Regeringen scorer selvmål med lukkethed

"Solcellesagen" bliver mere og mere pinagtig for regeringen, der nægter Rigsrevisionen adgang til centrale papirer i sagen.

Regeringens topministre med Margrethe Vestager, Helle Thorning-Schmidt og Bjarne Corydon i spidsen forsøger i "solcellesagen at holde oplysninger udenfor Rigsrevisionens rækkevidde. Fold sammen
Læs mere

Dag for dag bliver regeringstoppens kamp for at holde Rigsrevisionen på afstand af »solcellesagen« mere og mere pinagtig.

Helt ind på ministerholdet, i folketingsgrupperne og i baglandet hos S, R og SF stiger forbløffelsen over, at regeringens topfolk har skudt sig selv så målrettet i fødderne.

Netop som Lars Løkke Rasmussen (V) lå i kanvassen – efter omtalen af rejserne for GGGI – og kun få dage efter, at ordførere fra S, R og SF forlangte at få alle V-formandens bilag på bordet, ja så forsøger Helle Thorning-Schmidt (S), Bjarne Corydon (S), Margrethe Vestager (R) og Annette Vilhelmsen (R) at holde oplysninger udenfor Rigsrevisionens rækkevidde.

Resultatet har været, at regeringen er blevet mødt med massiv kritik for at ville trække tænder ud af munden på en af demokratiets vigtigste vagthunde.

Hele forløbet udspringer af, at klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) for nogen tid siden blev ustyret med en næse for fejl og mangler i den såkaldte solcellelov. Rigsrevisionen er siden gået ind i sagen og har krævet at få papirer udleveret. Men det ønske vil topministrene ikke at honorere. I et brev til formanden for Folketinget argumenterer de for, at spørgsmål om det lovforberedende arbejde ikke bør besvares, og de anfører, at sagen rejer et vigtigt principielt spørgsmål om arbejdsdelingen mellem Rigsrevisionen og Folketinget.

Regeringens argumenter er mildest talt ikke gået glat igennem. Tværtimod har eksperter advaret imod at gøre det endnu sværere at kunne se en regering i kortene. Kritikken fra eksperthold er dog næppe den alvorligste omkostning for regeringen.

Værre er det, at brevet sender et signal om, at regeringstoppen frygter, at der kommer nye belastende oplysninger frem, for når man ikke vil lægge tingene åbent frem, må man vel have noget skjule, lyder den mistanke, som i dag klæber til regeringen.

At havne i den situation er selvsagt pinligt oven på et forløb, hvor Løkke først blev klandret for ikke at ville lægge alt frem, men det er også pinagtigt for klimaminister Martin Lidegaard, som for tiden må leve med omverdenens formodning om, at han sikkert har mere på samvittigheden.

Derudover vækker sagen vælgernes erindring om det uskønne forløb frem til vedtagelsen af offentlighedsloven – som kritikerne døbte mørklægningsloven. Allerede dengang påpegede kritikere, at regeringen misrøgtede sit valgløfte – og ordlyden fra regeringsgrundlaget – om at ville arbejde for åbenhed og gennemsigtighed.

Med forsøget på at stække Rigsrevisionen er regeringen kommet til at cementere et billede af, at den – når det kommer til stykket – helst arbejder bag lukkede døre.

Men hermed stopper problemerne ikke. Onsdag langede Bjarne Corydon således ud efter pressen i vrede over, at Politiken og Jyllands-Posten havde bragt historier om, at det reelt var departementscheferne i bl.a. Statsministeriet og Klima- og Energiministeriet, der stod bag ønsket om at ville begrænse Rigsrevisionens adgang til at indhente materiale. »Jeg synes, det er gennemført vrøvl, det der står i landets aviser. Det er desværre en forestilling, jeg møder gentagne gange, at embedsmænd bestemmer ting, som politikerne præsenterer bagefter,« lød det fra ministeren.Problemet for Bjarne Corydon er, at historierne om embedsmændenes indblanding stammer fra regeringskilder, ligesom han er udfordret af, at ikke så få af egne partifæller rent faktisk tror på netop den udlægning.

Kritiske partifæller beskylder ofte – udenfor citat – finansministeren for at være i lomme på budgetbisserne i Finansministeriet, hvilket de fremhæver som forklaringen på, at han fører »blå« politik. Den udlægning er selvsagt utålelig for Corydon.

Men når han slår så hårdt ned på historien, skyldes det især, at det kan blive farligt, hvis embedsmændene få indtryk af, at kræfter i regeringspartierne gerne vil tørre ansvaret for en møgsag af på embedsværket. Enhver regering er dybt afhængig af, at der er et tillidsforhold mellem ministre og embedsmænd, og det kan hurtigt blive dyrt at slå den tillid i stykker.

Tilbage står, at regeringen har fjernet det kritiske projektørlys fra Løkke og nu selv står midt i det.