Det har længe sviret med tal. Langt de fleste partier i Folketinget er enige om, at DR skal være mindre. Men hvor meget? 5 procent, 12,5 procent, 25 procent eller et helt fjerde tal?
Nu ser det ifølge Berlingskes oplysninger ud til, at regeringen og Dansk Folkeparti er ved at nå til enighed om en nedskæring af DR i omegnen af 16 procent, og at en accept af dette bliver adgangsbilletten til medieforhandlingerne.
Tallet er dog endnu ikke fastlagt og kan ændre sig – især som følge af DFs ønske om større besparelser. Besparelser på op til 18 procent har også været nævnt.
Medieordfører Mogens Jensen (S) ønsker ikke at tage stilling til, om en besparelse i den størrelsesorden er et fornuftigt udgangspunkt i Socialdemokratiets øjne.
»Udspillet skal på bordet, før jeg udtaler mig. Men jeg er klar til forhandlingerne,« siger Mogens Jensen.
Det er SFs Jacob Mark også, men han er ikke imponeret over regeringens fremgangsmåde.
»Det er en politisk uskik, at man forhandler på forhånd i stedet for at tage det i de medieforhandlinger, hvor det hører til. Regeringen og DF har sat sig ind i et lukket rum for at slagte DR i ly for alle kritiske røster. Vi har ellers tradition for brede medieforlig med gode og åbne diskussioner,« siger Jacob Mark.
SF præsenterede for et par måneder siden et ønske om, at DR bliver beskåret med fem procent.
»Vi har forsøgt at være pragmatiske, og vi vil gerne diskutere så længe, at pengene går til public service-området. Men hvis man ligefrem vil slagte DR i en tid, hvor fake news bliver mere og mere udbredt, og hvor der er stort behov for en demokratisk institution til at sprede pålidelige nyheder, har jeg svært ved at se fornuften i det,« siger Jacob Mark.
Den radikale medieordfører, Zenia Stampe, håber, at der er et forhandlingsrum i forhold størrelsen på besparelsen i DR.
»Jeg har meget svært ved at se, at man kan skære så meget, uden at det går meget hårdt ud over dansk indhold. Men det kan være en formildende omstændigheder, hvis de penge, som man sparer på DR, ryger tilbage i mediekredsløbet, så andre aktører kan bruge dem på at lave dansk indhold,« siger Zenia Stampe.
Samme holdning har Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard.
»Hvis udgangspunktet bliver, at DR skal beskæres med 16-18 procent, vil det afgørende for os være, at der samlet set ikke er en nedskæring på public service-området. Vi vil ikke på forhånd udelukke, at det kunne give mening at omprioritere. Men det er ikke en blomst, der er groet i vores have. Vi kan overordnet konstatere, at danskerne er glade for DR,« siger han.
»Lidt trist« S-ordfører
Den socialdemokratiske medieordfører er i lighed med sine kollegaer »lidt trist« over, at diskussionen op til medieforhandlingerne er kommet til at handle så meget som DRs størrelse i stedet for udfordringerne på medieområdet.
»Vi står især over for to store udfordringer. Internationale mediegiganter løber i dag med en masse danske abonnements- og annonceindtægter, som tidligere var en del af nationalt mediekredsløb og blev brugt på at producere dansk indhold. Den problematik skal håndteres,« siger Mogens Jensen.
Han peger også på, at børn og unge skal sikres gedigent medieindhold, som oplyser og giver grundlag for at deltage i vores demokrati og den offentlige samtale, og at det er en stor udfordring, fordi de nye generationers medieforbrug er meget anderledes end det tidligere var tilfældet.
»Det er komplekse problemstillinger,« påpeger Mogens Jensen, som ærgrer sig over forløbet op til medieforhandlingerne:
»Udgangspunkt burde handle om, hvad man gerne vil sikre – ikke hvem man gerne vil stække.«
