Råb om hjælp til khat-tyggende somaliere

Det somaliske miljø i Danmark er så hårdt plaget af et stigende khatmisbrug, at formanden for Det Somaliske Netværk i Danmark og en socialarbejder efterlyser en undersøgelse af misbrugets omfang.

Problemer med et eskalerende khatmisbrug blandt både yngre og ældre somaliere over hele landet får nu formanden for Det Somaliske Netværk i Danmark, Mohamed Gelle, til at bede om hjælp til sine misbrugsplagede landsmænd.

»Det er efterhånden alle aldersgrupper blandt somaliere, som bruger khat. Og det blandes med andre rusmidler som alkohol og amfetamin. Stoffet ødelægger ægteskaber og får mange til at droppe uddannelse eller arbejde. Vi har brug for en undersøgelse af, hvor stort misbruget egentlig er,« siger Mohamed Gelle.

Formanden anslår, at godt 40 procent af de i alt ca. 17.000 somaliere, der bor i Danmark, tygger khat. Heraf har ca. 15 procent et decideret misbrug. Mohamed Gelle arbejder selv med et projekt, som skal forebygge khatmisbruget. Han forklarer, at det koster mellem 200 til 300 kroner om dagen at dække et egentligt misbrug af stoffet.

Khattygningen foregår ofte i fællesskab med andre. Egentlige khatklubber findes stadig rundt omkring i landet, men i København mødes somaliere i private lejligheder for at nyde det amfetaminlignende stof. Hovedstadens større khatklubber er nemlig blevet lukket af politiet i løbet af de seneste to til tre år.

Projektleder Anders Pedersen fra projektet ISBEDDEL på Amager, som er særligt henvendt til somaliere med misbrug, efterlyser, ligesom Mohamed Gelle, mere indsigt i, hvordan man bekæmper khatproblemet. Samtidig mener han, at politiets hårdhændede indsats over for khatbrugerne, har gjort det sværere at udføre forebyggende arbejde i de somaliske miljøer.

Misbrug ind i privaten
»Handlen med khat er rykket ud i sidegaderne på Nørrebro, og samtidig indtager folk det i private lejligheder. Derfor er det svært for os at få fat i de folk, som er i et misbrug. De traditionelle tyggeklubber var lettere at komme i kontakt med. Desuden er andre grupper blevet introduceret for khatten, efter at stoffet blev rykket ud af de mere rene mandeuniverser,« siger han og understreger, at der er en stor gruppe blandt somalierne, som vil khatproblemet til livs.

På Kirkens Korshærs herberg for hjemløse på Hillerødgade i København, mærker man også til khatproblemet. Ud af i alt 45 brugere er der 18 ældre somaliske mænd med et khatmisbrug. Projektleder Mia Omø Lunds- gaard fra herberget, mener dog, at det er vigtigt at se misbruget af khat i forhold til andre problemer.

»En stor del af de somaliske hjemløse er traumatiserede. Det, sammenholdt med andre former for misbrug, fører til et øget forbrug af khat. De har jo taget khatkulturen med fra deres hjemland, men der er det ikke nødvendigvis noget problem,« siger hun.

Lovligt i andre EU-lande
Per Andersen fra grænsepolitiet i Padborg fortæller til Berlingske Tidende, at det er sandsynligt at der smugles godt to ton khat ind over Danmarks grænser i døgnet, altså over 700 tons om året. Og det er svært at stoppe.

»Smuglerne er typisk somaliere fra Danmark eller Holland der kører i en mindre varevogn. Vi fanger kun en forsvindende lille del af den khat, som kommer til landet. Det er svært at målrette indsatsen om khat. Vi fanger typisk smuglerne, fordi vi generelt er på udkig efter alle stoffer,« siger Per Andersen, som mener, at man ikke kan stoppe khatsmugling, så længe stoffet er tilladt i andre EU-lande.

Politiet ved den dansk-tyske grænse har indtil videre beslaglagt 3.259 kg khat i 2008. Til sammenligning beslaglagde man tre ton i hele 2007.