Regeringens nye børnetilskud: Kan medføre færre tyverier, men gøre Danmark mere attraktivt for indvandrere

Når det nye børnetilskud udbetales fra årsskiftet, kan det få en række konsekvenser for både familierne og samfundet.

Børn af flygtninge, der modtog starthjælp, klarede sig efterfølgende dårligere i skolen end børn af kontanthjælpsmodtagere. Det viser undersøgelsen fra Rockwool Fonden. Fold sammen
Læs mere
Foto: UMIT BEKTAS

Tirsdag i sidste uge indgik regeringen og støttepartierne en politisk aftale om at give et ekstra tilskud til 14.300 børnefamilier.

For at modtage tilskuddet skal familierne være på integrationsydelse eller være ramt af kontanthjælpsloftet samt have børn i alderen 0 til 14 år. For familier på integrationsydelse ligger tilskuddet i gennemsnit på cirka 2.000 kroner om måneden for enlige og 1.900 kroner for par. Beløbet er skattefrit og vil blive udbetalt fra 1. januar 2020 med tilbagevirkende kraft fra august 2019.

Her ser vi på, hvilke konsekvenser børnetilskuddet kan forventes at få for familier og samfund baseret på, hvad forskningen har vist om tidligere ydelser og lavindkomstfamilier.

1. Børnehave

Konsekvenserne ved lave indkomster i en familie viser sig angiveligt allerede, mens børnene er små. Rockwool Fonden har i et forskningsprojekt offentliggjort i marts i år sammenlignet børn af flygtninge, der modtog starthjælp, med børn af flygtninge, der modtog kontanthjælp. Starthjælp var en lavere ydelse end kontanthjælp og minder om integrationsydelsen, der eksisterer i dag. I den sidstnævnte gruppe, der modtog en højere ydelse, går flere børn i børnehave. Her gik 56 procent af børnene i børnehave, mens 40 procent af børnene i starthjælpsgruppen gik i børnehave.

2. Uddannelse

Børn af flygtninge, der modtog starthjælp, klarede sig efterfølgende dårligere i skolen end børn af kontanthjælpsmodtagere. Det viser undersøgelsen fra Rockwool Fonden.

»Vi kan se, at børnene har fået en kortere uddannelse. Denne forskel er drevet af drengene. Der var også en større sandsynlighed for, at de klarede sig dårligt i skolen, når de kom dertil,« siger seniorforsker i Rockwool Fonden Rasmus Landersø.

Forskerne kan måle forskellene på blandt andet sprogtestscore i de nationale test. Tallene viser, at otte procent af dem i starthjælpsgruppen scorede i den laveste ende af skalaen i nationale test i dansk. Til sammenligning klarede kun tre procent af flygtningebørnene i kontanthjælpsgruppen sig lige så dårligt.

Ud over den obligatoriske grundskole får børnene i starthjælpsgruppen 2,6 års ekstra skolegang, mens børnene i den anden gruppe får 3,3 års ekstra skolegang.

Hos VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har økonom og forsker Rune Vammen Lesner undersøgt, hvad fattigdom har af konsekvenser for et barn. Personerne var børn i 80erne og 90erne, så det var muligt at følge dem som voksne. Undersøgelsen viser, at ét års ekstra fattigdom betyder, at barnets uddannelseslængde bliver forkortet med 8,1 procent.

Fattigdom skal her forstås som en indkomst, der ligger 50 procent under medianindkomsten for folk i alderen 18 til 55 år. Ifølge Rune Vammen Lesner er der et stort overlap mellem de børnefamilier, som vil kunne få støtte, og familier med en indkomst under grænsen. Beskæftigelsesministeriet har ifølge presseafdelingen ikke regnet på, hvor mange af de 14.300 familier der ventes at modtage det nye børnetilskud, som lever for under 50 procent af medianindkomsten.

3. Berigelseskriminalitet

Når børnetilskuddet sættes op, kan der være grund til at tro, at berigelseskriminaliteten vil falde blandt de grupper, der modtager ydelsen. Ifølge forskning udarbejdet af Rockwool Fonden havde flygtninge, der modtog starthjælp, et større antal domme i bagagen end flygtninge på kontanthjælp. Hvordan vil børnetilskuddet så påvirke kriminaliteten?

»Det er svært at sige med sikkerhed. Men det, vi så sidst, var, at da man satte ydelsesniveauet ned med 40 procent, så blev berigelseskriminaliteten fordoblet for voksne,« siger Rasmus Landersø.

