Regeringen har »igen« ikke gjort sit forarbejde »godt nok«.

Sådan lyder konklusionen fra Venstres børne- og undervisningsordfører, Ellen Trane Nørby, der mener, at regeringen langtfra har udvist rettidig omhu, når det kommer til den snarlige skolestart på samtlige af landets skoler.

Den hårde kritik bunder i, at der fortsat ikke er fremlagt retningslinjer for, hvordan skolerne skal håndtere smitte med coronavirus, selvom situationen ser markant anderledes ud nu, end den gjorde tilbage i februar, hvor de nuværende retningslinjer blev implementeret.

I juli bad regeringen forældre om at lade børn mellem 12 og 15 år vaccinere – på nuværende tidspunkt er der 41 procent i aldersgruppen, som har fået første stik, mens 1,4 procent af børnene er færdigvaccinerede.

Tirsdag gentog sundhedsminister Magnus Heunicke (S) opfordringen – blandt andet med henvisning til den snarlige skolestart, hvor smitten forventes at stige. Trods opfordringerne har myndighederne dog endnu ikke fremlagt en plan for, hvilken betydning vaccinerne får for måden, skolerne fremover skal håndtere eventuelle smitteudbrud på.

»Der er mange forældede regler, som for længst burde være annulleret. Det havde været rettidig omhu, at ministeren og regeringen havde ordnet det her for længst, så det ikke var noget, der pressede sig på i mængden af forhold, som skolerne skal forholde sig til op mod skolestart,« siger Ellen Trane Nørby.

Ordføreren er ikke afvisende over for, at der kan tænkes i scenarier, som skolerne skal forholde sig til alt efter, om børnene er vaccinerede eller ej. Det er dog sundhedsmyndighederne, der skal udarbejde den faglige vurdering af, hvad der skal gøres, og denne burde ligge klar, mener altså Ellen Trane Nørby.

»Det er mig uforståeligt, at det ikke for længst er sket, for det er jo en situation, som skolerne kommer til at stå i, fordi smitten stadig er i vores samfund, og det nytter ikke, at det er op til den enkelte skole at vurdere, hvad man vil gøre,« siger hun og fortsætter:

»I sidste ende er det skoler, skoleledere, lærer, forældre og elever, der kommer i klemme, fordi der ikke er et tilstrækkeligt og opdateret grundlag fra regeringens side,« siger hun.

Samtlige elever skal sendes hjem

Berlingske har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvordan det støt stigende antal vaccinerede børn i alderen 12 til 15 år vil påvirke måden, skolerne skal håndtere smitteudbrud på, når de i næste uge igen slår dørene op til et nyt skoleår.

Det var imidlertid ikke muligt at få et svar på dette inden deadline. Sundhedsstyrelsen henviser til, at det lige nu er de gældende retningslinjer, der altså stammer fra 5. februar, som skolerne skal rette sig efter.

Det betyder, at man ved smitte i en klasse først skal vurdere, om den smittede elev har været i skole i løbet af smitteperioden, og er dette tilfældet, skal hele klassen sendes hjem, idet alle elever anses for at være nære kontakter.

Noget kunne dog tyde på, at det ikke bliver ved med at være sådan.

»Fordi vi nu er godt i gang med at vaccinere børn og unge, er vi i gang med at opdatere retningslinjerne, og vi regner med at kunne udsende en opdatering samtidig med, at skolerne går i gang,« lyder det fra læge Andreas Rudkjøbing fra Sundhedsstyrelsen.

Det fremgår af det skriftlige svar, at Sundhedsstyrelsen er i kontakt med Børne- og Undervisningsministeriet, så styrelsen kan give sundhedsfaglig rådgivning i forhold til at opdatere retningslinjer.

Klasser kan blive delt op

Det vækker forundring hos De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, at sundhedsmyndighederne ikke har anvendt sommerferien til at opdatere retningslinjerne, så de er klar nu, hvor skoler landet over er i færd med at planlægge det kommende skoleår.

»Jamen, det haster, og jeg undrer mig over, at man endnu ikke har meldt noget konkret ud. Det giver anledning til undren på skolerne i forhold til, hvordan de skal reagere, og jeg kan kun opfordre til, at man hurtigst muligt får foretaget nogle nye retningslinjer,« siger han.

