Raske ældre fylder op på hospitaler

Mange færdigbehandlede patienter ligger stadig på hospitalerne i Region Hovedstaden og venter på en plejehjemsplads. Sidste år ventede ca. 4.500 patienter tilsammen ca. 30.000 dage, viser opgørelse.

Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I februar 1989 lå der 145 færdigbehandlede ældre patienter på sygehusene i det daværende Frederiksborg Amt og ventede på, at deres hjemkommuner fik fremskaffet en plejehjemsplads eller den fornødne hjemmehjælp til dem.

I sommeren 1998 lå der 170 færdigbehandlede patienter på hospitalerne i det daværende Hovedstadens Sygehusfællesskab og ventede på en ledig plejehjemsplads i Københavns eller Frederiksberg kommuner.

I de første fire måneder af i år - vi skriver nu 2012 - lå der 368 færdigbehandlede ældre og ventede på hospitalerne i det, der nu hedder Region Hovedstaden.

De ventede tilsammen i 11.162 dage, fremgår det af en ny opgørelse fra Region Hovedstaden.

Dermed sættes der på ny spotlys på, hvad der i årtier har været betraget som et af velfærds-Danmarks ømmeste punkter, nemlig at færdigbehandlede ældre og skrøbelige mennesker må vente i dage og uger på ofte overfyldte medicinske afdelinger, fordi hospitaler og kommuner har svært ved at samarbejde om at få dem rettidigt hjem.

Det kneb for 25 år siden, det kneb for ti år siden, og det kniber altså også i dag, hvilket udløser hård kritik fra Ældre Sagen.

»Det er dybt alvorligt, at der stadig er så mange, der venter. Og for de ældre, der rammes, er problemet blevet endnu mere alvorligt end tidligere, fordi hospitalerne de senere år har skåret meget ned på plejen og omsorgen. De er blevet specialiserede behandlings­fabrikker, der ikke er gearede til længere tids pleje af ældre. De ældre kommer virkelig i klemme hér, hvor de er afskåret fra deres pårørende, og hvor det sundhedsmæssigt risikerer at gå ned ad bakke for dem, mens de ligger og venter,« siger chefkonsulent Olav Felbo med henvisning til de senere års mange fyringsrunder på hospitalerne, hvor tusinder af især sygeplejerske- og sosuassistentjob er skåret væk.

Forslag om forhøjet bødestraf

Ifølge opgørelsen fra Region Hovedstaden var der også sidste år et stort antal ældre færdigbehandlede patienter på regionens hospitaler. I alt var der tale om 4.625 færdigbehandlede patienter, der tilsammen tilbragte knap 30.000 dage på hospitalerne, mens de ventede på en plejehjemsplads, eller at den fornødne hjemmepleje blev fremskaffet. Samtidig viser en kvartalsrapport fra Københavns Kommune, at kommunen dagligt har i gennemsnit 31 ventende patienter om dagen på hospitalerne, selv om målet er, at der højst må være 11.

Problemet med færdigbehandlede patienter har altid været særlig stort i hovedstadsområdet, men der findes også ventepatienter på sygehuse i andre regioner, bl.a. Region Sjælland, hvor det dog ikke forekommer nær så ofte som i Region Hovedstaden.

Det får nu såvel Ældre Sagen som Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, til at kræve, at regeringen forhøjer den »bødestraf«, som kommunerne skal betale til regionerne for at have de færdigbehandlede patienter liggende. I dag er beløbet på ca. 1.800 kr. i døgnet, men det bør sættes kraftigt i vejret for at anspore kommunerne til at skaffe den fornødne kapacitet til at kunne tage sig af de ældre, lyder forslaget.

»Hvis man ikke snart ser en nedgang i antallet af færdigbehandlede patienter, bør det føre til en fornyet politisk overvejelse om at sætte taksterne i vejret,« siger Olav Felbo.

Sophie Løhde kalder det »noget svineri, at kommunerne lader deres borgere blive liggende dér«.

»Det er en både dyr og dårlig løsning. Derfor må det være rimeligt at lade hammeren falde med tungere vægt, hvis kommunerne ikke over en periode forbedrer deres indsats på dette felt,« siger hun.

Den tidligere sundhedsminister i den daværende VK-regering Jakob Axel Nielsen (K) foreslog også at hæve kommunernes betaling, men dengang blev det ved snakken. De Radikale har ligeledes i deres oppositionstid advokeret for at hæve betalingen, men ifølge sundhedsminister Astrid Krag (SF) har regeringen ingen planer om at gå den vej lige nu.

»Den nuværende maksimale pris per sengedag er fastsat på grundlag af gennemsnitsudgiften på en kommunal plejehjemsplads, og det er det, der må være rimeligt. Prisen skal heller ikke være så høj, at kommunerne kræver patienterne hjemskrevet, inden de nødvendige plejeforanstaltninger er på plads. Det er ikke i nogens interesse,« siger Astrid Krag.

Hun understreger dog også, at det ikke er acceptabelt med så mange færdigbehandlede patienter på hospitalerne. Men håbet er, at en satsning på knap 100 mio. kr. til at udbrede en ordning med såkaldte forløbskoordinatorer »kan være med til at sikre, at sygehuset og kommunerne får talt bedre sammen, så vi undgår, at patienter skal ligge unødigt længe på sygehuset«.

I kommunerne er holdningen, at det i vid udstrækning er regionernes ansvar, at problemet med de færdigbehandlede patienter bliver ved med at have så stort omfang. Hospitalerne udskriver patienterne stadig hurtigere og skubber dermed opgaver, der tidligere blev varetaget af regionerne, over på kommunerne.

Det kniber også med at få hospitalerne til at overholde de aftalte varslingsfris­ter, som skal give kommunerne tid til at fremskaffe de fornødne hjælpeforanstaltninger.