Råderummet for talen er blevet mindre

Dronningen blev næsten politisk, da hun i nytårstalen kom ind på Muhammed-krisen. Men på trods af hendes råderum bliver mindre år for år, formår majestæten, stadig at holde balancen, mener historiker.

Foto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere

Vi blev klogere på os selv. Dette var det væsentligste budskab i Dronningens nytårstale, da regenten udlagde året 2006 og dets altoverskyggende emne: Muhammed-krisen.

Havde nogen forventet, at afbrændingen af Dannebrog og en udenrigspolitik i lys lue ville få Dronningen til at udtrykke bestyrtelse eller måske sorg, har de ikke taget reglerne for kongelige nytårstaler i ed.

»Dronningen kan ikke sige, at det er med sorg, hun har set Dannebrog blive brændt af, selvom det måske er sandt, for allerede dér vil hun blive udlagt politisk,« siger historiker Jes Fabricius Møller.

Han mener, at udtalelsen »Vi véd nu bedre, hvad vi står for, hvor vi hverken vil eller kan give køb,« er så langt, som Dronningen kan gå uden at hælde faretruende til den ene eller anden politiske side i sin kunstfærdige balancegang med nationen, »selvom den nok kan vække til modsigelse,« som han siger.

Råderummet for nytårstalen er blevet mindre med årene, fordi den kræves at være apolitisk, mener historikeren. Efterhånden som moral, kultur- og værdikamp er blevet en meget større del af politik, er det blevet en mindre del af Dronningens taler.

»Dengang Dronningen sagde det om »de dumsmarte bemærkninger« (1984, red.), var indvandring endnu ikke det store politiske emne, og for hende handlede udsagnet om almindelig omgang mennesker i mellem. Men i mellemtiden er scenen forandret, og vilkårene for, hvad hun kan sige, er også ændret,« siger Jes Fabicius Møller.

Beundringsværdig balance
Historikeren finder det dog beundringsværdigt, at Dronningen på trods af indskrænkede vilkår stadig formår at sige fornuftige og samlende ting. Hun skyr heller ikke emnet indvandring trods dets politisk højeksplosive karakter. I årets tale dukkede det op i metaforen om, hvad der skal til, når træer skal plantes om.

»Hendes opgave er at være samlingspunkt. Hun skal dermed tale om emner, der berører os alle, men uden at blive politisk, hvilket er vanskeligt. For 15-20 år siden handlede politik mest om økonomi, fordeling, socialforsorg og så videre. Dengang havde hendes taler mere kant. Nu er det blevet svært at tale om værdier uden også at tale om politik. Men Dronningen er en meget dygtig taler,« siger Jes Fabricius Møller.

Af samme grund tror historikeren på, at selvom regentens opgave med at holde nytårstale ikke bliver lettere i årene frem over, vil den stadig udgøre et rituelt højdepunkt for danskerne. Netop fordi dens funktion er at være samlende, at være en tale til alle fra én, der ved præcis, hvad der kan og ikke kan siges.