Hvis sundhedsmyndighederne melder nye retningslinjer ud i næste uge, er det så ikke fint nok?

»Som udgangspunkt er skolerne jo i fuld gang med at planlægge, hvordan de skal tilrettelægge skoleåret, så det havde da været hensigtsmæssigt, hvis de havde nogle retningslinjer at arbejde ud fra, der tog højde for den situation, som vi er i nu.«

De Konservative er ikke afvisende over for situationer, hvor hele skoleklasser i forbindelse med smitteudbrud kan blive opdelt – alt efter om eleverne er vaccinerede eller ej.

Kritiske røster vil måske sige, at det er forskelsbehandling med et A- og B-hold. Hvad siger du til det?

»Det synes jeg ikke. Det er et valg, man træffer, og det gør vi jo alle, uanset om vi er skoleelever eller voksne.«

For børnenes vedkommende er det ikke dem selv, men deres forældre, som træffer valget …

»Ja, frem til børnene er 15 år, er det forældrene, der vælger. Så de træffer også valget om, at deres børn måske skal have nogle andre forholdsregler.«

Nej til forskelsbehandling

Står det til SFs sundhedsordfører, Kirsten Normann, kan der dog ikke blive tale om forskelsbehandling på skolerne alt efter, om eleverne er vaccinerede eller ej.

»Det vil ikke ske med vores gode vilje,« siger hun og fortsætter:

»Jeg synes ikke, at man skal opdele børn i vaccinerede og ikkevaccinerede. Det er vigtigt, at man holder fast i det kollektive og bevidstheden om, at smitte er smitte. Det kan godt være, at transmissionen bliver nedsat med vacciner, men det er ikke ensbetydende med, at man ikke kan være smittebærer.«

SF finder det fornuftigt, hvis man »ser tiden an«, til alle børn mellem 12 og 15 år har fået tilbuddet om at blive vaccineret, inden man ændrer procedurerne. Partiet forventer dog, at man i de kommende uger skal drøfte, hvordan man undgår nedlukninger på skolerne.

»Hvis der findes alternativer, skal de tages i brug, for vi kommer ikke uden om, at smitte på en skole påvirker familier rigtig meget. Blandt andet fordi forældrene ikke kan komme på arbejde,« siger hun.

Dansk Folkeparti er enige med SF i, at der ikke skal gøres forskel på, om elever er vaccinerede eller ej.

Det skyldes ifølge sundhedsordfører Liselott Blixt, at partiet ikke vil forskelsbehandle børn og heller ikke vil presse børn og forældre til en vaccination, de ikke ønsker.

Med det sagt finder Liselott Blixt dog, at det er »for dårligt«, at de nye retningslinjer endnu ikke er på plads, når der nu er tale om en markant anderledes situation. Hun kan ikke forstå, hvorfor de ansvarlige ministre ikke har været mere fleksible og har taget en dag ud af deres sommerferie, så skolestarten kunne komme på plads.

»Det har vi andre været under coronakrisen, så hvorfor kunne de ikke gøre det under ferien? Jeg kan ikke se, hvorfor vi endnu ikke har fået det på plads, for kommunerne, skolerne og forældrene ved jo ikke, om de skal følge de gamle retningslinjer,« siger Liselott Blixt.

I DF har man gennem længere tid skævet til den norske model, hvor man lod børnene gå i skole i ret lang tid, selvom smitten begyndte at sprede sig. Liselott Blixt er ikke afvisende overfor, at en lignende model kan bruges i Danmark, når stadig flere er blevet vaccinerede.

Opdaterede retningslinjer er på vej

Berlingske har tirsdag forelagt ordførernes kritik i Sundhedsministeriet samt i Børne- og Undervisningsministeriet.

Sundhedsministeriet henviser til, at det  Børne- og Undervisningsministeriet skal svare på kritikken.

Børne- og Undervisningsministeriet henviser dog til, at det er Sundhedsstyrelsen, der skal udtale sig.

I Sundhedsstyrelsen lyder det – som tidligere beskrevet i denne artikel –  at man er i færd med at opdatere retningslinjerne. Og at nye retningslinjer forventes udsendt, når skolerne tager hul på det nye skoleår.