Regeringen vil stoppe berøringsangsten

250 millioner kroner skal øremærkes til at tage et opgør med parallelsamfund, som f.eks. udøver social kontrol. Det foreslår udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg.

Inger Støjberg definerer parallelsamfund som områder uden de samme normer og regler som i det øvrige Danmark. Arkivfoto: Ernst van Norde Fold sammen
Læs mere

Det skal være slut med social kontrol, radikalisering, religiøs tvang og »de øvrige negative tendenser«, der præger parallelsamfund.

Sådan lyder en af formuleringerne i Integrationsministeriets oplæg til dette års satspuljeforhandlinger. Ved at afsætte 250 millioner kroner over fire år ønsker regeringen at tage et »opgør med parallelsamfund« i Danmark ved bl.a. at bekæmpe social kontrol og undertrykkende adfærd.

»Det danske samfund er baseret på et fundament af frihedsrettigheder, som er støbt gennem generationer. Vi kan se, at nogen forsøger at slå hul på det fundament, og det skal vi ikke acceptere. Derfor vil vi ruste systemet til at forebygge og reagere bedre end i dag,« siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Parallelsamfund definerer ministeren som områder, hvor der ikke hersker de samme normer og regler som i det øvrige Danmark, når det gælder f.eks. ytringsfrihed og ligestilling. I praksis, siger Støjberg, er tiltagene i høj grad rettet mod muslimsk motiveret kontrol hos minoritetsgrupper.

Som en del af udspillet foreslår regeringen bl.a. en exitpakke med midler til såkaldte udslusningsboliger, som skal styrke unge, der har været indblandet i æresrelaterede konflikter. Pakken skal også finansiere øget individuel støtte i form af psykologer, samt et rejsehold der skal opkvalificere og rådgive kommunerne i indsatsen, herunder sikre et opgør med »berøringsangsten« hos frontpersonale og myndighedspersoner.

»Lærere og pædagoger skal uddannes i at spotte, hvis en kvinde f.eks. begynder at gå med tørklæde, og det ikke virker, som om hun selv har valgt det. I dag ved mange ikke, hvad de skal stille op. De skal turde tale om faresignalerne, også selv om det handler om religion og kulturforskelle,« siger Inger Støjberg.

Det er langtfra første gang, at der bliver sat fokus på social kontrol, undertrykkelse og parallelsamfund. Allerede i dag er der safe-houses for voldsramte kvinder og opsøgende medarbejdere, der skal opsnappe faresignaler hos unge. Forskellen er, siger ministeren, at der med den nye pakke bliver sat ind tidligere, og at der bliver sat flere penge af til krisecentrene, så ingen går forgæves efter hjælp.

Selv om de færreste kan have noget imod flere midler, advarer Qasam Ijaz, formand i non-profit-organisationen Center for Forebyggelse af Eksklusion, over for Ritzau imod, at regeringens konstante fokus på »de negative kendetegn ved parallelsamfund« kan skabe mere fremmedgørelse end integration.

Mange minoritetsgrupper oplever nemlig, at der bliver trukket en lige linje fra eksempelvis brug af tørklæder eller andre kulturelle særkender til radikalisering i islamistiske miljøer. Det kan få nogen, der ellers gerne vil integrere sig, til at vende samfundet ryggen, mener han.