Rapport anklagede Ukraine for at bringe civile i fare: Nu siger Amnesty-chef op i protest

Chefen for den ukrainske afdeling af Amnesty International siger op og kalder Amnesty-rapport »et redskab for russisk propaganda«.

Et ældre ægtepar kigger på en skole, der blev beskadiget af et missilangreb i byen Kramatorsk i Donetsk-regionen. Billedet er tilfældigt udvalgt. Det vides ikke, om denne skole er en af de skoler, hvor Amnesty International har bekræftet, at ukrainske soldater har været baseret. Fold sammen
Læs mere
Foto: George Ivanchenko/EPA/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter næsten syv år som chef i Amnesty Internationals ukrainske afdeling trækker Oksana Pokalchuk sig nu fra posten.

»Dette er endnu et tab, som krigen har givet mig,« skriver hun på Facebook.

Meldingen kommer i protest over en rapport, hvor menneskerettighedsorganisationen torsdag anklagede ukrainske styrker for at bryde international lov og bringe civile i fare, når styrkerne forsvarer sig mod den russiske invasion.

De mener, at ukrainske styrker har sat civile i fare ved at etablere baser og bruge våbensystemer i tætbefolkede beboelsesområder, såsom i skoler og på hospitaler.

Oksana Pokalchuk mener, rapporten støtter et russisk narrativ om krigen, og at Amnesty International gav det ukrainske forsvarsministerium for kort tid til at svare på kritikpunkterne.

»Som følge af dette, omend ufrivilligt, skabte organisationen materiale, der lød som støtte til russiske fortællinger. For at beskytte civile er denne undersøgelse i stedet blevet et redskab for russisk propaganda,« skriver hun.

Derudover skriver Oksana Pokalchuk i Facebook-opslaget, at hun gentagne gange har forsøgt at diskutere indholdet af rapporten med Amnesty International-ledelsen, dog uden held.

Vil være upartisk

Ifølge en erklæring fra Amnesty International, så sendte de den ukrainske regering et brev 29. juli 2022, hvor de redegjorde for deres resultater.

Der var navngivet byer og landsbyer, hvor der ifølge Amnesty International var dokumenteret den praksis, rapporten beskriver.

Her var blandt andet GPS-koordinater for 24 steder, herunder skoler og hospitaler, hvor Amnesty International bekræfter, at ukrainske soldater havde været baseret, skriver de i erklæringen.

»Vi informerede regeringen om, at vi ville offentliggøre vores resultater og bad dem om at give et svar inden 3. august, men modtog intet svar,« skriver de og understreger, det er vigtigt at være upartisk.

»Vores dokumentation af Ruslands krænkelser af krigens love er fortsat i fuld gang. Vi mener dog også, at det er afgørende at reagere upartisk,« lyder det.

»Når vi finder ukrainske overtrædelser af international humanitær folkeret, som vi gjorde i denne sag, vil vi rapportere om det retfærdigt og præcist. At ignorere krænkelser begået af begge parter i enhver konflikt vil ikke være meningsfuld menneskerettighedsrapportering«.

Vakte præsidentens vrede

Det øverste politiske lag i Ukraine har reageret voldsomt på rapporten, herunder Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. Også internationalt har Amnesty-rapporten fået omfattende kritik.

»Hvis nogen laver en rapport, hvor offeret og den angribende skal ses som ligeværdige på en eller anden måde, så kan det ikke tolereres,« har det lydt fra præsidenten.

Også udenrigsministeren Dmytro Kuleba har kritiseret Amnesty-rapporten, der ifølge ham »fordrejer virkeligheden« og giver et »rygstød til Ruslands indsats for at desinformere«.

I Rusland er det en anden historie. Her er 15 udenlandske organisationer blevet smidt ud af landet, heriblandt Amnesty International.