Raps i tanken er en dyr klimaløsning

Brændstof produceret på raps kan bruges i dieselbiler i stedet for den oliebaserede diesel. Men det er en dyr måde at reducere udslippet af CO2 på, viser ny rappport.

Det vil blive en uforholdsmæssig kostbar løsning af klimaproblemerne at omdanne markens gule raps til brændstof til biler. Foto:<br>Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere

Nøglen til en effektiv reduktion i udslippet af drivhusgasser ligger ikke gemt i somerlandets gule bølger af rapsmarker. Biodiesel produceret af raps er en meget dyr løsning, hvis formålet er at begrænse udslippet af kuldioxid (CO2), viser en ny rapport fra Institut for Miljøvurdering (IMV).

Rapsolien giver et mindre udslip af kuldioxid end almindelig diesel, men den giver ikke nær så stor en reduktion for pengene, som vindmøllerparker eller danske klimaprojekter i udlandet. Samtidig har instituttet beregnet, at teknologien bliver dobbelt så dyr som Energistyrelsen beregnede i 2003. Dengang var styrelsens analyse medvirkende til, at regeringen generelt har nedprioriteret biobrændsler som middel i klimakampen.

Selvom oliepriserne er steget og fortsat vil stige, bliver miljøregnestykket alligevel ugunstigt, fordi rapsprisen også stiger og samtidig betyder meget mere for regnestykket end olieprisen, fremgår det af instituttets rapport.

Hovedforfatteren bag rapporten, økonom Marcus Kjellingbro siger, at baggrunden for rapporten var de stigende oliepriser.

»Forventningen var, at de stigende oliepriser måske kunne det gøre det mere gunstigt at bruge rapsbaseret biodiesel. Men resultatet blev det modsatte, fordi vi også har taget højde for de stigende markedspriser på raps,« siger Marcus Kjellingbro.

Brugen af en afgrøde som raps og majs til produktion af brændstof er en såkaldt første generations teknologi. Den er allerede på markedet, og den stigende brændstofproduktion på afgrøderne får i sig selv priserne på dem til at stige. Ifølge det tyske dagblad Die Welt har det fået nærmest absurde konsekevnser, når det gælder majs. Den amerikanske efterspørgsel på majs til biologisk brændstof har ifølge bladet fået prisen til at stige så stærkt, at majspandekager er blevet en dyr og knap fødevare for de fattige i Mexico.

Marcus Kjellingbro foreslår, at Danmark i stedet satser på anden generation af biobrændsler. De baserer sig ikke på afgrøder, men på affald som halm, træflis og andre restprodukter. Men chefkonsulent i Landbrugsrådet Bruno Sander Nielsen mener ikke, der er tale om enten eller. Han mener, at brugen af raps og andre første generations biobrændsler skal bane vejen for anden generation.

»Anden generations brændsler giver et bedre CO2-regnestykke. Men vi ved endnu ikke, hvornår teknologien er klar til at blive brugt kommercielt. Derfor bør vi starte med at indføre og optimere førstegenerationsbrændlserne for siden at kunne gøre det endnu bedre med anden generation, når den bliver klar.

Biobrændsler handler ikke kun om CO2-reduktioner men også om forsyningssikkerhed og arbejdspladser i landdistrikterne,« siger Bruno Sander Nielsen.