vi tilhængere af«, skrev han i en kronik i maj 2001. Og det er, hvad denne skatteomlægning betyder. Energiafgifterne stiger, og lønmodtagerne kan vinke farvel til nedsættelse af arbejdsmarkedsbidraget, som var planlagt at falde fra otte til 7,5 procent. Eller sagt på en anden måde: Skatteyderne sparer 10 milliarder kroner i skat og skal kun betale 4 milliarder kroner i øgede energiafgifter.

Skattesænkningen er således ikke fuldt finansieret; der er tale om lige præcis den form for omlægning, som Fogh Rasmussen anbefalede i 2001, med nettobesparelse til skatteyderne.

Partner og leder af skatteafdelingen i Deloitte Knud Legaard mener, at skattestoppet efterhånden er noget hullet: »Målt på de totale økonomiske rammer er skattestoppet vel overholdt. Men omlægningerne af energiafgifter og skatten på arbejde rammer individuelt, så nogle bliver tabere og andre vindere. Hvis meningen med skattestoppet var at give folk ro i maven rent økonomisk, så er det vel ikke overholdt,« siger han.