Råd vil tillade befrugtning med både sæd og æg fra donorer

Det Etiske Råd lægger i udtalelse op til en liberalisering af lovgivningen omkring kunstig befrugtning.

Læs mere
Fold sammen

København. I fremtiden skal kunstig befrugtning gøre kvinder i stand til at føde børn, hvor hverken sæd eller æg stammer fra barnets forældre.

Det mener Det Etiske Råd ifølge Kristeligt Dagblad.

I dag kræves det, at et barn, der kommer til verden via kunstig befrugtning, enten skal være genetisk beslægtet med kvinden, der skal føde barnet, eller hendes mandlige partner.

I efteråret bad Sundheds- og Ældreministeriet imidlertid Det Etiske Råd om at forholde sig til den nuværende lovgivning.

Rådet blev bedt om at forholde sig til tre forskellige grupper, der er omfattet af forbuddet mod såkaldt dobbeltdonation: Donation hvor både æg og sæd kommer fra donorer.

Det drejer sig om heteroseksuelle par, der hverken kan levere brugbar sæd eller æg, enlige kvinder uden befrugtningsdygtige æg, og lesbiske par, hvor ægget kommer fra den ene af de to kvinder, der ikke skal være gravid med barnet.

Og lovgivningen bør ændres, så den tager hensyn til nye familieformer, siger formand for Det Etiske Råd Gorm Greisen.

- Det er svært at få øje på nogle tunge argumenter for, hvorfor grænsen skal gå lige der, hvor den gør i dag.

- Lovgivningen er lavet på et tidspunkt, hvor man havde andre ideer om, hvad en familie var, og hvis man skal stille nye familieformer som enlige mødre og lesbiske par lige med heteroseksuelle par, skal man lave loven om, siger han til Kristeligt Dagblad.

Selv om der er enighed om en liberalisering af loven, er rådets medlemmer ikke enige om, hvor langt man bør gå.

Et stort mindretal er parat til at åbne for alle tre former for dobbeltdonation.

Det vil blandt andet åbne for, at en lesbisk kvinde, der selv har befrugtningsdygtige æg, kan blive gravid med æg fra sin partner, så partneren i stedet bliver genetisk beslægtet med barnet.

Flertallet mener dog, at en kvinde i et lesbisk forhold kun må modtage æg fra sin partner, hvis hun ikke selv har befrugtningsdygtige æg.

Den holdning tilslutter rådsmedlem og socialpædagog Lise von Seelen sig.

- Jeg har i min tilgang til alle de her spørgsmål hele tiden tænkt på barnet. Derfor er det kun i de tilfælde, hvor en kvinde ikke har et æg, der kan befrugtes, at jeg mener, man skal tage den risiko, der vil være for barnet ved en behandling, siger hun.

/ritzau/