Radikale Venstre til Regeringen efter sag i Flygtningenævnet: Man bør få loven på plads hurtigst muligt

Andreas Steenberg, udlændingeordfører for Radikale Venstre, mener ikke, at antallet af flygtninge der søger til Danmark vil stige som følge af en lempelse i loven for flygtninge med arbejde.

»Det er kun rimeligt, at flygtninge der allerede er i arbejde og som er ved at blive integreret får et nåleøje at slippe igennem,« siger Radikale Venstres udlændingeordfører, Andreas Steenberg. Arkivfoto: Torkil Adsersen/Ritzau Scanpix Torkil Adsersen

Regeringens forslag om at give arbejdende flygtninge ophold har allerede fået betydning for mindst en somalisk flygtning, det stod til udvisning. På baggrund af en forventet lempelse af udlændingeloven, der begunstiger flygtninge med arbejde, har flygtningenævnet udsat hjemsendelsen af en somalisk statsborger.

Det fremgår af en artikel i Berlingske, og som følge af nævnets praksis opfordrer udlændingeordfører for Radikale Venstre, Andreas Steenberg, regeringen til hurtigst muligt bør indkalde til forhandlinger for at få fastlagt de juridiske detaljer om opholdstilladelser til flygtninge.