Regeringen giver flere penge til privatskoler

Handicappede og elever med diagnoser og særlige behov skal i højere grad kunne gå på privatskoler, mener regeringen, der vil hæve tilskuddet til de frie skoler yderligere. »Det giver ingen mening for os,« lyder det fra skolelederne i folkeskolen.

Foto: Thomas Lekfeldt. Private skoler skal have flere penge til undervisning af elever med særlige behov, mener regeringen. Her arkivfoto fra Køge Private Realskole.
Læs mere
Fold sammen

Det skal være lettere for handicappede og for børn med behov for specialundervisning at gå på privatskole. Det ønsker regeringen, der i sit forslag til finanslov forhøjer statstilskuddet til privatskoler ved at målrette pengene til undervisning af elever med særlige behov.
Med forslaget kommer statstilskuddet til fri- og privatskoler til at nå det højeste niveau, siden systemet blev indført i 1992. Den såkaldte koblingsprocent, der regulerer tilskuddet til privatskoler i forhold til folkeskoler, skal stige fra 75 procent i år til 76 procent næste år, foreslår regeringen.

Men som noget nyt bliver der knyttet sociale betingelser til de ekstra midler.
»Vi ønsker, at flere børn, der er skrøbelige eller har handicap får mulighed for frit at vælge skole. I dag kan det være svært for de frie grundskoler at efterkomme den store efterspørgsel fra familier med børn med særlige behov. Det kan skyldes, at skolerne ikke har de rette kompetencer og det rette beredskab til at kunne undervise disse elever. Med den sociale koblingsprocent vil vi sørge for, at flere familier med børn med særlige behov kan vælge en fri- eller en privatskole,« siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Med VK-regeringens »genopretningspakke« i 2010, blev koblingsprocenten gradvist sænket fra 75 til 71. En nedgang, som betød, at flere privatskoler måtte opkræve flere skolepenge fra forældrene og sætte flere elever ind i klasserne. I de senere år er procenten blevet hævet igen på Liberal Alliances foranledning.
År for år stiger elevtallet i de frie grundskoler, mens eleverne siver fra folkeskolen. Siden 2001 er privatskolefrekvensen vokset fra 12,4 til 18,3 i 2017 ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Claus Hjortdal, der er formand for skolelederne i folkeskolen, mener, det er helt uforståeligt, at privatskolerne nu skal have endnu flere penge.
»Vi er forundrede over, at de vælger at spare på de offentlige skolers budgetter og samtidig forøge de private skolers budgetter. Det giver ingen mening for os. Vi har mistet mange millioner på specialundervisningsområdet, og det er meget mærkeligt, at man kun vil proritere de børn, der skal have specialundervisning på privat- og friskoler. Det er en helt forkert tilgang og en prioritering, der er helt uforståelig for os,« siger Claus Hjortdal.

Selv om de frie grundskoler får et højere tilskud i dag, er deres økonomi under pres, fordi de sidste år fik langt flere elever med behov for støtte.
»For os er 75 procent et fint og passende statstilskud. Jeg havde hellere set, at vi havde fået flere penge til fripladsordningen, men når det ikke bliver sådan, er det fint, at man målretter det elever med særlige behov. Det koster rigtigt meget at have specialundervisningselever, og der er et stort behov for pengene,« siger Karsten Suhr, der er formand for Danmarks Private Skoler.

Han oplyser, at de frie skoler i dag har flere elever med behov for støtte i mere end 12 timer om ugen, end samtlige af landets folkeskoler har.
»Der har været en skævvridning i udviklingen af specialundervisningselever på frie skoler i forhold til folkeskoler. Sidste år oplevede vi en stigning i antallet af specialundervisningselever på 25 procent, uden taksterne steg,« siger Karsten Suhr.