Rana kendt skyldig i terror-plan mod JP

Den 50-årige canadier Tahawwur Rana er kendt skyldig i at have bistået i forberedelserne til et planlagt angreb mod Jyllands-Posten.

Foto: Vera Sadock
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den 50-årige Tahawwur Rana blev sent torsdag aften dansk tid ved en domstol i Chicago kendt skyldig i at have bistået med hjælp under forberedelserne til et planlagt angreb mod Jyllands-Posten.

Han blev dog frikendt for de mere alvorlige anklager om at være medskyldig i terrorangrebet i Mumbai i 2008, der dræbte omkring 170 personer.

Har nægtet sig skyldig

Tahawwur Rana, der stammer fra Pakistan men har canadisk statsborgerskab, har under hele sagen nægtet sig skyldig i begge anklager.

Ranas familie græd under domsafsigelsen, men hovedpersonen selv reagerede næsten ikke på dommen, skriver Chicago Tribunes netavis.

På nær enkelte aflytninger, så har det eneste tunge bevis været afhøringerne af Ranas barndomskammerat David Headley. Han har forklaret, at Rana kendte til planerne om terror i både Indien og Danmark.

Ved at samarbejde har Headley sikret sig, at han ikke får dødsstraf, og at han ikke kan udleveres til hverken Danmark eller Indien, skriver Ritzau.

Først om tre-fire måneder vil dommeren i sagen afgøre, hvilken straf Tahawwur Rana og David Headley skal have.