Radikale Venstre om flaskehals ved domstolene: Løsninger er på vej

Domstolene er under massivt pres fra en pukkel af sager, som vokser sig stadig større. Med lange sagsbehandlingstider og for få ansatte til at tage slæbet får politikerne nu kritik for at gribe problemet forkert an. Men alt er gjort rigtigt, lyder det fra de Radikales retsordfører.

»Nogle af de meget simple sager er gået for vidt,« mener de Radikales retsordfører, Kristian Hegaard. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Det er et enormt problem, som kan udvikle sig til at blive endnu større.

Sådan lyder udmeldingen fra flere dommere rundt om i landet i en artikel i Berlingske om, hvordan sagspukler hober sig op ved domstolene.

Årsagen er, at landets domstole ikke kan følge med politi- og anklagemyndigheden. Der kommer for mange sager på bordet hos domstolene, og det resulterer i, at sagsbehandlingstiden bliver længere.

I Berlingske retter dommere kritik mod politikerne for at forsøge at klare problemet med lappeløsninger.

Kritikken går på, at der i finansloven blev givet et løft til anklagemyndigheden på 50 mio. kr. Og selv om det ikke umiddelbart lyder som et problem, kan det ifølge dommerne føre til, at domstolene får sværere ved at følge med i bunken af sager.

Det drejer sig for dommerne at se om, at der skal foretages et ligeligt løft af »straffesagskæden«, som består af fire led: politi, anklagemyndighed, domstole og kriminalforsorg.

Sager er gået for vidt

Kristian Hegaard, der er retsordfører for det Radikale Venstre, mener imidlertid, at problemet er et andet:

»Nogle af de meget simple sager er gået for vidt. Det er er simple sager som tredjegangstilfælde af værtshusslagsmål, der pludselig går forud for indbrudssager, som, vi ved, er meget traumatiserende for de berørte borgere,« siger han:

»De mange sager, der hober sig op i domstolene, gør faktisk, at der er mange rigtig alvorlige sager, der ikke kommer til.«

Finansloven for 2020 blev udfærdiget i december sidste år i en aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Men det var Radikale Venstre, fortæller Kristian Hegaard, der foreslog akutindsprøjtningen på 50 mio. kr. til netop anklagemyndigheden, og dermed beslutningen, der nu modtager kritik.

»Løsningen er, at når man i det næste politiforlig kommer til at styrke politiet, skal anklagemyndigheden og domstolene følge med,« siger han.

Alt gjort rigtigt

Det kan du jo sagtens sige, men hvordan får I domstolene til at følge med?

»Der kommer flere politibetjente, men der skal også flere dommere. Vi skal se politiet som et led i den samlede straffesagskæde, hvor anklagerne og dommerne også indgår.«

I var med til at stemme for finansloven, der landede i december, men problematikken har været kendt før – har I orienteret jer grundigt nok?

»Jeg vil ikke lægge skjul på, at vi var rigtig glade for, at anklagemyndigheden blev styrket. Det var der ikke lagt op til i regeringens udspil. Vi foreslog, at der blev sat 50 millioner kroner af, så der blev lavet et akut løft til anklagemyndigheden.«

Skulle I ikke have været mere opmærksomme på problemet under finanslovsforhandlingerne i stedet for, at I nu skal fikse ting i politiforliget?

»Nej, fordi uanset hvad er det her kun en start. Vi er ikke i mål endnu med at styrke anklagemyndigheden, men vi er kommet et skridt længere, end jeg havde turdet håbe på, da finansloven blev fremlagt,« siger han.

»Næste gang, vi kigger på det, kommer vi til at skulle se på hele straffesagskæden.«