Regeringen forlænger lukning af skoler og offentlige institutioner

Lukningen af skoler og offentlige institutioner forlænges til efter påske. Det samme gælder blandt andet forbuddet mod at mødes i forsamlinger. Det siger statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde om coronasituationen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) holder mandag endnu et pressemøde om coronasituationen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Lukningen af skoler og offentlige institutioner forlænges for at bremse coronaepidemien, siger statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde i Spejlsalen mandag klokken 15.

»Fra man bliver smittet, til man bliver syg, kan der gå næsten to uger, og der kan gå endnu længere tid, før sygdommen bliver alvorlig og kræver indlæggelse. Derfor kan det, vi har gjort i Danmark, endnu ikke ses i tallene. Der er en forsinkelse. Men Statens Serum Institut vurderer, at tiltagene kan have en effekt for smittespredning, hvis initiativerne vel at mærke fortsætter,« siger Mette Frederiksen:

»Derfor er det vigtigt, at vi som land holder fast. Det er afgørende, og vi har en tro på, at det nytter. Derfor har regeringen besluttet os for, at vi forlænger (lukningen af skoler og offentlige institutioner, red.) til og med anden påskedag, altså 13. april«.

Mette Frederiksen tilføjer, at det også betyder, at de øvrige tiltag for at stoppe smittespredningen bliver forlænget.

Dagtilbud, skoler, uddannelsesinstitutioner, biblioteker og fritidstilbud vil altså fortsat holde lukket. Det samme gælder storcentre, barer, natklubber, cafeer, solcentre, tatovører, fitnesscentre, frisører og storcentre, ligesom forbuddet mod arrangementer med mere end ti personer også bliver forlænget til efter påske.

Statsministeren henviser til, at de fleste andre EU-lande har indført endnu skarpere restriktioner for at bremse smittespredning – enkelte lande har sågar indført udgangsforbud.

»Der er vi ikke nået til i Danmark,« siger Mette Frederiksen:

»Meget tyder på, at de fleste også håndterer det fornuftigt. Men som rigspolitiet sagde i weekenden: Alle anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen gælder også udenfor. Hold afstand, også når solen skinner.«

»Vi skriver historie«

Statsministeren understreger på pressemødet, at hun fuldt ud er klar over, at situationen er svær for alle i landet, ikke mindst de mange tusinde, som har mistet jobbet. Andre må arbejde hjemmefra, mens de hjælper deres børn med lektier og hjemmeskole, siger Mette Frederiksen. Hun beder danskerne udvise tålmodighed og tilføjer, at coronasituationen efter alt at dømme kommer til også på sigt at påvirke det danske samfund.

»Selv når vi begynder at lukke Danmark op igen, vil meget være forandret. Kommunerne og regionerne, som vi har med her i dag (på pressemødet, red.), har gjort alt, hvad de kan, i den her nye situation, men vi må allerede nu også sige, at vi danskere ikke kan forvente at møde præcis det samme velfærdssamfund, når vi er ovre på den anden side. Der vil være forandringer for os alle sammen, og jeg tror, at hele den offentlige sektor vil trække på vores tålmodighed,« siger Mette Frederiksen.

Statsministeren gentager også en pointe, hun har fremført på flere andre pressemøder om coronasituationen, nemlig at »vi står på ubetrådt land«. Men der er også håb om, at Danmark kan komme helskindet igennem, siger hun:

»Vi har sat den kurs, hvor Danmark viser sit værd, og hvor mange tager et stort ansvar. Der er meget i Danmark, som giver håb: Hjælpsomhed, solidaritet og sammenhold. Vi står i noget, vi ikke har prøvet før. Vi skriver historie. Og I vælger alle sammen, hvad det er for en historie, I ønsker at skrive.«

Hvorfor ikke gøre mere?

Danmarks Radio spørger til pressemødet, hvad der skal til, før regeringen vil gå endnu længere og eventuelt indføre et decideret udgangsforbud. Til det svarer Mette Frederiksen:

»Forhåbningen er, at de mange initiativer vil gøre, at vi kommer til at ligge bedre under den her krise, end vi har set i andre europæiske lande. Derfor fortsætter vi med et stort fokus på smittespredning. Og hvis danskerne fortsætter med at være årvågne og følge de regler og retningslinjer, der er, så tror vi på, at vi kan komme meget, meget langt. Men jeg afviser ikke, at der kan blive behov for yderligere initiativer«.

