Regeringen ønskede virkelig at passe godt på de ældre. »Desværre« slap smitten alligevel ind på plejehjemmene, beklager sundhedsministeren

Sundhedsministeren forholder sig nu til kritikken af coronaindsatsen på plejehjemmene, hvor der har været et stort antal smittede og døde. Forløbet skal nu granskes i en uvildig undersøgelse. Det er vigtigt at evaluere og tage ved lære af indsatsen, mener Magnus Heunicke (S).

Vi har virkelig ønsket at passe godt på de ældre på plejehjemmene. Desværre er smitten sluppet ind alligevel, og derfor er det vigtigt at undersøge og tage ved lære af indsatsen.

Dét er holdningen hos sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der nu forholder sig til den hårde kritik af coronaindsatsen på landets plejehjem, som anklages for at være slået fejl med et meget stort antal smittede og coronarelaterede dødsfald til følge blandt beboerne.