Regeringen vil give borgere fra 12 lande lettere adgang til job i Danmark

Udenlandsk arbejdskraft skal styrkes i Danmark, varslede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin åbningstale til Folketinget.

Derfor fremlægger regeringen i dag et udspil, der skal gøre det lettere for danske virksomheder at tiltrække og ansætte kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.

Udspillet kommer blandt andet til at bestå af en liste på 12 lande, hvis borgere får fortrinsret til at arbejde i Danmark. I praksis vil det sige, at regeringen ønsker at nedsætte den såkaldte beløbsordning, som betyder, at borgere fra lande uden for EU kan arbejde i Danmark, såfremt de tjener mere end 418.000 kroner om året. Regeringen vil sænke denne beløbsordning til 330.000 kroner for borgere fra de 12 lande.

Forslaget bliver budt hjerteligt velkommen af Dansk Industri, der føler sig hørt, idet regeringen anerkender, at virksomheder har svært ved at finde faglært arbejdskraft. Virksomhederne har ofte svært ved at anvende den nuværende beløbsordning, når de skal hente medarbejdere i udlandet, fordi beløbsgrænsen ligger for højt i forhold til lønningerne, der i Danmark gives til faglærte.

Dog havde Dansk Industri foretrukket, at beløbsordningen blev nedsat for alle lande, forklarer underdirektør og arbejdsmarkedspolitisk chef Steen Nielsen.

»Vi vil foretrække, at man nedsatte beløbsordningen for alle lande uden for EU. Det kan være svært for en virksomhed at forklare en mulig medarbejder fra land nummer 13, at vedkommende ikke kan få arbejde, mens personer fra andre lande kan,« siger han og fortsætter:

»Men det er sådan, reglerne bliver, hvis forslaget bliver stemt igennem, og det må vi så forholde os til. Det er trods alt bedre, at beløbsgrænsen bliver sænket for 12 lande end slet ingen.«

Behovet for udenlandsk arbejdskraft bliver ikke mindre

På listen over de 12 lande ligger USA, Indien og Kina i top. Borgere fra disse lande tegnede sig i 2016 for mere end halvdelen af alle udlændinge, der arbejdede under beløbsordningen, viser en analyse fra Finansministeriet.

De ni øvrige lande på listen er Singapore, Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Thailand, Mexico og Rusland skriver Jyllands-Posten, der har fået adgang til regeringsdokumenter.

De udenlandske medarbejdere er med tiden blevet vigtige for danske virksomheder, og behovet vil ikke blive mindre fremadrettet, mener Steen Nielsen.

»Det er en væsentlig faktor, at der mangler medarbejdere herhjemme, men derudover kommer nogle udlændige med kompetencer, som vi ikke har i Danmark,« siger Steen Nielsen og understreger, at udlændinge ikke står i vejen for danske ledige.

En overskudsforretning

Regeringens forslag møder modstand fra blandt andre Danske Folkeparti og Socialdemokratiet, der argumenterer med, at man burde uddanne danske borgere til at kunne bestride de job, hvor der mangler hænder.

Ifølge Dansk Industri er det dog svært at forstå, hvorfor man skulle sige nej til regeringens forslag.

»Vi skal helt sikkert uddanne flere faglærte, for det er en af årsagerne til, at vi står med de udfordringer, vi har i dag. Men siger man nej til dette forslag, siger man også nej til penge i statskassen, og det er et underligt synspunkt. Udlændinge, der kommer i arbejde, er en kæmpe overskudsforretning, for de lægger meget mere i skat, end de koster i træk på offentlige velfærdsydelser,« siger Steen Nielsen.

Analysen fra Finansministeriet bekræfter, at arbejdskraft via beløbsordningen er en god forretning for Danmark. Samlet set bidrager udlændinge under ordningen med cirka en milliard kroner til statskassen – hvert år.