Raske får psykiske diagnoser

Psykologer landet over modtager i stigende grad danskere med psykiske diagnoser, selv om de ifølge psykologerne slet ikke er syge.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Psykologer landet over modtager i stigende grad danskere med psykiske diagnoser, selv om de ifølge psykologerne slet ikke er syge.

En rundspørge til 400 psykologer viser, at hver tredje i hverdagen møder patienter, som i virkeligheden er ofre for overdiagnosticering af almindelige livskvaler. Det er et alvorligt problem, mener Dansk Psykologforenings formand, Roal Ulrichsen.

»Diagnoserne kan naturligvis være afklarende og gode til at hjælpe systemet til at behandle syge. Men de kan også komme til at føre klienten ind i en offerrolle, som er meget negativ,« siger han.

To ud af tre psykologer får samtidig flere klienter, der søger hjælp udelukkende til at tackle livskriser, og det rejser et velfærdsdilemma.

»Det er et problem, hvis vi ønsker samfundsfinansieret betaling af psykologisk behandling. Så skal det kun være til psykiske problemer,« skriver en af de anonyme psykologer i rundspørgen, der er foretaget af Berlingske Research.

Berlingske kunne i går fortælle, at verdenssundhedsorganisationen WHO er bekymret for sygeliggørelsen af stadig flere mennesker, der blot slås med livskriser, og har iværksat en revision af alle psykiske diagnoser i det verdensomspændende sygdomsregister. Det kan resultere i en reduktion i antallet af diagnoser, og ifølge dr, Geoffrey Reed, som står i spidsen for WHOs projekt, kigges der bl.a. på underdiagnoser inden for depressioner og ADHD.

Herhjemme peger flere eksperter på, at overdiagnosticeringen især finder sted blandt børn, som alt for lemfældigt får stillet en ADHD-diagnose.

Web-tv: Hør Marianne fortælle, hvordan hun tackler sønnen Valdemars ADHD