For kvinders vedkommende kunne forskerne se, at berigelseskriminaliteten fandt sted i supermarkeder, mens de mænd, der begik samme form for kriminalitet, valgte en bredere kategori af butikker.

Rasmus Landersø er forsigtig med at tolke kvindernes adfærd, fordi data ikke viser, om det er havregryn, fladskærme eller andre ting, de har stjålet, men siger:

»Det kunne tyde på, at der var tale om subsistenskriminalitet – altså et indkomstniveau, der er så lavt, at nogle måtte stjæle dagligvarer.«

Det er voksne flygtninge i parforhold, som forskerne i Rockwoll Fonden har kigget på. Forskerne har også kigget specifikt på børnefamilier. Alligevel er situationen ikke 100 procent sammenlignelig med dengang, fordi integrationsydelsen og den afskaffede starthjælpsydelse ikke er helt identiske ydelser. Det centrale er dog, når det kommer til par med børn, at integrationsydelsen ligger – ligesom starthjælpen gjorde – markant lavere i kroner og øre end kontanthjælpen, har Institut for Menneskerettigheder regnet sig frem til. Derfor er det nærliggende at forvente at berigelseskriminaliteten vil falde i forhold til i dag.

4. Færre i beskæftigelse

Her er vi nået til de negative konsekvenser ved at øge det offentlige tilskud til børnefamilierne.

I Rockwool Fondens forskning om starthjælp er konklusionen, at flere kom hurtigere i beskæftigelse, da starthjælpen blev indført, end de ellers ville have gjort. Men effekten aftager over tid, så på den lange bane – dvs. efter ni til ti år – er der ingen effekt. Her er beskæftigelsesfrekvensen for de flygtninge, der har været på starthjælp, ikke højere end de flygtninge, der har modtaget den højere kontanthjælpsydelse.

»Det korte af det lange er, at de større beskæftigelseseffekter udeblev; flere kom i beskæftigelse hurtigere, hvis de fik starthjælp i stedet for kontanthjælp, men nogle år efter ankomsten til Danmark var der ingen forskel på beskæftigelsen,« siger Rasmus Landersø.

Hos VIVE hæfter Rune Vammen Lesner sig også ved, at beskæftigelsen vil falde som følge af en højere ydelse.

»Arbejdsudbudseffekterne for denne her gruppe må forventes at være ret begrænsede,« siger han.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet vil børnetilskuddet føre til, at 260 færre fuldtidspersoner er i beskæftigelse. Det svarer til 65 millioner kroner årligt.

En anden ting er den indkomst, som folk forventes at få, når de bliver voksne. Ifølge Rune Vammen Lesners forskning vil ét ekstra års fattigdom i løbet af barndommen i snit forårsage et fald på 2,2 procent i disponibel indkomst for folk omkring 30 år. For erhvervsindkomster er dette tal 4,3 procent.

5. Tilstrømningen af indvandrere

Flere kilder peger på, at forskningen, der ser på sammenhængen mellem niveauet for sociale ydelser og tilstrømningen af flygtninge eller indvandrere, er begrænset. Men noget findes der. En central teori er teorien om velstående lande som »velfærdsmagneter« for indvandrere. I 2016 fandt Rockwool Fonden, at asylpolitiske stramninger, herunder sociale ydelser, tildelingskriterier og procedurer, lader til at begrænse antallet af asylansøgere, der kommer til et land. Forskerne undersøgte en række europæiske OECD-lande:

»I gennemsnit reducerer en stramning antallet af asylansøgere med seks procent,« konkluderede forskerne.

Børnetilskuddet kan være en god forretning

Skal man tro de to forskere fra henholdsvis VIVE og Rockwool Fonden, er børnetilskuddet ikke en dårlig forretning. Tværtimod.

»Overordnet må man forvente på baggrund af den internationale litteratur, at tiltag som børnetilskuddet kan gå hen og blive en god gevinst for samfundet på lang sigt,« siger Rune Vammen Lesner.

Vurderingen fra Rasmus Landersø er ikke meget anderledes. På baggrund af erfaringerne fra starthjælpen kan højere ydelser være en god forretning. De to forskere har dog ikke undersøgt ydelsernes indvirkning på tilstrømningen af indvandrere.

»Hvis man sammenholder de positive ting – flere kom hurtigere i beskæftigelse, end de ellers ville have gjort – over for omkostninger som højere kriminalitet og lavere uddannelse, så har starthjælpen rent økonomisk ikke været en god forretning for Danmark. Men ydelser handler jo også om omfordeling – hvem skal have hvor meget, og hvilket niveau er retfærdigt? Dette er en politisk diskussion,« siger Rasmus Landersø.