Regeringen trækker forslag om juridisk kønsskifte i land efter notat fra Etisk Råd: Her er, hvad rådet faktisk anbefalede

Efter en anbefaling fra Etisk Råd lavede regeringen en kovending i spørgsmålet om, hvorvidt det skal være lovligt at gennemføre et juridisk kønsskifte allerede fra fødslen. De anbefaler i stedet at gøre det lovligt fra ti til 12 år. Her er rådets argumenter for hvorfor.

Kun ét medlem af Etisk Råd, Eske Willerslev, støtter op om Socialdemokratiets oprindelige forslag om at fjerne den nedre aldersgrænse helt med samtykke indtil 15-års alderen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Under Pride-ugen i august sidste år indtog daværende ligestillingsminister Mogens Jensen (S) scenen til et politisk arrangement og foreslog, at det skulle være lovligt at gennemføre et juridisk kønsskifte allerede fra fødslen, hvis et barn følte sig født ind i den forkerte krop.

Det skulle være muligt for børn uanset alder at ændre deres cpr-nummer, så de på papiret fremstår som det modsatte køn, end det de blev født med, mente han.

Men da Socialdemokratiet i sidste uge fremlagde årets lovprogram i forbindelse med Folketingets åbning i sidste uge, manglede forslaget på listen.

Lovprogrammet er et dokument, som indeholder en liste over de lovforslag, som regeringen agter at fremsætte i det kommende Folketingsår.

Årsagen til, at regeringen trækker forslaget i land, er ifølge Jyllands-Posten et notat fra Etisk Råd, som ikke anbefaler at fjerne en nedre aldersgrænse fuldstændig.

Skal børn selv bestemme?

Centralt for diskussionen i Etisk Råd og dermed også for notatet er den samme, som gennem de seneste år har fyldt i den offentlige debat: Hvor gammel skal et barn være for selv at kunne vurdere, om det skal skifte køn?

Et hovedargument hos Etisk Råd er, at det kan være helt centralt for et barns trivsel og fremtid, at dets kønsidentitet bliver anerkendt. Og det kan fjerne mange af hverdagens udfordringer, hvis et barn, som er født dreng, men gerne vil være en pige og derfor klæder sig som en, ikke får sat spørgsmålstegn ved sit køn hos for eksempel bibliotekaren og lægen eller i paskontrollen på grund af sit cpr-nummer.

Samtidig er det også vigtigt, at børn og unge, der ikke identificerer sig efter de klassiske kønsnormer, føler sig accepteret af samfundet, står der i udtalelsen. På den måde kan det også hjælpe dem til at løse de indre konflikt, mange har, når de er i tvivl om deres køn.

Derfor anbefaler et flertal på 13 ud af 17 af rådets medlemmer at sænke aldersgrænsen til et sted mellem ti og 12 år, hvis barnet har samtykke fra forældrene. Flertallet anbefaler også, at børn fra 15 år og op skal have mulighed for at tage en selvstændig beslutning om juridisk kønsskifte, hvor der ikke er behov for samtykke fra forældrene.

Kun ét medlem, Eske Willerslev, støtter op om Socialdemokratiets oprindelige forslag om at fjerne den nedre aldersgrænse helt med samtykke indtil 15-års alderen. På den måde kan man sikre, at det også de kønsforvirrede børn, som oplever et pres fra hjemmefronten til at leve op til traditionelle kønsnormer, også kan få den støtte, de har behov for.

»(Det) vil udgøre et vigtigt signal om accept af forskellighed og understrege, at transkønnede har lige så stor ret til at være en del af samfundet som alle andre borgere. Lovgivning kan være med til at ændre kulturen, og i dette tilfælde: hvorvidt en bestemt kønsopfattelse er legitim i samfundet,« står der i Etisk Råds anbefaling,« siger han i notatet.

Der var også kun ét medlem af rådet, Morten Bangsgaard, der ikke anbefalede at sænke grænsen til under 18 overhovedet – og altså bevare loven, som den er nu. Han argumenterer for, at det vil have store konsekvenser for det øvrige samfund, som fordelene for det enkelte barn ikke opvejer.

»Gevinsterne for et fåtal ved en eventuel lovændring skal derfor holdes op mod samfundets bredere normer for køn, og hvad der er i alle børns interesse. Børn har i udpræget grad brug for hjælp og støtte, og et yderligere fokus på kønsidentitet risikerer at fremprovokere identitetskriser, som muligvis ikke ville være opstået på anden vis,« siger han i udtalelsen.

Uenighed om grundlaget for juridisk kønsskifte

Udtalelsen viser dog uenighed blandt de medlemmer, der går ind for juridisk kønsskifte fra ti-12-årsalderen. Især hvad angår, hvad der skal ligge til grund for, at en person kan få lov til at skifte det sidste tal i deres cpr-nummer fra lige til ulige – eller omvendt.

For eksempel mener seks medlemmer, at der skal være mulighed for at søge dispensation ned til seksårs alderen i særlige tilfælde. Der er også uenighed om, hvorvidt et juridisk kønsskifte skal være betinget af for eksempel en lægelig vurdering.

»Det må anses for tvivlsomt, om børn før puberteten kan gennemskue de grundlæggende årsager til, og overskue konsekvenser af, en mulig ændring af juridisk køn,« skriver flertallet i notatet som argument for at anbefale en aldersgrænse omkring indgangen til teenagealderen.

»En sådan stillingtagen kræver et vist mål af modenhed og bevidsthed om de mulige konsekvenser. Det kræver, at oplevelser og følelser kan bearbejdes og kognitivt forstås i et perspektiv, der rækker ud over den umiddelbare oplevelse og erfaring,« står der.

Hvornår kan man bestemme over sig selv?

At man først skal have lov til at gennemføre et juridisk kønsskifte, når man er fyldt ti år, er ifølge rådets udtalelse fordi »en 15-årig bør kunne bestemme selv på en anden måde end en otteårig.«

Det er ifølge Etisk Råd vigtigt, at børn får lov til at føle sig tilpas i deres krop, men det skal også ske med udgangspunkt i barnets fremtidige udvikling og evne til at reflektere over sin plads i verden. Det er afgørende, at barnet rationelt kan forholde sig til de fremtidige konsekvenser af et juridisk kønsskifte, hvis de skal have ret til at tage beslutningen.

»Retten til selvbestemmelse må også afspejle en evne til selvbestemmelse,« skrives det i anbefalingen.