Rederøvere kan true sjældne fugle

At ægtyve stadig tømmer reder for æg og gemmer dem i ulovlige samlinger, vidner en sag fra Fin­land om. I Danmark risikerer ikke mindst sjældne fugle at få besøg af ubudne gæster i ynglesæsonen.

Foto: Iris/Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På listefødder bevæger ægtyve sig langt ud i naturen for at tømme fuglereder for æg, som de enten gemmer langt væk i ulovlige samlinger eller bytter væk i lyssky netværk med andre samlere.

Sådan lyder advarslen fra eksperter i forbindelse med, at politiet i Finland på baggrund af oplysninger fra Sverige har optrevlet en sag, hvor en finsk forretningsmand kan blive afkrævet en bøde på 650.000 euro og idømt op til et års betinget fængsel for at være i besiddelse af 10.000 fugleæg og udstoppede fugle – mange af dem sjældenheder.

Manden er i 30erne og er tidligere blevet idømt en bøde på 250.000 euro i den finske tingsrätt. Men såvel manden selv som anklageren har anket sagen. Manden med et krav om frifindelse, anklageren med et fortsat krav om en bøde på 650.000 euro og fængselsdom. Ankesagen er netop begyndt ved Hovrätten i Vasa.

Det er uklart, om sagen fra Finland har forbindelse til Danmark. Men ifølge biolog Knud Flensted, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), har der gennem årene været flere sager, hvor ægsamlere og ægsamlinger har været i danske myndigheders søgelys.

Samling på flere end 30.000 æg

Indsamling af æg er ulovligt herhjemme, og det er kun tilladt at opbevare samlinger godkendt af myndighederne. Knud Flensted skønner, at der næppe er mere 25-30 private, godkendte samlinger. Men »kun en håndfuld er virkeligt store«, som han siger. Den største består af flere end 30.000 æg.

»Problemet var tidligere, at det var svært at bevise, om æggene i samlingerne var nye eller gamle. Nu er det meget lettere, idet alle samlinger, der ikke er registreret af Naturstyrelsen, er ulovlige,« forklarer Knud Flensted.

Biologen er ikke bekendt med, at danskere inden for de senere år er blevet dømt for at være i besiddelse af ægsamlinger. Han er dog bekendt med enkelte sager, hvor danskere er blevet idømt bøder for at indsamle æg.

Foregår det i dag i dansk natur?

»Det skulle ikke undre mig, at udlændinge kommer til Danmark for at tage særlige arter. Det ville heller ikke komme bag på mig, at der måske er enkelte aktive, danske samlere tilbage, men det er formentlig på et meget lavt niveau,« siger han:

»Men i og med at de går efter sjældne arter, kan selv en enkelt ægtyv blive et stort problem.«

Hvad med eksempelvis Grønland, hvor der er mange specielle arktiske fugle?

»Igen, hvis en samler mangler et bestemt æg, så kan man sagtens forestille sig, at vedkommende vil gå langt for at få fat i det,« siger han.

Ægtyvene går ikke mindst efter sjældne arter eller arter, der kun forekommer i særlige områder. Det betyder, de også gerne vil have fingre i æg fra udbredte arktiske fugle i det nordlige Skandinavien såsom fjeldrype.

Ægtyverierne kan for nogle arter have store konsekvenser. For eksempel er ornitologer overbeviste om, at en art af tornskader for nogle år siden forsvandt fra Storbritannien som følge af tyvenes hærgen. Ifølge svenske ornitologer led en vadefugl i Sverige samme skæbne i 1970erne.

Ornitolog Thomas Birkö, Sveriges Ornitologiska Förening, er i denne uge ekspertvidne i ankesagen i Finland. En sag, der ikke alene har forbindelse til Sverige, men ifølge norske NRK også er forbundet med sager for nylig i Norge og måske endog hele vejen til Skotland og til en milliardær besat af æg og udstoppede fugle. Og i besiddelse af et kartotek over ligesindede, der blev beslaglagt af politiet.

Ornitologen kan derfor ikke fortælle om den konkrete sag. Men han kan bekræfte, at den og andre sager vidner om, at ægtyveri fortsat er udbredt, selv om mange ornitologer troede, det var en saga blot fra dengang, det var en mere udbredt syssel.

»Vi har på en måde sovet i måske 40 år. De fleste ornitologer i Europa har, vil jeg mene, tænkt, at det hørte fortiden til. Men vi må tænke om igen, for ikke mindst internettet giver samlere nye muligheder.«