R: Brystbrølere må rettes for egen regning

Offentlige sygehuse bruger ressourcer på at behandle skader efter kosmetiske operationer og tatoveringer. De penge går fra andre, og vi må diskutere, om ikke folk selv må sørge for at dække sig ind, mener regionsrådsmedlem. En glidebane, mener professor.

Foto: GERARD JULIEN

Danskere med gener efter brystoperationer, fedtsugninger, tatoveringer og andre kosmetiske indgreb foretaget på privatklinikker, skal selv være med til at betale regningen, hvis indgrebet går galt, og de har brug for behandling på offentlige sygehuse for at få udbedret skaderne.

Det kan f.eks. være et brystforstørrende indgreb, hvor implantatet efterfølgende lækker, eller en tatovering, der har udløst en kraftig allergisk reaktion, som gør det nødvendigt med en omkostningskrævende behandling.

Sådan lyder et forslag fra den radikale gruppeformand i Region Hovedstaden, Charlotte Fischer, som har bedt hospitalerne i regionen om at opgøre omfanget af skadevoldende kosmetiske indgreb i privat regi, som efterfølgende kræver »udbedring« på offentlige hospitaler.

»Antallet af kosmetiske operationer stiger, og for min skyld må folk gerne få lavet både det ene og det andet. Men vi er nødt til at diskutere, om de så ikke selv skal sørge for at dække sig ind i de tilfælde, hvor det går galt, og skaderne skal udbedres på et offentligt hospital,« siger Charlotte Fischer.

Konkret kan egenbetalingen introduceres på flere måder. Det kan være ved, at patienten af egen lomme betaler en regning, som svarer til omkostningerne ved behandlingen på det offentlige sygehus. En anden mulighed er, at patienterne eller de private aktører, som udfører indgrebene, pålægges at tegne en forsikring, som kan finansiere omkostningerne ved at rette op på et fejlslagent kosmetisk indgreb.

»De mange kosmetiske operationer bør føre til en vigtig prioriteringsdiskussion. Sundhedsvæsenet er under pres, og i forvejen har vi valgt at sige, at folk selv skal betale for den type indgreb. Men i dag har de offentlige sygehuse store udgifter på at udbedre skaderne, når det går galt, og de penge går jo fra noget andet,« siger Charlotte Fischer.

Der findes intet samlet overblik over udgifterne og antallet af behandlinger på offentlige sygehuse, som har til formål at rette op på skader efter kosmetiske indgreb. Charlotte Fischer nævner selv sagen med de franske PIP-brystimplantater, som lækkedede hyppigere end andre implantater, og hvor en række kvinder efterfølgende måtte have hjælp på offentlige sygehuse til at få fjernet implantaterne.

På Rigshospitalets klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling har man ifølge klinikchef Helle Klyver hver måned mellem én og tre patienter, som man må tage ind akut, fordi de har komplikationer i form af blødninger eller infektioner efter at have fået en kosmetisk operation på en privatklinik herhjemme eller i udlandet. Problemet er størst efter operationer foretaget i udlandet, da langt de fleste privatklinikker herhjemme selv tager vare på komplikationerne.

Der kommer også henvendelser fra patienter, som blot er utilfredse med resultatet uden at have helbredstruende problemer, og de afvises typisk med en besked om, at det må de få klaret hos det privathospital, som har udført indgrebet.

Professor: Hvad så med rygere?

På hudafdelingen på Bispebjerg Hospital har man de senere år årligt behandlet ca. 100 tatoverede patienter for kraftige allergiske reaktioner, som giver hævelser, ulidelig kløe, sår i tatoveringen samt infektioner med i værste fald dødelig udgang. En til to patienter om ugen får en operation, hvor man skræller den allergiramte hud af i lag så langt ned, at der ikke længere er spor af de skadelige farvestoffer, som har udløst hudreaktionen.

Sammen med diverse kontroller og undersøgelser gennemføres der således flere hundrede konsultationer om året med patienter, der er ramt af tatoveringsskader, skønner hudlæge og professor på Bispebjerg Hospital Jørgen Serup.

Han er dog klar modstander af tankerne om at indføre en form for egenbetaling for behandlinger, som skal rette op på skader ved kosmetiske indgreb. Det vil være dyrt administrativt, og det vil næppe være muligt at få tatovørbranchen til overhovedet at tegne den form for forsikringer, vurderer han. Desuden er der lægeetiske betænkeligheder.

»Når folk har en sygdom eller invaliditet, skal de have hjælp, og så skal vi ikke begynde at dele dem op i, om de er selvforskyldte eller ej. For hvad så med rygere, folk med sportsskader, tilskadekomne i trafikken etc. Det kan blive en glidebane, som kan ende i noget meget grimt,« siger Jørgen Serup.