Radar på 750 meter højt færøsk fjeld skal forhindre russiske fly i at snige sig gennem NATOs forsvarskæde

Fra Grønland over Island og til Skotlands kyst går en strategisk vigtig forsvarslinje for NATO. En spareøvelse i fredstid medførte et overvågningshul over Færøerne, som nu bliver lukket.

Radomen på toppen af det 750 meter høje Sornfelli på Færøerne skal i fremtiden igen huse en langtrækkende luftovervågningsradar. Det sker efter hårdt pres fra USA og NATO. Fold sammen
Læs mere
Foto: Forsvarsgalleriet
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En kommende luftovervågningsradar på det 750 meter høje fjeld Sornfelli på den færøske ø Stremoy skal i de kommende år lukke et vigtigt hul i NATOs forsvarskæde.

Lige nu er der nemlig stort set ingen luftrumsovervågning ned over Grønland.

Og der er kun begrænset overvågning af luftrummet mellem Skotland og Island, hvor Færøerne ligger.

Dermed kan fly nå udetekteret til Europa og Nordatlanten, hvis de vælger den rigtige rute og flyvehøjde fra Arktis.

»Når radaren kommer op, vil en russisk pilot ikke kunne flyve uset ned over Færøerne,« forklarer Henrik Gram Pedersen, som er chef for Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet.

»Vi får i højere grad et varsel hvis der foregår aktiviteter, og dermed er vi med til at sikre NATOs område,« siger centerchefen.

Radarhul midt i strategisk vigtig passage

Færøerne ligger centralt i den østlige del af det såkaldte GIUK-gab – den strategisk vigtige passage mellem Grønland, Island og Storbritannien.

En grafisk fremstilling af GIUK-gabet fra DIIS-rapporten »Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis« fra 2020. Fold sammen
Læs mere
Foto: DIIS/Nye sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis.

Der er godt nok radardækning på Island mod vest, som dækker Færøerne. Og tilsvarende på blandt andet Shetlandsøerne og ud for Skotland mod sydøst.

Men radarer »ser« horisontalt i en kegleform, som bliver bredere og bredere, jo længere væk den rækker.

Og Jordens krumning medfører, at den over længere afstande bliver blind for fartøjer under en vis højde. Derfor er Færøerne lige nu kun dækket over to-tre kilometers flyvehøjde.

Luftovervågningsradaren på det høje færøske fjeld vil afsløre, hvad der foregår i lavere luftlag i korridoren.

Tilsvarende vil den med sin rækkevidde på omkring 400 kilometer give et bedre billede af, hvad der sker i højden over Island og Shetlandsøerne.

»Vi forsøger at lave en radarkæde, så vi kan se, hvad der kommer mod os nordfra. Og en ny radar på Færøerne vil lukke og forstærke overvågningen,« siger Henrik Gram Pedersen.

Ikke første radar på Sornfelli

Det er uklart, hvornår radaren står færdigbygget. Blandt andet skal der gennemføres udbud på anlægsprojektet først.

Men der har længe været pres fra USA og NATO for, at Danmark genopretter radarovervågningen i området. Nordatlanten er nemlig også før blevet overvåget fra toppen af Sornfelli.

Midt under Den Kolde Krig betalte NATO for opførelsen af en radarstation her med tilhørende bunker. Storbritannien betalte hovedparten af kommunikationsudstyret

Danmark bidrog med bemandingen, som omkring årtusindeskiftet udgjorde 70 militærpersoner.

Men i 2007 blev anlægget nedlagt. Vurderingen var, at sikkerhedssituationen ikke længere berettigede udgiften.

»Det var nok den såkaldte fredsdividende, som medførte det, ligesom så meget andet i dansk forsvar. Man høstede en besparelse, fordi man ikke så det store behov for den længere. Men nu er behovet genopstået,« siger Henrik Gram Pedersen.

Stadig muligt at flyve omvejen langs Grønland

Hans Peter Michaelsen er uafhængig forsvarsanalytiker med en fortid som forsker på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet og har flere end 30 år som officer i Flyvevåbnet.

Han var i sin tid udstationeret på radarstationen på Færøerne, hvis radome i dag alene huser en modtager til transpondersignaler fra fly i området.

Mandskabet boede i en lejr under fjeldet, der siden har fungeret som arrest. Bunkeren, hvor operatørerne arbejdede, var sprængt ind i selve bjerget lige under radaren på toppen.

Det er de faciliteter, som nu skal bringes tilbage i funktion. Men sandsynligvis med et meget mindre mandskab, for i dag kan radarsignalerne analyseres fra Danmark.

»Nu får man en moderne langtrækkende luftovervågningsradar som dem, der står i Skagen, på Bornholm og på Skrydstrup og Karup,« siger Hans Peter Michaelsen.

»Dermed kan russerne ikke længere snige sig igennem NATOs forsvarskæde. Man kan stadig flyve helt ovre på den grønlandske kyst, men det er noget af en omvej, hvis man skal midt ned i Nordatlanten. Og det er ikke lige der, den russiske interesse er,« siger han.

Luftovervågningsradarer kan ikke se skibe, som forsøger at sejle gennem GIUK-gabet. USA vil denne sommer sende eksperter til Grønland for at undersøge potentialet for søovervågningsradarer i Nordøstgrønland.