Regentparret kan lide Marie

Dronning Margrethe og prins Henrik har mødt prins Joachims kæreste, men de vil ikke tale om forlovelse.VIDEO: Regentparret på Cháteau de Cayx i det sydlige Frankrig

Dronning Margrethe og prins Henrik tager i mod den danske presse på slottet i Caix. <p>Foto: AFP Fold sammen
Læs mere

Den samlede danske presse mødte tirsdag op på prins Henriks vinslot i Frankrig med ét formål: Dronningen skulle udfrittes, om en forlovelse er på vej mellem prins Joachim og hans 32-årige franske kæreste, Marie Cavallier.

Men dronningen havde sandsynligvis på forhånd besluttet at holde tand for tunge om den potentielle nye prinsesse. For trods adskillige nyformuleringer af spørgsmålet tog dronningen ikke ordet forlovelse i sin mund.

- Jeg finder det upassende at tale om, når min søn ikke selv er til stede, sagde dronning Margrethe.

Dronningen afviste dog på ingen måde, at en forlovelse kan være på vej, og både hun og prinsgemalen omtalte Marie Cavallier i stærke, rosende vendinger.

- Vi har begge mødt hende og synes meget godt om hende, sagde prins Henrik, og dronningen bekræftede, at hun var meget glad på prins Joachims vegne.

/ritzau/