I øjeblikket kan en 16-årig folkeskoleelev – hvis hun ønsker det – cykle forbi Brugsen på vej hjem fra skole og købe alle de øl, hun vil.
Står det til regeringen, skal det ikke længere være sådan. Af regeringens nye sundhedsudspil fremgår det, at der skal indføres en aldersgrænse på 18 år for køb af al alkohol.
Forslaget har mødt hård kritik fra flere kanter – blandt andet fra regeringens eget ungdomsparti, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU). Her har forbundsformand Frederik Vad Nielsen skrevet på det sociale medie Twitter, at ungdomspartiet vil bekæmpe den nye aldersgrænse for salg af alkohol med »næb og klør«.
»Det er et enormt ærgerligt forslag. Jeg synes ikke, at der er en balance i det,« siger Frederik Vad Nielsen til Berlingske.
Han mener, at forslaget rammer »uden for skiven«, fordi man i øjeblikket kan se, at unge under 18 år drikker mindre end tidligere.
»Vi har et alkoholproblem i Danmark, men det er et aftagende problem, og vi kan diskutere, om vi skal skrue op for reguleringen. Det er jeg åben for, men det er et mærkeligt signal at sende til en ungdomsgeneration, der drikker mindre og mindre, at man kommer med den store hammer i stedet for at tage dialogen,« siger han.
I 2010 var det næsten halvdelen, 48 procent, af unge mænd mellem 16 og 24 år, der drak flere end ti genstande om ugen. I 2021 var tallet næsten halveret. Her var det cirka 24 procent af de 16- til 24-årige mænd.
Også blandt kvinder mellem 16 og 24 år er der sket et markant fald. Fra 29 procent, der drak flere end ti genstande om ugen i 2010, til 14 procent i 2021.
Derfor mener Frederik Vad, at man i stedet for et forbud bør indføre strammere alkoholregler på uddannelsesinstitutionerne samt regulere tilsætningsstoffer, emballage og tilgængelighed. Og så bør det kun være muligt for 16- til 17-årige at købe genstande med et alkoholindhold på mellem fem og syv procent, mener Frederik Vad.
Ikke et voksende problem
Danske unge ligger dog langt foran andre europæiske unge, når det kommer til druk. Blandt andet har 40 procent af de danske 15- til 16-årige været fulde indenfor den seneste måned, mens det europæiske gennemsnit er på 13 procent.
Det skriver Morten Grønbæk, der er direktør og professor ved Statens institut for folkesundhed på SDU og formand i vidensrådet for forebyggelse, i et debatindlæg hos Altinget.
Her argumenterer han også for, at en aldersgrænse på 18 år for køb af alkohol »vil være et vigtigt skridt på vejen mod at nedbringe unges meget store alkoholforbrug og dermed ændre deres meget fuldskabsorienterede alkoholkultur«.
Forslaget kritiseres også af Karsten Bo Larsen, som er forskningschef i tænketanken Cepos.
Han mener, at der er tale om et indgreb i den personlige frihed, når nu regeringen vil stramme loven for salget af alkohol.
»Det er et betydelig indgreb i folks måde at vælge, hvordan de vil indrette deres liv,« siger han.
I stedet mener Karsten Bo Larsen, at det bør være er op til forældrene, om deres børn under 18 år må drikke alkohol.
Livsvarigt rygeforbud
Udover at indføre et forbud mod salg af al alkohol for unge under 18 år, vil regeringen også arbejde for at gøre det ulovligt for unge, der er født i 2010 eller senere, at købe cigaretter – nogensinde, om nødvendigt.
Dette er et led i målet om, at generationer fra 2010 skal være røgfrie.
Og det er på trods af, at andelen af unge, der ryger, også er faldende.
I 2010 røg cirka 19 procent af mændene i alderen 16 til 24 år. I 2021 var det markant færre. Her var det under ti procent.
Også blandt kvindelige rygere ses et markant fald. Fra 2010 og til 2021 er der sket en halvering i antallet af kvinder mellem 16 og 24 år, der ryger.
Et forbud mod salg af cigaretter er heller ikke noget, forskningschef i tænketanken CEPOS, Karsten Bo Larsen, er imponeret over.
»Det her rygeforbud er jo endnu mere ekstremt. Der fortsætter man ud over folks myndige alder med at have et forbud mod at måtte ryge,« siger han til Berlingske.
