Rapporter om irakere i tortur-sag skal til eksamen

Slagsmål optrappes. Forsvarsministeriet tvivler på medicinske rapporter om irakere i "Operation Green Desert".

Men Forsvarsministeriet forlanger frifindelse. Og man vil ikke umiddelbart nikke til konklusionerne i de lægelige rapporter, som irakernes advokat, Christian Harlang, har indhentet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torkil Adsersen

Specialisterne i Retslægerådet får snart en usædvanlig opgave.

De skal svare på, om der er grund til at tro, at en gruppe irakere blev udsat for tortur for mere end 12 år siden i det sydlige Irak.

Det er næste skridt i det stadig mere omfattende retsopgør om "Operation Green Desert."

23 irakere hævder, at Danmark er medansvarlig for den angiveligt umenneskelige behandling, de blev udsat for.

De siger, at det var danske soldater, der tog dem til fange i 2004 nær Basra, og derefter overlod dem til irakiske myndigheder.

Men Forsvarsministeriet forlanger frifindelse. Og man vil ikke umiddelbart nikke til konklusionerne i de lægelige rapporter, som irakernes advokat, Christian Harlang, har indhentet.

- Vi ønsker at få en vurdering af de diagnoser og lægelige synspunkter, som kommer til udtryk i rapporterne, siger advokat Peter Biering, der repræsenterer ministeriet.

Inden retssagen går i gang, skal dommerne i Østre Landsret derfor formulere de spørgsmål, som Retslægerådet skal svare på.

Rådet skal altså udtale sig om de rapporter, som retsmediciner Jørgen Lange Thomsen og andre har udfærdiget efter at have undersøgt 22 af de 23 irakere, der har sagsøgt Forsvarsministeriet.

Både dette og en række andre spørgsmål har parterne været i strid om. Heriblandt det helt afgørende: Hvem tog egentlig de 23 til fange?

- Vi mener ikke, at danske tropper tog nogen irakere til fange under Operation Green Desert. Sagsøgerne blev efter vores oplysninger tilbageholdt af de irakiske styrker, der deltog i operationen, siger advokat Peter Biering.

Efter planen skal hovedforhandlingen i retssagen begynde til november. Den vil herefter strække sig over 50 retsmøder frem til april 2018. Hver iraker kræver en godtgørelse på 60.001 kroner.

Processen er dog blevet forsinket i lang tid.

På et tidspunkt krævede Forsvarsministeriet, at irakerne stillede en økonomisk sikkerhed, hvilket blev afvist af Højesteret.

Desuden har Forsvarsministeriet påstået, at sagen var forældet.

Også dette synspunkt er blevet underkendt. I august sidste år besluttede landsretten at se bort fra de sædvanlige tidsfrister i loven.

Irakerne er forholdsvist ressourcesvage personer. De har befundet sig i et særligt miljø, hvor deres reelle muligheder for at søge advokathjælp har været begrænsede, har retten sagt.

Desuden spiller Danmarks forpligtelser ifølge FN's torturkonvention en rolle for, at landsretten tændte det grønne lys for sagen.