Regeringen nedlægger uvildigt terror–udvalg

Venstre-regeringen nedlægger det syv mand store udvalg, der med uvildige eksperter for første gang skulle granske den danske indsats mod terror og terrorlovenes konsekvenser for dansk-ernes retssikker­hed. Beslutningen møder massiv kritik. Det lugter af, at regeringen ikke har lyst til at kaste et kritisk blik på de ofte kritiserede terrorlove, siger ekspert.

Bevæbnet politi holder vagt ved Synagogen i Krystalgade i København i kølvandet på terrorangrebet i februar. Terrorangrebene i København og i Paris har skabt grobund for flere forslag om tiltag, der aktuelt indgår i forhandlingerne om fremtidens politi, forklarer justitsminister Søren Pind (V), som på den baggrund har lukket den undersøgelses-kommission, som SR-regeringen satte i søen. Fold sammen
Læs mere

Det skal med en ny lov være muligt for Politiets Efterretningstjeneste (PET) at få udlevet oplysninger om danske flypassagerer uden en retskendelse. Rigspolitiet ønsker at genindføre den omstridte sessionslogning, hvor danskernes færden på internettet overvåges. Og myndighederne kan allerede nu uden dommerkendelse tage passet fra danskere, der kæmper for og imod Islamisk Stat i Syrien og Irak.

Det er blot få eksempler på omstridte tiltag, der skal ruste Danmark i kampen mod terror, og som har været kritiseret i skarpe vendinger for at krænke danskernes retssikkerhed.

På trods af det mener regeringen med justitsminister Søren Pind (V) i spidsen ikke, at der som planlagt er behov for at granske 13 års indsats mod terrortruslen i et særligt nedsat ekspert-udvalg. Derfor lukker Venstre-regeringen den nu forhenværende SR-regerings kommission, der for første gang skulle lave en uvildig og samlet undersøgelse af terrorlovgivningens konsekvenser for retssikkerheden.

Det møder kritik fra Advokatrådets repræsentant i det nu lukkede udvalg, advokat Sysette Vinding Kruse.

»Vi skulle bl.a. have vurderet det samlede terrorberedskabs effektivitet og udarbejde grundlaget for en strategi for et effektivt værn mod truslen fra terror med respekt for retssikkerheden og den personlige frihed. Vi skulle vurdere, om for mange personer var i fare for at blive aflyttet eller overvåget uden grund som følge af terrorlovene,« siger hun og uddyber:

»Det har jo store konsekvenser for den enkelte borger uberettiget at blive overvåget eller lagret i nogle arkiver. Derfor mener jeg også, at det er dybt problematisk, at vi ikke får belyst de retssikkerhedsmæssige konsekvenser, når udvalget nu lukkes,« siger Sysette Vinding Kruse og kalder det et »upassende tidspunkt« at lukke udvalget på med hentydning til debatten om f.eks. NSAs masseovervågning og EU-domstolens dom fra 2014, der forbød den såkaldte sessionslogning, der er opsamling af data om alle personers adfærd på internettet.

»Helt uforståeligt«

Krigen mod terror tog for alvor sin begyndelse efter angrebet mod World Trade Center i 2001, blev optrappet med terrorbomberne i London i 2005 og tog yderligere fart efter attentatet mod Charlie Hebdo i Paris i år – senest blev kulturhuset Krudttønden og synagogen i Krystalgade angrebet, da gerningsmanden Omar El-Hussein skød og dræbte to i februar.

Det nu nedlagte udvalgs opgave var derfor på den ene side at undersøge, hvorvidt det danske terrorberedskab og myndighedernes indsats er god nok, mens der også var lagt op til en granskning af, om flere års skarpt kritiserede terrorlove er et problem for danskernes retssikkerhed og var gået over stregen.

Derfor er det »helt uforståeligt«, at regeringen nedlægger det uvildige udvalg med bl.a. en strafferetsekspert, en advokat og en landsdommer i spidsen, mener Jacob Mcangama, jurist og direktør i tænketanken Justitia.

»Det er beskæmmende, at man fra regeringens side har så lidt mod på at få evalueret lovgivningen. Det lugter af, at man ikke prioriterer retssikkerhed særlig højt, samt at man ikke har lyst til at få sat kritiske og uafhængige øjne på sit eget terrorberedskab. Det er meget svært at se, hvad det saglige hensyn er, fordi terrortruslen langtfra er overstået, og fordi der er flere lovforslag på området på bedding. Selvfølgelig er der behov for at kigget på det her,« siger Jacob Mchangama.

Han henviser til, at terror står for 20 pct. af de nye bestemmelser og 27 af udvidelserne i straffeloven gennem de seneste 15 år.

Nedlagt på ubestemt tid

Tilbage i 2010 blev der lavet en lignende evaluering af kampen mod terror. Den blev dog mødt med kritik, fordi det var myndighederne selv, der evaluerede indsatsen. Konklusionen var i korte træk, at antiterrorlovgivningen var tilpas.

Berlingske har spurgt justitsminister Søren Pind om, hvorfor han vælger at nedlægge udvalget, der med uvildige eksperter for første gang skulle kulegrave den danske terrorindsats. Han har ikke ønsket at stille op til et interview, men svarer i en mail, at udvalget er »blevet overhalet af virkeligheden« og hentyder til myndighedernes egne evalueringer af terrorberedskabet.

»Vi har i 2015 set terrorangreb i Paris og København, og der har på den baggrund været en større evaluering af vores terrorberedskab. Evalueringen er mundet ud i en række anbefalinger til nye tiltag, som lige nu indgår i forhandlingerne om fremtidens politi, og jeg forventer, at vi inden for den nærmeste fremtid vil tage nye skridt til at forstærke vores værn mod terror. Derfor er det efter regeringens opfattelse ikke det rette tidspunkt for en mere bred evaluering af den samlede danske terrorbekæmpelse,« skriver Søren Pind.

Han er dog positiv over for – på et senere tidspunkt – at evaluere retssikkerheden i terror­lovgningen.

»Vi vil være indstillet på at foretage en sådan undersøgelse, når vi kender effekten af de nye tiltag.«

På Christiansborg bliver justitsministerens beslutning mødt med hovedrysten.

Tyndt argument

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper, mener, at det skriver sig ind i historien om en regering, der forsøger at lukke ned for mulig kritik med hentydning til den nu lukkede Irak-kommission. Selve argumentet for nedlæggelsen giver hun ikke meget for:

»Det er et af de tyndeste argumenter, jeg længe har hørt. Hele pointen med at nedsætte udvalget er netop, at vi allerede nu har set adskillige indgreb i frihedsrettighederne, men aldrig forslag, der er gået den anden vej. Det lugter af, at man forsøger at lukke ned for forslag, der går imod ens egne politiske synspunkter,« siger Pernille Skipper.

Det var de Radikales formand, Morten Østergaard, der lancerede planerne om kommissionen på partiets sommergruppemøde i 2014 – dog næsten tre år efter, at det oprindeligt var skrevet ind i det daværende regeringsgrundlag.

»Udvalget skal ses som en sammenhængende øvelse, der handler om at opveje redskaberne mod terror i forhold til, hvor effektive vi er til at bes kytte os mod terror, og om var der nogle steder, hvor vi gik for langt i forhold til borgernes rettigheder og det frie samfund, som vi egentlig ønsker at beskytte med terrorindsatsen. Det er skuffende, at regeringen nedlægger udvalget og et tilbageslag for retssikkerheden,« siger de Radikales formand.

Det nu lukkede udvalg skulle efter planen have færdiggjort sit arbejde i løbet af foråret 2016.