Rådmandsgade Skole imod afdækning af forældrevold

De københavnske skoler skal udspørge børn om vold i hjemmet, mener et flertal på rådhuset. Men på skolen, hvor det hele begyndte, tager man skarpt afstand fra forslaget.

Foto: Jan Grarup

Et flertal på Københavns Rådhus vil lade skolelærere udspørge alle kommunens børn om, hvorvidt de bliver slået af deres forældre. Det sker efter en lærer på Rådmandsgades Skole på Nørrebro i sidste uge berettede, at 70 procent af hendes elever bliver slået af deres forældre eller oplever vold i hjemmet.
Men selv på skolen, hvor det hele begyndte, tager man skarpt afstand fra forslaget.

- Det er ikke skolens opgave at afdække omfanget af vold i hjemmet. Vi skal sørge for, at de børn, der går på skolen, har det godt, men vi skal ikke være kontrolinstans, siger Rådmandsgade Skoles souschef, Camilla Ottsen.

Tillidsforholdet i fare
Hun bakkede ellers op om ideen, da en af skolens lærere for nylig indkaldte til forældremøde om vold i hjemmet. Læreren havde bedt sine elever tegne, hvordan deres forældre løste konflikter, og efterfølgende fået mistanke om, at 70 procent af eleverne oplevede vold i hjemmet.

- Afsættet på vores skole var et tillidsforhold mellem forældre, lærere og elever, og kun derfor lykkedes det så godt. Det vil det ikke, hvis vi som skole skal agere kontrolinstans, forklarer Camilla Ottsen onsdag til berlingske.dk.

Et enkelt tilfælde ikke lovgrundlag
Hun påpeger samtidig, at man skal passe på med at sammenligne Rådmandsgade Skole med den gennemsnitlige danske folkeskole. Skolen rummer nemlig mange indvandrerbørn og kæmper derfor med andre problemer end flertallet af landets skoler.

- Det er en glidebane at begynde at lovgive ud fra enkeltstående tilfælde. Vi taler om en ghettoskole, hvor lærerne havde nogle unikke kompetencer for at gå ind i sagen på den måde, de gjorde, siger Camilla Ottsen.

Ifølge souschefen er volden afmagt, og den afmagt skal samfundet sætte ind overfor langt tidligere.

- Lige nu er der ingen steder, familierne kan henvende sig med deres afmagt, fordi symptomerne skal være voldsomme, før socialforvaltningen har ressourcer til at gå ind i sagen. Derfor må det første skridt være, at særligt ghettoskolerne i samarbejde med socialforvaltningen får udviklet nogle konstruktive arbejdsgange, så der ikke er et hul, ingen varetager, siger hun.

Fremmedgjorte forældre
Hvis skolen, som Københavns Rådhus lægger op til, skal til at agere kontrolinstans, mister forældrene tilliden til den institution, deres børn dagligt har tilknytning til, advarer Camilla Ottsen.

- Så ender vi bare med, at den fremmedgjorthed, forældrene kan føle til andre instanser, også kommer i spil i forhold til skolen, og så klipper vi den dialog, vi ellers har, siger hun.