Rathsack sigtet for at røbe militære hemmeligheder

Den tidligere jægersoldat blev i går sigtet af Forsvarets Auditørkorps for både at overtræde den almindelige straffelov og den særlige militære straffelov. Politikens offentliggørelse kan få en afgørende betydning for, hvorvidt Thomas Rathsack kan straffes.

En af landets mest omtalte mænd – den tidligere jægersoldat og forfatteren til bogen »Jæger – i krig med eliten«, Thomas Rathsack – blev i går sigtet af Forsvarets Auditørkorps efter både en paragraf i den almindelige straffelov og en paragraf i den særlige militære straffelov, der kun gælder for Forsvarets ansatte.

Auditør Peter Otken fra Forsvarets Auditørkorps København, der sidder med sagen mod Rathsack, oplyser, at Rathsack er sigtet for at overtræde sin tavshedspligt og for forsætligt at have videregivet militære hemmeligheder. Sidstnævnte forbrydelse har en strafferamme på otte års fængsel, men kan skærpes til fængsel i 12 år, hvis overtrædelsen er af »særlig grov karakter« eller til fængsel på livstid, hvis det sker under en væbnet konflikt.

Peter Otken understreger, at Auditørkorpset har valgt at sigte Rathsack så tidligt i forløbet, da det er »åbenbart«, at det vil blive nødvendigt med en reel afhøring af den tidligere jægersoldat under sagen, der kan blive en tidskrævende affære.

»Det kommer til at tage tid at få præciseret, hvad det er for oplysninger i bogen, som Forsvarskommandoen betegner som enten brud på tavshedspligt eller videregivelse af militære hemmeligheder. Det er ikke rimeligt, at sagens hovedperson må sidde og vente uden at høre noget som helst, og derfor har vi sigtet ham tidligt, inden vi egentlig afhører ham,« pointerer Peter Otken.

Han bekræfter, at mandagens kendelse fra Fogedretten vil indgå i Auditørkorpsets efterforskning af sagen, men han vil ikke gisne om tidshorisonten for den endelige beslutning om, hvorvidt Thomas Rathsack skal tiltales og stilles for en dommer.

Hos Dansk Institut for Militære Studier tvivler orlogskaptajn og cand. jur. Kenneth Ø. Buhl imidlertid ikke på, at sigtelsen mod forfatteren ender i en egentlig retssag.

»Når man fra Forsvarets side går ud og siger, at oplysningerne er fortrolige, at deres offentliggørelse er til skade for Danmark, at han har overtrådt sin tavshedspligt, og at det skader Danmarks relationer med fremmede magter, så virker det naturligt, at man rejser en sag. Ellers hænger tingene ikke sammen. Man har i forvejen taget et drastisk administrativt skridt og inddraget Rathsacks sikkerhedsgodkendelse, så han har mistet sit job,« siger Kenneth Ø. Buhl.

Politikens rolle
Han vurderer, at det helt afgørende punkt i en fremtidig retssag – til forskel fra sagen mod FE-agenten Frank Grevil, der også blev sigtet, og senere dømt, for at have brudt sin tavshedspligt – vil blive at bevise, at Thomas Rathsack bevidst har videregivet oplysninger, som han vidste var fortrolige.

»Det kan jo være, at han ikke har troet, at det, han videregav, har været hemmelige oplysninger,« siger orlogskaptajnen, der også mener, at Politikens rolle i sagen kan blive interessant, hvis Thomas Rathsack påpeger, at hans mulighed som forfatter til at redigere bogen inden udgivelse – så han undgik at viderebringe de oplysninger, som Forsvaret fandt problematiske – blev afskåret, da Politiken offentliggjorde den i fuld længde.

Også advokat Tyge Trier, der har repræsenteret forlaget bag Thomas Rathsacks bog, mener, at Politikens offentliggørelse kan blive den tidligere jægersoldats redning, da han ikke kan straffes for at viderebringe oplysninger, der allerede var tilgængelige i offentligheden.