Rapport: Syrien-krigere er ofte socialt belastede

En del af de unge danskere, som formodes at have tilsluttet sig militante islamister i især Syriens kampzoner, kommer fra socialt belastede familier, viser en ny undersøgelse foretaget af Ankestyrelsen.

I 2013 lagde Islamisk Stat en propagandavideo ud på nette, hvor fire mænd optrådte med skydevåben – af dem var de to danske. Ifølge en PET-analyse fra sommeren 2014 tilslutter »hovedparten af de udrejste« sig militante islamistiske grupper i Syrien og Irak. Men der er også personer fra Danmark, som rejser til Somalia og tilslutter sig den islamistiske gruppe al-Shabaab. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sparsom uddannelse, plettede straffeattester, psykiske problemer og omsorgssvigt.

Flere af de unge danskere, som bliver draget af især Syriens kampzoner, kommer fra samfundets nederste lag. De har kvittet uddannelsessystemet efter folkeskolen og har både sociale problemer og psykiske lidelser med sig i bagagen.

Det viser en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, som har set nærmere på 20 af de udrejstes sociale baggrund.

Selv om det i landets dagblade de seneste år er blevet dokumenteret, at de såkaldte Syrien-krigere kan komme fra alle lag i samfundet, og også fra landets gymnasieklasser, kommer Ankestyrelsens resultater ikke bag på Magnus Ranstorp, terrorforsker og leder af Københavns Kommunes ekspertgruppe om antiradikalisering.

»Det er det samme billede, vi ser i andre lande også. Der er tale om mennesker, som er lidt fortabte i samfundet og kommer fra en hård baggrund. De har ikke haft det let derhjemme, og de tilbringer meget tid på gaden. Derfor er det også let for dem at blive involveret i kriminalitet. Når de så bliver radikaliserede, går de fra at være tabere til at være noget værd. Det handler også om at hævde sin maskulinitet og status, som de opnår ved at tage til Syrien,« siger Magnus Ranstorp.

Et belastet udsnit

De 20 unge i Ankestyrelsens undersøgelse er udvalgt, netop fordi de tidligere har været i de sociale myndighederes søgelys.

I alt er mindst 115 personer fra Danmark rejst til kampene i Syrien og Irak, og af dem er mindst 19 er dræbt, ifølge de nyeste tal fra Politiets Efterretningstjeneste.

Undersøgelsen siger dermed ikke noget generelt om gruppen af udrejste, men tegner et detaljeret billede af et udsnit af de danske Syrien-krigeres opvækst.

Ankestyrelsens børnesagkyndige vurderer i undersøgelsen blandt andet, at »tre fjerdele har følelsesmæssige, sociale, adfærdsmæssige, familiemæssige og indlæringsmæssige vanskeligheder,« som blandt andet fører til »forskellige grader af social isolation og isolation fra det danske samfund«.

Den børnesagkyndige vurderer også, at »i lidt under halvdelen af sagerne har forældrene været i stand til at varetage omsorgen for den unge i tilstrækkelig grad«.

I »få sager« er forældrene ifølge den børnesagkyndige velfungerende.

Allan Aarslev, politikommissær ved den kriminalpræventive sektion under Østjyllands Politi, er »blevet klogere af« at læse Ankestyrelsens rapport, der indholder oplysninger om de unge, som politiet ikke har adgang til.

Men gruppen af udrejste fra Danmark er mere sammensat end som så.

»Der er forskel på Aarhus og København. Det er jo ikke, fordi de socialt udsatte ikke er en del af målgruppen, men dem, vi har som hovedprofilen i Aarhus, virker generelt set ikke udsatte, og mange er i gang med at tage en uddannelse – noget som de færreste socialt udsatte ville være i stand til,« siger han.

Ifølge politikommissæren »karakteriserer det langt de fleste af dem, at de er meget troende muslimer«.

»Det er deres tro, der gør, at de rejser,« siger Allan Aarslv.

Styrket indsats i ghettoområder

Ifølge Allan Aarslev er det et arbejdsvilkår, at indsatsen mod radikalisering ikke altid lykkes.

»Det her er et rigtig svært arbejdsfelt, og enkelte personer, som er en succes, er jo også værd at arbejde for. Men indsatsen kræver, at folk vil. Vi kan ikke holde dem tilbage, så vi skal motivere dem. Der er nogen, som ikke er motiverede, og hvis man betragter dem som en fiasko, ja, så er der fiaskoer imellem – og det kan vi jo også se,« siger han.

Det har ikke været muligt for Berlingske at interviewe udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) om undersøgelsens resultater. Men i en pressemeddelelse udtaler ministeren:

»Endelig ved vi, at mange af de radikaliserede unge kommer fra marginaliserede familier, så et af de steder, vi skal sætte ind, er med en styrket indsats i ghettoområderne, hvor mange af de her familier bor. Vi vil sikre, at også forældre til radikaliserede unge mødes med håndfaste krav om integration i det danske samfund. De skal lære dansk og reelt deltage i vores danske samfund,« lyder det fra Inger Støjberg.