Regeringen har undladt at få et alvorligt sygt barn i berygtet fangelejr vurderet af eksperter

En femårig dreng, der befinder sig i al-Roj fangelejren i Syrien er ifølge en rapport fra 2019 helbredsmæssigt særlig »udsat« og »sårbar«. Alligevel blev drengen ikke tilset i to efterfølgende rapporter bestilt af Udenrigsministeriet.

 
Omkring halvdelen af danskerne mener, at 19 børn i fangelejre i Syrien skal hentes hjem, viser ny meningsmåling, som Kantar Gallup har foretaget for Berlingske. Video: Reuters/Ritzau Scanpix. Redigering: Kristina Finne. Fold sammen
Læs mere

Regeringen har ikke fået en femårig dreng, der er i en alvorlig helbredsmæssig situation i en fangelejr i Syrien, tilset i to lægefaglige rapporter.

I de to rapporter fra 2020 og 2021, som drengen ikke er blevet vurderet i, er hans lillesøster, en fireårig dansk pige, ellers blevet diagnosticeret med posttraumatisk stress.

Det fremgår af rapporterne, som Berlingske har set og læst. Begge børn er tidligere i 2019 blevet vurderet i to yderligere rapporter.

Birgitte Moltke, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og sagkyndig i Sundhedsstyrelsen, kunne i den ene rapport fra efteråret 2019 konkludere, at det særligt var den femårige dreng, som var »udsat« og »sårbar«, fremgår det af rapporten, som Berlingske har læst.

Men selvom speciallægen kom med den konklusion, fik Udenrigsministeriet ikke den femårige dreng vurderet i de to seneste rapporter:

»Jeg vælger at tro, at det er fordi, myndighederne finder hans sag fuldkommen velbelyst og selvfølgelig allerede ved, at han også er syg – så syg, at han selvfølgelig skal evakueres sammen med sin søster og mor. Min fantasi rækker slet ikke til, at de manglende ekstra undersøgelser af drengen skulle være udtryk for, at myndighederne vil undgå at få også drengen til Danmark,« siger familiens advokat, Knud Foldschack, der i flere år nu har arbejdet for at få hele familien til Danmark.

I den seneste og mest tungtvejende rapport fra 2021, bestilt af Udenrigsministeriet, bekræftede tre lægefaglige eksperter fra Danmark, at pigen har diagnosen ptsd, og at hun »hurtigst muligt« skal hjem fra fangelejren al-Roj, hvis hun skal have en chance for at undgå alvorlige og varige mén.

Det er også på baggrund af den rapport, at den fireårige pige, som det udtrykkes, »falder inden for regeringens linje«, hvilket betyder, at det nu overvejes, hvorvidt hun skal evakueres til Danmark fra det nordøstlige Syrien.

Det kunne Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) orientere Folketinget om i fortrolighed på lukkede samråd 4. februar og 3. marts, fremgår det af officielle dokumenter, Berlingske har set og læst.

Drengen fra papkassen

Den femårige dreng blev forældreløs som spæd efter et bombardement i Syrien i 2015. Han blev efterladt i en papkasse på gaden og senere overført til et hospital.

En etnisk dansk kvinde fra Nordvestsjælland valgte at tage drengen til sig, grundet manglende kapacitet på hospitalet. Drengen har derfor formelt set ikke dansk statsborgerskab.

Den femårige dreng har dog levet næsten hele sit liv med den etnisk danske kvinde, som han kender som mor. Kvinden, der rejste til Syrien i 2014, hvor hun endte hos Islamisk Stat, er i dag 31 år gammel.

Siden 2018 har hun opholdt sig i fangelejren al-Roj i det nordøstlige Syrien med de to børn, der af flere sagkyndige i undersøgelser og rapporter er blevet vurderet til at leve under »ekstremt kritiske forhold«, der truer deres psykiske helbred.

I rapporten fra august 2019 af Birgitte Moltke, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og sagkyndig i Sundhedsstyrelsen, var konklusionen, at navnlig den femårige dreng var i en alvorlig helbredsmæssig situation:

»Prognosen er således for begge børn og særligt (drengen) alvorlig og kan ubehandlet medføre alvorlige, permanente psykiske mén. For (drengen) gælder, at der ikke er adgang til en børne- og ungdomspsykiatrisk udredning/behandling lokalt. Det vurderes heller ikke sandsynligt, at der for begge børn er mulighed for behandling af kompliceret angst samt vurdering af eventuel udvikling lokalt,« fremgår det af vurderingen fra 2019, som Berlingske har læst.

At den femårige dreng er »forsvundet« ud af de to seneste og mest tungtvejende lægevurderinger, der kan være med til at sikre, at hans lillesøster potentielt set kan blive evakueret til Danmark, er bekymrende, mener retsordfører for Enhedslisten, Rosa Lund:

»Det, som jeg desværre begynder at se som min værste frygt, er, at de børn, hvor der er tvivl om statsborgerskabet, ikke engang undersøges for at skille så mange ud som muligt på forhånd,« siger Rosa Lund og tilføjer, at den femårige dreng burde behandles, som den danske kvindes søn, uagtet at han ikke er det biologisk:

»Det er ekstremt bekymrende. Der er tale om et lille barn, som i første omgang har mistet sine forældre og så er blevet adopteret af en ny kvinde. Det ville stride imod barnets tarv, hvis man ikke anerkender den danske kvinde som drengens mor.«

Familien var på vej hjem

Berlingske har tidligere beskrevet, hvordan danske myndigheder under den borgerlige regering, var i færd med at hjælpe netop denne familie til Danmark fra fangelejren i det nordøstlige Syrien.

I den proces blev adoptionen af den femårige dreng flere gange anerkendt af de danske myndigheder. Det fremgår af indholdet i de e-mail fra Udenrigsministeriet til pårørende i Danmark samt til familiens advokat, som Berlingske har set.

Ministeriet arbejdede på at få »børnene« – i flertal – hjem, og ville desuden end ikke gennemføre dna-prøver, men i stedet udstede pas til børnene, uden at dokumentere slægtskabet til moderen.

En sådan tidligere anerkendelse fra de danske myndigheder af kvindens adoption af drengen kan næppe omgøres i den konkrete sag, lyder vurderingen fra professor i socialret og ekspert i diskriminering Kirsten Ketscher fra Københavns Universitet.

»Mit klare udgangspunkt er, at det vil være meget vanskeligt for de danske myndigheder at gå tilbage fra det løfte og den holdning, man har givet udtryk for tidligere. Drengen har næsten hele livet været hos moderen, der har taget sig af ham. Derfor mener jeg klart, at han skal behandles, som var der tale om en adoption. Man kan sige, at der er skabt en faktisk situation, som jeg vil mene, er et grundlag for en retlig status,« siger hun.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra udenrigsminister Jeppe Kofod (S) om, hvorfor den femårige dreng ikke er vurderet i de to seneste lægefaglige rapporter.

Udenrigsministeriet oplyser i et skriftligt svar til avisen, at der ikke kommenteres på enkeltsager.