R: Flere flygtninge til København

Et forslag fra den radikale borgmester, Anne Mee Allerslev, om at åbne hovedstaden for flere flygtninge fra asylcentrene bliver skudt ned af Socialdemokraterne. Enhedslisten opfordrer til grundige overvejelser.

Beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R), mener, at København og andre stærke kommuner skal tage imod flere flygtninge end i dag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

København og andre ressourcestærke kommuner skal tage imod flere flygtninge og indvandrere end i dag. Sådan lyder et forslag fra den radikale beskæftigelses- og integrationsborgmester i hovedstaden, Anna Mee Allerslev.

- Jeg vil gerne hjælpe de børnefamilier, der nu kommer ud af asylcentrene. I Købehavn har vi både ressourcerne og kvalifikationerne til at gøre en ekstra indsats for at hjælpe nogle af de allersvageste mennesker i landet, siger hun.

Fordi der i forvejen er mange københavnere med anden etnisk baggrund end dansk er København en såkaldt nul-kvote-kommune. Det betyder, at hovedstaden ikke automatisk får tildelt flygtninge og indvandrere fra asylcentrerne.

Anne Mee Allerslev kan ikke sætte tal på, hvor mange flere flygtninge, København skal tage imod. Det afhænger af, hvor mange, der samlet kommer til Danmark, samt af hvor mange andre kommuner, der tilbyder at tage imod flere, forklarer hun.

Asylaftale sender flere ud af centre

Hendes forslag er særligt aktuelt, fordi regeringen, Enhedslisten og Liberal Alliance tidligere på ugen præsenterede en omfattende asylaftale, der giver samarbejdsvillige asylansøgere lov til at bo og arbejde uden for centrene.

Socialdemokraterne på Københavns Rådhus mener dog ikke, at hovedstaden er klar til flere flygtninge. Partiets socialordfører i borgerrepræsentationen, Lars Aslan Rasmussen, ser hellere, at kommunen fokuserer på at integrere de indvandrere, som i forvejen bor i hovedstaden.

- København består ikke kun af caffe latte-drikkende og ressourcestærke mennesker. Vi har rigtig mange borgere med udfordringer, og vi har klart flere indvandrere end andre kommuner i landet. Derudover har København langt flere psykisk syge og hjemløse, som også kræver en indsats, begrunder han.

Socialborgmester Mikkel Warming fra Enhedslisten kalder forslaget »sympatisk«, men understreger samtidig, at det vil medføre en række problemer, hvis man ændrer på de kommunale flygtningekvoter:

- Selvom jeg har sympati for forslaget, så skal man tænke sig meget grundigt om, før man ophæver eller ændrer kvoterne. Jeg er ikke begejstret for kvoterne, men når nu vi har dem, så skal man huske, at de sikrer, at alle kommuner tager en del af ansvaret og indsatsen for indvandrere.

Ydermere er der i forvejen lange og stigende ventetider på 6, 9 og 12 måneder på boliger til personer med sociale problemer i København.

- Skal vi til at finde boliger til endnu flere, så vil ventelisterne for alle de grupper, vi skal hjælpe, stige markant, siger han.

Når en asylansøger får opholdstilladelse i Danmark, betyder integrationsloven, at Udlændingestyrelsen bestemmer i hvilken kommune flygtningen skal bo i de næste tre år. Hvert år laves derfor en fordelingsnøgle ud fra det forventede antal flygtninge. Først fordeles flygtningene ud i de fem regioner og derefter ud i hver enkelt kommune.

Når en kommune er omfattet af nul-kvote-ordningen, skal den kun tage imod flygtninge, som har særlig tilknytning til kommunen igennem eksempelvis ægtefælle eller behov for særlig behandling

Ud over København er der fem nul-kvote-kommuner i Region Hovedstaden: Brøndby, Albertslund, Høje-Taastrup, Rødovre og Ishøj.

Tanken med kvotesystemet er, at de kommuner, som ikke i forvejen er udfordret af sociale og integrationsmæssige opgaver, bliver pålagt at tage imod flere indvandrere.

Anna Mee Allerslev mener, at systemet er forældet:

- Det er utidssvarende, at man kun ser på, hvor mange flygtninge og indvandrere en kommune har i forvejen. Man bør se mere på, om kommunen har økonomien, redskaberne og eventuelt frivillige kræfter til at rumme flere. Derfor opfordrer jeg til, at man ændrer på tildelingskriterierne, siger hun.

EL: Fjern flygtninges stavnsbånd

Enhedslisten har et endnu mere vidtgående forslag end De Radikale. Mikkel Warming mener, at  stavnsbåndet, som betyder, at nydanskere skal bo tre år i den kommune, de får tildelt, når de får opholdstilladelse, helt skal fjernes..

- Folk, der har fået lov til at bo ude i samfundet, bør selv have lov til at bestemme, hvor de vil flytte hen, siger Mikkel Warming.

Alle tre politikere er desuden enige om, at kommuner med få indvandrere - fx dem i Nordsjælland - burde tage imod flere flygtninge.