R tavse om Khaders problemer

De Radikale var onsdag tavse som østers om modstanden mod Naser Khader ved et opstillingsmøde sidste uge i partiets storkreds i København.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

- Jeg skal til gruppemøde.

Det var onsdag Naser Khaders eneste kommentar til Ritzau om sine problemer ved De Radikales opstillingsmøde i sidste uge i København. Han blev først genopstillet efter en skriftlig afstemning, hvor 39 af 162 deltagere - godt en fjerdedel - ikke støttede ham. Derimod blev Lone Dybkjær og Charlotte Fischer genopstillet uden indvendinger, skriver Politiken.

Onsdag ville hverken partileder Marianne Jelved eller andre folketingsmedlemmer kommentere Khaders problemer. Charlotte Fischer sagde kun, at hun var "rigtig glad for selv at være genopstillet".

Ved opstillingsmødet afviste Khader at stoppe sin kritik af Jelved samt snakken om et VKR-samarbejde, skriver Politiken.

/ritzau/