Rapport sår tvivl om arabisk i skolen

Pædagogiske metoder betyder mere end modersmålsundervisning, når tosprogede elever skal blive dygtige til at læse, viser ny forskningskortlægning. De bedste undersøgelser viser ingen effekt af modersmålsundervisning.

Foto: Jens Nørgaard Larsen

Skal Muhammed og Fatima have undervisning på arabisk for at kunne klare sig godt i skolen? Det spørgsmål har delt politikere og forskere på kryds og tværs i mange år. Men nu viser en forskningskortlægning, at det ikke hjælper det store at satse på modersmålsundervisning. Lærernes undervisningsmetoder betyder mest, ikke undervisningssproget.

De danske forskere bag metaundersøgelsen har gennemgået 10.000 studier, hvoraf 56 levede op til kvalitetskriterierne, for at vurdere, hvor stor betydning henholdsvis modersmålsundervisning og pædagogiske metoder har for tosprogedes læsekompetencer.

»Det ser ud til, at der er mere læring at hente i den måde, man bliver undervist på, end i det sprog, man undervises på. Der er meget større effekter i de studier, hvor man har afprøvet forskellige pædagogiske metoder, end i studierne af modersmålsundervisning,« fortæller professor Dorthe Bleses fra SDUs Center for Børnesprog, der har gennemført kortlægningen sammen med blandt andre lektor Anders Højen.


Men selv om modersmålsundervisning viser en svag positiv effekt, er der en række karakteristika ved undersøgelserne, der rokker ved den konklusion. De undersøgelser, som forskerne umiddelbart vil vægte mest, viser nemlig ingen effekt.

»Der er et par væsentlige forbehold for konklusionen. Det er stort set kun ældre studier fra 1970erne, der har vist en positiv effekt af modersmålsundervisning, og de største og længstvarende studier, der følger børnene i mere end fem år, viser ingen effekt. Der er heller ikke nogen effekt ved modersmålsundervisning i studier, hvor grupperne er tilfældigt sammensat, og de er alt andet lige mere kontrollerede,« forklarer Anders Højen.

Massiv dosis hjælper

Lærerne kan til gengæld glæde sig over, at deres undervisning betyder mere end sproget, og at de kan få de tosprogede elever til at blive dygtigere ved at vælge bestemte undervisningsmetoder. Når elever underviser hinanden, har det for eksempel en moderat effekt på læsekundskaberne hos både de stærke og de svage elever. En lignende effekt får man ud af en såkaldt »systematisk eksplicit instruktion«, hvor læreren giver meget tydelige instruktioner og hyppig feedback til eleven.

»Man får også en god effekt ud af de omfattende programmer »responsiveness to intervention«, hvor elever i kortere tidsrum tages ud af klassen for at få meget intensiv støtte i kortere tid, hvis de ved de løbende evalueringer viser tegn på at have konkrete faglige problemer. Så får de en massiv dosis i kort tid, men ikke noget med specialklasser i lang tid,« forklarer Dorthe Bleses.

Kombinationen af de to sidstnævnte metoder har vist sig at have endog meget stor effekt. Den gennemsnitlige effekt er 0,89 mod 0,2 i gennemsnitlig effekt ved modersmålsundervisning. 0,0 angiver totalt fravær af effekt, og tal over 0,8 angiver stærk effekt.

Modersmålsundervisning har været stærkt omstridt i mange år og var en primær årsag til, at de Radikale forlod folkeskoleforligskredsen i 2002, da den ny VK-regering var bannerfører for et folkeskoleforlig, der afskaffede kommunernes pligt til at give modersmålsundervisning til elever uden for EU-landene.

Et religiøst spørgsmål

Skolerådet har tidligere foranstaltet en undersøgelse af modersmålsundervisning, fordi tosprogede elever i Sverige, hvor skolerne har pligt til at tilbyde modersmålsundervisning, klarede sig bedre end de danske tosprogede i PISA-undersøgelserne. Efterfølgende er broderlandet og dets tosprogede dog raslet ned i PISA.

»Undersøgelsen påviste en beskeden effekt af modersmålsundervisning, hvis der overhovedet var nogen. Desværre er spørgsmålet om modersmålsundervisning blevet et helt religiøst spørgsmål. Men for en gammel mand som mig er det ikke overraskende, at der i højere grad er læringseffekter ved undervisningsmetoder, der bygger på tydelig instruktion og feedback. Det er undervisning af høj kvalitet, som vil gavne alle elever,« siger professor Niels Egelund, der er medlem af Skolerådets formandskab.

Den første undersøgelse, som Skolerådet foranledigede, pegede på behovet for yderligere undersøgelser, og det gør denne forskningskortlægning også, da der mangler undersøgelser, der lever op til de videnskabelige krav. I dette efterår har Undervisningsministeriet da også taget hul på en stor undersøgelse af modersmålundervisnings betydning.


Professor Anne Holmen, der er leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Københavns Universitet, har været en varm fortaler for modersmålsundervisning. Hun vil ikke kommentere den nye forskningskortlægning, fordi hun ikke har set nærmere på undersøgelsen.

»Men jeg har svært ved at se, hvordan man kan isolere de pædagogiske metoder fra modersmålsundervisning. Der er jo også pædagogiske metoder i modersmålsundervisning. Undervisningen i modersmål kan være af både god og dårlig kvalitet,« siger hun.