Regeringen blæser til værdikamp mod radikalisme

En samlet handlingsplan fra regeringen skal forstærke indsatsen mod radikalisering blandt unge muslimer, lovede statsministeren i går i åbningstalen i Folketinget. Blandt andet skal forståelsen for demokratiet styrkes i undervisningen. Den tidligere formand for regeringens tænketank for integration hilser ideerne velkommen, men har sin tvivl.

Den seneste tids sager om unge muslimer, der mistænkes for planlægning af terrorangreb, får nu regeringen til at reagere.

Men reaktionen består ikke af flere terrorlove eller øgede beføjelser til Politiets Efterretningstjeneste.

I stedet vil regeringen nu lave en handlingsplan, der bygger på blødere værdier:

Radikalisering blandt unge muslimer skal bl.a. forhindres gennem en demokratikanon og undervisning i demokrati og medborgerskab.

»De anholdte (i de danske terrorsager, red.) har uddannelser, lærepladser og job. De opfylder forudsætningerne for det, vi normalt opfatter som en vellykket integration. Netop det giver anledning til ekstra bekymring. Vi ser, at arbejde og uddannelse ikke i sig selv er nok til at forhindre radikalisering af unge,« sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin åbningstale i Folketinget i går.

»Der er i høj grad brug for at opprioritere den værdi­mæssige side af integrationen. Regeringen vil her i efteråret fremlægge en samlet handlingsplan, som skal forstærke indsatsen for at forebygge ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge,« fortsatte han og kom med en række konkrete eksempler på tiltag: Undervisning i demokrati, medborgerskab og brug af rollemodeller er nogle af dem.

Eksperter tvivler
Men spørgsmålet er, om det er nok til at forhindre radikalisering?

Det betvivler Erik Bonnerup, tidligere formand for Integrationsministeriets tænke­tank om udfordringer for integrationen indtil den blev nedlagt i marts 2007.

»Jeg er enig i, at man må gøre det meget klart, hvordan normerne er i Danmark for folk, som kommer hertil. Men vores undersøgelser viste, at folk med anden etnisk baggrund havde samme tillid til vores grundlæggende værdier som demokrati og dansk lovgivning som almindelige danskere. I Danmark er der jo også nogle, som med andre forklaringer og undskyldninger er radikale. Hvad med de nynazister, vi for eksempel har her i landet. De er vel ligeså rabiate,« siger han og fortsætter.

»Det her vil kun ramme nogle få mennesker. Spørgsmålet er, om de ikke er uden for pædagogisk rækkevidde under alle omstændigheder. Jeg er i hvert fald skeptisk over for, om det vil forhindre antallet af rabiate muslimer.«

Seniorforsker Anja Dahlgaard­-Nielsen fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) forstår godt politikernes behov for at handle. Men også hun tvivler på effekten.

Modsat virkning
»Man ved ikke ret meget om det her, og man skal være meget opmærksom på, at tiltagene kan vise sig at have den stik modsatte virkning. Hvis man underviser i demokrati og medborgerskab, risikerer man, at folk føler sig talt ned til. Og rollemodeller kan være godt nok, men hvis de bliver for statsautoriserede, mister de nok effekten,« siger Anja Dahlgaard-Nielsen, der skal stå i spidsen for et banebrydende forskningsprojekt, der gennem interviews med terrorister og islamister skal forsøge at finde forklaringen på radikalisering.

»Det er vigtigt, at man politisk fastholder et åbent sind, så man kan rette ind, når vi får mere viden,« siger hun.