Radikale vil hente bådflygtninge fra Middelhavet til Danmark

De Radikale vil have danske soldater til at hjælpe med at opsamle nordafrikanske bådflygtninge, der vil forsøge at krydse Middelhavet i sommer, og Danmark bør tage et mindre antal flygtninge for at aflaste de sydeuropæiske lande. Integrationsministeren afviser.

38 illegale immigranter fra Nordafrika blev i august sidste sommer reddet af den spanske søredningstjeneste på åbent hav. Her forlader en af dem redningsbåden på Tenerife. Fold sammen
Læs mere
Foto: Arkivfoto: Thomas Vilhelm
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er igen ved at være højsæson for nordafrikanske flygtninge, der i håb om en bedre fremtid sætter livet på spil og krydser Middelhavet i faldefærdige joller, og i år bør Danmark tage et større ansvar, mener de Radikale.

Europarådet har i denne uge opfordret EU-landene til at hjælpe lande som Malta, der hver sommer modtager et antal desperadoer, der forholdsmæssigt svarer til, at 15.000 bådflygtninge lagde til ved Danmarks vestkyst.

»Danmark bør sætte sig i spidsen for at skabe en større grad af europæisk solidaritet. Konkret kunne man tilbyde Malta at tage 25-50 flygtninge og genbosætte dem i Danmark. Hvis vi kunne få resten af EU med på at tage et tilsvarende antal efter deres størrelse, ville vi skabe et helt andet udgangspunkt,« siger de Radikales næstformand Morten Østergaard, der understreger, at Danmark udelukkende skal tage flygtninge, der allerede er godkendt til asyl eller humanitært ophold.

Morten Østergaard har netop færdiggjort en rapport for Europarådet om det såkaldte »boat people«, og ud over hjælp til at genbosætte flygtninge vil de Radikale sende danske soldater sydpå i sommermånederne.

»Jeg har selv stået på kaj­en på øen Lampedusa og set bådene komme i land, og det er simpelthen frygteligt. Hvert år mister mange livet i forsøget på at krydse Middelhavet, og vi kunne i Danmark eksempelvis tilbyde, at Marinehjemmeværnet eller værnepligtige bidrog til redningsindsatsen,« siger han.

Hvad angår ønsket om at tage flere flygtninge, meddeler integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), »at hun ikke har planer om en ændret politik«, og heller ikke de Konservative er umiddelbart varme på idéen.

»Vi har nok at se til i forhold til vores flygtninge-indvandrer-problemer, og tiden er ikke til, at vi sætter os i spidsen, men det vil da være udmærket med en drøftelse på EU-plan,« siger integrationsordfører Helle Sjelle.

Forsvaret stiller op
Til gengæld er døren ikke lukket med hensyn til et bidrag fra det danske forsvar.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) sagde i april i Folketinget, at det vil være relevant at se på, om man kan give en ekstra hånd via det internationale grænsesamarbejde Frontex, hvis der er militær kapacitet.

Og ifølge forsvarsminister Søren Gade (V) har man både mandskab og materiel, hvis der er et ønske om det i Folketinget.

»Vi har skibe, der både kan dække de store have og mindre farvande, og de kan udsendes med kort varsel, men det er en politisk beslutning, om vi skal deltage i Frontex med andet end det, vi bidrager med i dag.«

Initiativet skal i så fald komme fra integrationsministeren, men hun ønsker ikke at uddybe sit syn på bådflygtninge-problemerne.