Statsministeren tilføjer i den forbindelse, at det også betyder, at danskerne »bliver nødt til at holde os mere hjemme i påsken, så smitten ikke bliver spredt fra en landsdel til en anden«.

»Man skal heller ikke rejse en masse rundt internt i Danmark. Jeg har forståelse for, at man gerne vil i sommerhus, men vi har brug for at dæmpe rejseaktiviteten. Regeringen overvejer selvfølgelig, om vi skal gribe yderligere ind på det område,« siger Mette Frederiksen.

Stephanie Lohse fra Danske Regioner er også med på pressemødet. Hun bliver spurgt om problemerne med at få testet sundhedspersonale for covid-19. Til det svarer formanden for regionerne, at der arbejdes hårdt på at »opskalere« testkapaciteten, men at det tager tid.

Hun understreger også, at teststrategien fortsat er især at teste personale i sundhedssektoren, som varetager kritiske funktioner. Derudover vil det være op til en lægefaglig vurdering af den enkeltes symptomer, om vedkommende skal testes.

Stephanie Lohse bliver også spurgt om, hvad regionerne gør for at sikre, at Danmark ikke løber tør for såkaldte værnemidler, eksempelvis mundbind.

»I forhold til bekymringen for værnemidler så forstår jeg den til fulde. Derfor var det også mit indledende budskab, at vi har maksimalt fokus på i regionerne sammen med de nationale myndigheder at få fyldt lagrene op og se på, om vi kan producere de her værnemidler nationalt,« siger hun.

Længere end til påske?

Bloomberg News spørger på pressemødet statsministeren, hvad hun regner med, at coronakrisen kommer til at koste statskassen.

Til det svarer Mette Frederiksen:

»De økonomiske konsekvenser for det her er jo ganske alvorlige. Ledighedskøen stiger, mange virksomheder har ikke noget i ordrebogen. Derfor vil vi forsøge at balancere tingene, i lighed med hvad vi har gjort tidligere, og opfordre til, at mange medarbejdere arbejder hjemme i den private sektor,« siger Mette Frederiksen og gentager myndighedernes opfordring til at købe ind som normalt og købe takeaway for at støtte restauranter.

Børsen vil vide, om der er mere på vej til erhvervslivet.

Her henviser Mette Frederiksen til, at regeringen med opbakning fra Folketinget har spændt »et historisk sikkerhedsnet ud under Danmarks økonomi«.

»Jeg kommer ikke til i dag at sige, at man ikke kan forestille sig yderligere initiativer. Men jeg vil understrege vigtigheden af, at hjælpepakkerne får tid til at virke,« siger statsministeren.

Hun bliver også spurgt om, hvorvidt vi kan være sikre på, at nedlukningen af Danmark ikke kommer til at vare endnu længere end til 13. april. Det kan vi ikke, lyder svaret.

»Ingen af os kan give håndfaste svar på, hvordan det her vil udvikle sig,« siger statsministeren.

Prognose: 60.000 vil blive hårdt ramt

Ifølge de seneste tal er 24 danskere døde af covid-19, oplyser Statens Serum Institut mandag. 254 personer er indlagt med covid-19 i Danmark, hvilket er 22 flere end søndag.

Ud af de indlagte er 55 på en intensiv afdeling, og 47 er så hårdt medtaget, at de har brug for en respirator. Søndag var der 46 patienter på intensiv, hvoraf 40 var i respirator.

Kort før pressemødet i Statsministeriet har Sundhedsstyrelsen udsendt en opdateret prognose for, hvor mange danskere, der forventes at blive smittet med covid-19.

Sundhedsmyndigheden forventer – som i en tidligere risikovurdering – at omkring ti procent af befolkningen vil blive smittet, mens én procent vil blive syge i en grad, så de får brug for lægehjælp.

»Hvis man tager udgangspunkt i modeller vedrørende influenzaepidemier, kan epidemien forventes at udvikle sig over ca. tre måneder, med de fleste smittede i den midterste måned. Fra influenzaepidemier ved man, at ca. ti procent af de smittede vil have kontakt med sundhedsvæsenet,« lyder det i et notat fra Sundhedsstyrelsen:

»Ved en angrebsrate på ti procent ved en covid-19-epidemi i Danmark kan man således forvente, at én procent af den samlede befolkning vil udvikle sygdom, der medfører, at de kommer i kontakt med sundhedsvæsenet. Dette vil svare til, at omkring 60.000 patienter vil skulle håndteres i sundhedsvæsenet.«