Rapport: Yderområder må leve med tilbagegang

Affolkningen af yderområderne står ikke til at ændre, fastslår ny rapport. Det står i skarp kontrast til regeringens ambition om vækst i hele landet. Så hvad skal man tro?

I nogle områder af landet står tilbagegangen ikke til at ændre, hedder det i en helt ny regeringsrapport, hvis konklusion står i kontrast til regeringsgrundlaget. Her slås det fast, at man ønsker vækst og udvikling i alle dele af Danmark. Arkivfoto: Sophia Juliane Lydolph Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kan udviklingen vendes? Og står de hensygnende danske yderområder til at redde? Regeringen sender stærkt modstridende signaler om, hvordan fremtiden ser ud for udkantsdanmark. Affolkningen af landdistrikterne har taget til i styrke i de senere kriseår. Mens der er vækst, og der etableres flere job i de større byer, går det modsat for yderområderne. »Det skæve Danmark« var et stort og ifølge politiske analytikere afgørende tema under valgkampen, hvor især Venstre og DF stod for at ville vende udviklingen.

Men nu skriver Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening (KL) i en helt ny fælles rapport, »Det lokale Danmark«, at udviklingen næppe kan vendes. Danmark står foran »en historisk omstilling«, hedder det:

»Urbaniseringen står ikke til at ændre. Alt tyder på, at den er kommet for at blive, og nogle steder i landet vil tilbagegang være et vilkår, man er nødt til at forholde sig til«.

Videre hedder det i rapporten, som netop er offentliggjort, at disse yderområder af Danmark dog har mulighed for at sætte gang i en positiv omstilling, »der ikke nødvendigvis knytter sig til traditionel vækst«.

Det fælles treårige projekt »Ydreområderne på forkant«, som rapporten er en del af, støttes af regeringen, kommunerne og Realdania med 20 mio. kr. Udgangspunktet i projektet, som skal understøtte kommunernes planlægning frem til 2030, er, at væksten fremover vil ske i byerne, og at danskerne ikke vil flytte tilbage til yderområderne. Derfor handler det i de kommende år i høj grad om afvikling og en satsning på blødere områder, som madkultur, golfbaner og rekreative områder.

V: Vi skal ikke bare give op

Det står i kontrast til løfterne i valgkampen, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lagde stor vægt på, at væksten og skabelsen af arbejdspladser skal foregå i hele Danmark. I det nye regeringsgrundlag hedder det blandt andet:

»Regeringen ønsker vækst og udvikling i alle dele af Danmark. Det kræver, at vi fjerner de barrierer, der i dag hindrer fremgang i hele landet. Derfor vil regeringen udarbejde en samlet strategi for udviklingen uden for de største danske byer og i landdistrikterne. Strategien skal understøtte både bosætning og erhvervsudvikling.«

Så hvad mener regeringen egentlig? Miljøminister Eva Kjer Hansen (V), hvis ministerium er medunderskriver af rapporten, er på ferie, og har ikke mulighed for at svare. Men Venstres miljø- og fødevareordfører, Erling Bonnesen, siger:

»Vi mener det selvfølgelig alvorligt, når vi i regeringsgrundlaget siger, at Danmark skal udvikles som et helt land. Og vi skal ikke bare give op, som rapporten indikerer, men fastholde bosætningen i landdistrikterne.«

Dansk Folkepartis ordfører Mette Hjermind Dencker vil gøre, hvad hun kan, for at holde regeringen fast på ordene i regeringsgrundlaget.

»Det er jo i sidste ende de politiske beslutninger, der er med til at afgøre om urbaniseringen bliver bremset,« siger hun og henviser blandt andet til indsatsen i Norge, hvor man med succes har gjort meget for at vende strømmen og fastholde job og bosætning i hele det store land.

»Vi skal komme denne udvikling til livs og knokle for at få et Danmark i balance,« siger hun og retter skytset mod de embedsmænd i KL og Miljøministeriet, der står bag rapporten.

»Der er en kæmpestor forskel på, om noget er skrevet af politikere eller embedsmænd inde i København. Vi politikere har et mål med, hvad vi gerne vil med vores land og baserer det på erfaringer, når vi taler med folk ude i landdistrikterne,« siger Mette Hjermind Dencker.

Fremtidsforsker ser muligheder

Fremtidsforsker ved Center for Fremtidsforskning Jesper Bo Jensen, som har beskæftiget sig indgående med urbanisering og yderområder, siger om rapporten:

»Jeg er ikke sikker på, at regeringen burde have skrevet under på den. Det er i hvert fald ikke de meldinger, man har givet i valgkampen. Den gentager desværre det mantra, som er sagt så mange gange: At sådan er det bare. At det ikke kan undgås, og at vi alle sammen kommer til at bo i byerne. Men det savner enhver dokumentation.« Han nævner både Norge og Frankrig som eksempler:

»I Frankrig bor der eksempelvis lige så mange mennesker i landsbyer, som der gjorde i 1960. Og i Norge har man bevidst satset politisk på at tilføre yderområderne arbejdspladser og arbejdskraft med tilskud og skattelettelser.«

I beskrivelsen af projektet, som blev indledt under det nu nedlagte Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, hedder det, at strategiprojekterne i kommunerne »tager afsæt i et nøgternt og realistisk syn på fremtidens udfordringer.«